Debat: Politikernes billede af folkeskolens økonomi er alt for rosenrødt

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Kommunerne ved det. Lærerne ved det. Skolelederne ved det. Forældrene ved det. Ja, der er ikke mange i dette kongerige, der ikke ved det: Folkeskolens økonomi er ikke bare i knæ. Den er nærmest kollapset.

Alligevel lader det til, at politikerne på Christiansborg ikke har forstået alvoren. De giver et ”velfærdsløft” her og et ekstra ”turboforløb” der. Udskyder skolestarten og sænker klasselofterne. Alt sammen fine tiltag. Men det grundlæggende problem har de ikke forstået: De hælder penge i en kasse, der har et massivt hul i bunden. Så massivt, at det truer hele skolens fundament.

Underfinansieret velfærd
Først en advarsel: Ønsker du at leve videre i lykkelig uvidenhed om de økonomiske realiteter i folkeskolen, skal du stoppe med at læse nu. Det er ikke rar læsning.

Helt grundlæggende er den danske velfærd nemlig underfinansieret med knap 23 mia. kr. siden 2015, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Treogtyve milliarder. Alene på folkeskoleområdet er der i budgetterne for 2023 budgetteret med 860 mio. kr. mindre i forhold til regnskaberne for 2022, og en hurtig overflyvning af kommunernes spareplaner giver for alvor sved på panden. Lad mig give nogle eksempler.

I Sønderborg har man præsenteret et ’handlekatalog’, der lukker skoler, skærer i støtten til elever med særlige behov og fjerner forebyggende indsatser som tolærertimer.  I Aalborg planlægger man at nedlægge mere end 100 lærerstillinger. I Silkeborg lægges der også op til massefyringer. Og i Lejre budgetterer man konsekvent med en lærerløn, der ligger 70.000 kroner for lavt – og lader det være op til den enkelte skole at finde pengene.

Prisen for tragikomiske spareforslag går dog til Rødovre. Her indførte man pr. 4. september stop for brugen af vikarer til elever i 6.-9. klasse. Her har man altså ikke engang råd til ikke-uddannede lærere. Som en far til en elev i Rødovre sagde i sidste uge: ”Jeg troede, det var en aprilsnar”.

Men det var det desværre ikke. Det er den rystende virkelighed.

Konsekvenser i klasseværelset
Hvordan er vi endt her – i et så rigt samfund som vores? Én forklaring er, at velfærden i Danmark, som nævnt før, har været underfinansieret i en lang årrække. En anden, at den inflation, vi danskere har mærket nede i supermarkedet, også har ramt kommunerne. Beregninger fra KL viser, at kommunerne er blevet underkompenseret for inflationen med over halvanden milliard kroner. En tredje, at udgifterne til elever med særlige behov er steget markant.

Forklaringerne er mange, og det er de negative konsekvenser desværre også. Bare siden sommerferien har listen over dårlige nyheder for folkeskolen på grund af en presset økonomi vokset sig lang. TV 2 har afdækket, hvordan kommunalpolitikere har besluttet at lukke mindst 19 folkeskoler, mens 12 skoler er blevet lukningstruede – hvilket får flere forældre til at søge mod privatskolerne.

Så er der mistrivslen. Skolebørnsundersøgelsen, der udkom i august, viste at mere end halvdelen af alle piger i 9. klasse er kede af det, i dårligt humør, nervøse, har hovedpine og svært ved at falde i søvn. Hver eneste uge. Aldrig har så mange piger sagt, at de er utilfredse med deres liv, som nu.

Mistrivslen har også en økonomisk slagside. Jyllands-Posten skrev for nyligt, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der er nødt til at være hjemme med deres barn i skolealderen, er steget til svimlende 1,8 milliarder i 2022 – en fordobling på under 10 år. En falliterklæring af dimensioner for vores velfærdssamfund.

Og for en regering ifølge hvilken arbejdskraft er ”den nye tids valuta i dansk politik”, må det da være særdeles bekymrende, at over 15.000 forældre ikke kan arbejde, fordi deres børn ikke kan komme i skole på grund af sygdom eller mistrivsel.

Vi skal investere i folkeskolen
Så kære Christiansborg: I stedet for et par spredte initiativer, der alligevel på ingen måde dækker den vedholdende underfinansiering, som folkeskolen er udsat for, er der brug for varige investeringer i folkeskolen.  

Hvorfor ikke investere i en stærkere folkeskole, så nogle af de 15.000 forældre kan komme tilbage på arbejdet?

Hvorfor ikke investere i en stærkere folkeskole, så vi kan mindske den gruppe af unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i uddannelse eller arbejde – og som steg til 43.000 personer i 2022?

Alternativet til at investere ser vi lige nu udfolde sig på den mest kontante vis i dagens folkeskole. Og det er ikke et kønt syn. Faktisk kan jeg ikke huske, at det har set så slemt ud i de snart 30 år, jeg har beskæftiget mig med folkeskolen.

Nicolai Wammen har kaldt den kommende finanslov sjov. Man skal have en meget veludviklet sans for galgenhumor, hvis velfærdskrisen i Danmark skal få én til at trække på smilebåndet. Så længe den ikke bliver adresseret, er der ikke meget at grine ad.

For mens Christiansborg-politikernes billede af folkeskolen er rosenrødt, er skolebudgetterne blodrøde. Mens statsministeren finder 16 nye milliarder i statskassen, har vi ikke råd til basale ting som lærere i hver time.

Så kære regering: Vågn op af jeres tornerosesøvn. Investér i den danske folkeskole.

Indlægget blev bragt i Avisen Danmark den 19. september 2023