Godt skoleudspil – men hvor er finansieringen?

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Regeringen har præsenteret sit folkeskoleudspil. Et udspil, der på mange måder er rigtigt godt. Indfris dets ambitioner, kan eleverne fremover blandt andet se frem til kortere skoledage, mere varieret undervisning, mere valgfrihed og anderledes måder at afslutte fagene. Samtidig kan lærere og skoleledelser glæde sig til færre bindende mål, nye læreplaner og en ny skolepsykologuddannelse. For blot at nævne et par eksempler.

Det er alt sammen rigtigt gode tiltag, som forhåbentlig kan skabe en endnu bedre folkeskole end den, vi har i dag. Alligevel er det ikke uden bekymrede miner, at vi har læst udspillet igennem.

Sagen er nemlig, at de nye tiltag i høj grad skal finansieres gennem omprioriteringer inden for skolens eksisterende økonomiske ramme. Og det gør det unægtelig meget sværere – hvis ikke umuligt – at indfri de gode ambitioner, regeringen har på folkeskolens vegne. Ambitioner, vi ellers deler.

Økonomien skal følge med de nye ambitioner

Lad os tage et eksempel på udspillets manglende finansiering: Regeringen lægger op til at finde penge til SFO-timer, kompetenceudvikling og indkøb af materialer ved at forkorte skoledagen. Problemet er bare, at 9 ud af 10 skoler allerede har forkortet skoledagen. Tilfører man ikke flere midler, skal pengene derfor uundgåeligt findes i den eksisterende almene undervisning. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt.

Den manglende finansiering er både nedslående og bekymrende, for de danske folkeskoler står lige nu i en meget presset økonomisk situation. Det er fx for nyligt kommet frem, at udgifterne til specialområdet er steget fra 20,5 procent til 26,3 pct siden 2016. Det betyder, at mere end hver fjerde krone i folkeskolen i dag går til 6,5 pct. af eleverne.

Samtidig er den danske velfærd samlet set underfinansieret med knap 23 mia. kr. siden 2015. Og i de netop overståede budgetforhandlinger i kommunerne har vi da også set, hvordan mange kommuner lægger op til besparelser på skolerne næste år.

Det betyder, at vi i dag har en folkeskole, hvor alt for mange penge bruges på at symptombehandle og slukke ildebrande. Hvor forebyggende indsatser som tolærerordninger, holddelinger og andre støttefunktioner forsvinder i sparerunder – selvom vi ved, de virker. Skoleområdet bliver alt for ofte betragtet som et naturligt sparested frem for en oplagt investeringsmulighed. Det er ikke holdbart.

Lad os investere i folkeskolen

Vi glæder os naturligvis over, at regeringen lægger op til en bred inddragelse af skolens parter i Sammen Om Skolen-partnerskabet, og det er nu vores opgave at gøre politikerne opmærksomme på den reelle økonomiske situation i folkeskolerne. For det ville da være ærgerligt, hvis vi endte i en situation, hvor alle parter var enige om den rigtige medicin, men politikerne ikke prioriterede at betale for den. 

Skolepsykologer, styrkede fritidsordninger og mere tid i børnehaven inden skolestart skal prioriteres. Det samme skal den helt almindelige undervisning. Det må aldrig blive et enten eller, for begge dele er fundamentet for skolens faglige og sociale fællesskaber. Særligt på inklusionsområdet, hvor folkeskolen har en stor uløst opgave, er det ikke nok at tale om forebyggende og tidlige indsatser – pengene skal selvfølgelig også følge med.

Der er et åbent vindue lige nu for at skabe en bedre folkeskole, og som lærere og skoleledere står vi klar til at løse alle de nye opgaver, regeringen stiller os. Men skal de løses ordentligt, er det fuldstændigt afgørende, at økonomien er på plads. Og det er den ikke lige nu.

Folkeskolen har mere end nogensinde før brug for gennemtænkte og langsigtede investeringer. Derfor skal vi nu sætte alle kræfter ind på at omsætte det lovende folkeskoleudspil fra regeringen til bedre undervisning og en bedre folkeskole for alle elever i Danmark. Så lad os løsrive os fra de firkantede regneark og indse, at en investering i folkeskolen er en investering i fremtiden, der betaler sig – både menneskeligt og økonomisk.

Indlægget blev bragt i Avisen Danmark den 11. november 2023.