DLF: Små, men gode skridt for folkeskolen på finansloven

Regeringen har, sammen med alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, netop præsenteret finansloven for 2024. På folkeskoleområdet er der ifølge Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, flere små, men gode skridt i den rigtige retning. Han er ikke mindst tilfreds med, at de planlagte besparelser på landets centre for undervisningsmaterialer, CFU, nu er trukket tilbage.

”Jeg er først og fremmest glad for, at det er lykkedes at få trukket de planlagte besparelser på CFU’erne tilbage. At spare på undervisningsmaterialer i en tid, hvor regeringen og skolens parter har ambitioner om at skabe en mere praksisnær folkeskole, det var helt skævt,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han understreger, at CFU’erne hver dag hjælper lærere i hele landet med at skabe god og varieret undervisning. Derfor har det været vigtigt for Danmarks Lærerforening at få stoppet besparelserne.

”Jeg har den seneste tid talt med rigtig mange lærere, der har været bekymrede over udsigten til store besparelser på CFU. I forvejen mangler skolerne penge til undervisningsmaterialer, så det har været vigtigt, at vi fik sat en stopper for de planlagte besparelser,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF.

Lærerformanden er samtidig glad for, at finansloven afsætter penge til UBU, uddannelse i bæredygtig undervisning, og at politikerne investerer i den pædagogisk psykologiske rådgivning i kommunerne, PPR. Med finansloven vil regeringen afsætte 290 millioner kroner over fem år til at få PPR tættere på undervisningen og skolernes hverdag. Næste år er der afsat 50 millioner.

”Folkeskolen står midt i en alvorlig trivselskrise, hvor markant flere børn har behov for hjælp og støtte. Det er helt afgørende, at vi kan forebygge og sætte rigtigt ind, og her spiller PPR er en stor rolle. Men det er klart, at 50 millioner næste år ikke løser problemerne. Der skal investeringer af en helt anden kaliber til,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Han peger på, at folkeskolens økonomi er hårdt presset, blandt andet fordi flere elever i dag har behov for specialundervisning. Mens en elev i den almindelige folkeskole gennemsnitligt koster 75.000 kroner om året, er prisen for en plads på en specialskole i snit 514.000 kroner. Pengene skal typisk findes i den lokale folkeskoles budget, og det betyder, at der år efter år er færre penge til den almene undervisning.

”Selvom vi har fået fjernet besparelserne på CFU’erne, og der bliver sat et beløb af til PPR, står vi med en finanslov, der mangler at løse folkeskolens helt store udfordringer. Politikerne har store ambitioner, og dem deler vi, men så længe man ikke er villig til at sikre skolernes økonomi, er det urealistisk, at vi skal kunne indfri dem,” siger Gordon Ørskov Madsen.