Folkeskolen har brug for økonomisk opbakning fra Christiansborg

En stærk folkeskole er en investering i fremtiden. Det er en investering, der betaler sig, både økonomisk, uddannelsesmæssigt og menneskeligt – og det er en helt nødvendig investering, hvis vi fremover skal have en folkeskole, der udgør et solidt fundament under vores samfund.

Vi sender derfor en kraftig appel til politikerne på Christiansborg: Folkeskolen har brug for øjeblikkelig politisk og økonomisk opbakning og prioritering nationalt, så kommunerne har mulighed for at handle lokalt. Der skal handles, og det haster.

Folkeskolens økonomi er efter årtiers løbende besparelser presset helt i bund. Alligevel sparer kommuner over hele landet netop nu på skolerne: Lærerstillinger nedlægges, indsatser til elever med særlige behov spares væk, folkeskoler lukkes og vi har aldrig set så mange genåbnede budgetter. Næste års økonomi trækker mørke skyer over folkeskolen.

Besparelserne har alvorlige konsekvenser for folkeskolens fællesskab og for undervisningen. Forebyggende tiltag som tolærertimer og støtte spares væk, selvom flere elever mistrives. I takt med, at der skal findes penge til de mange børn, som har brug for specialundervisning, udhules den almene undervisning. Det går ud over elevernes faglighed og forringer elevernes trivsel yderligere. Samtidig forringes lærernes mulighed for at lykkes med opgaven og skolernes evne til at rekruttere og fastholde uddannede lærere.

Regeringen har flere gange fundet nye milliarder i statens budgetter. Finansministeren kalder økonomien ”bomstærk”, og statsministeren taler om, at ”penge har vi mange af”. Det mærker vi ikke på skolerne. Her vendes hver en krone flere gange - og alt fra ekskursioner til støttetimer spares væk. På skoleområdet er der i 2023 budgetteret med 860 millioner kr. mindre end de reelle udgifter i 2022. På den baggrund virker de 35 millioner, der er afsat på næste års finanslov, nærmest som en hån.

På Christiansborg er oplevelsen, at man har styrket folkeskolen økonomisk med en ”lærermilliard” og en nedsat klassekvotient i de yngste klasser. Men mens politikerne hælder lidt i toppen, fosser det ud af bunden. Kommunernes økonomi er under pres af inflation, demografi og flere med særlige behov – og lærermilliarden bliver mange steder brugt til at lappe huller i vejene.

I Danmarks Lærerforening vil vi gøre alt, vi kan, for at vende udviklingen og skabe en stærk og attraktiv folkeskole. Vores medlemmer ønsker at undervise, så alle elever løftes fagligt og trives i et stærkt fællesskab. Men vi kan ikke skabe bedre undervisning for færre midler.

Udtalelsen er vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres d. 19. september 2023.