Debat: En bedre folkeskole kræver bedre praktik

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, og Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds. 

Vi skal have en endnu bedre folkeskole i fremtiden. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal vi lykkes med at fastholde mange flere studerende på læreruddannelsen og mange flere uddannede lærere i folkeskolen. I Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds mener vi, at praktikken er helt essentiel for at skabe en bedre læreruddannelse, der skaber tilknytning til folkeskolen. Det kræver praktikforløb af høj kvalitet. Høj kvalitet får vi bl.a. ved at investere i praktikken og uddanne langt flere praktiklærere end tilfældet er i dag.

De fleste ved efterhånden, at folkeskolen mangler uddannede lærere. I 2030 vil der mangle mere end 13.000 uddannede lærere. Når læreruddannelsen samtidig oplever et frafald på 35 pct. og når mange nyuddannede har forladt folkeskolen få år efter endt uddannelse, bliver problemet kun større.

Fraværet af uddannede lærere er ikke kun et problem for folkeskolen. Det er et samfundsproblem, fordi eleverne uundgåeligt oplever undervisning og pædagogik af en ringere kvalitet, end hvis de mødte uddannede lærere i alle lektioner.

Derfor har vi en meget vigtig opgave i at fastholde flere lærerstuderende på uddannelsen og flere uddannede lærere i folkeskolen.

De lærerstuderendes praktik er en essentiel del af løsningen på problemet. Praktikken er et enestående indblik i lærerarbejdet, og en praktik af høj kvalitet vil være med til at fastholde studerende på uddannelsen og senere fastholde uddannede lærere i folkeskolen.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut får studerende både højere fagligt udbytte og en styrket faglig selvtillid, når de møder praktikvejledere med vejledningskompetencer og indsigt i de studerendes uddannelse. Kvaliteten af praktikken øges, når praktiklæreren formår at koble teori og praksis. Vi får altså dygtigere lærere ud på den anden side af uddannelsen.

Ambitionerne for praktikken i den nye læreruddannelse er tårnhøje. Det er der god grund til, når praktikken er en af nøglerne til at løse læreruddannelsens og folkeskolens rekrutteringsudfordringer. Men de høje ambitioner er ikke er blevet fulgt op af tilstrækkelige investeringer. Vi mener, at der skal afsættes langt flere penge til at uddanne de praktiklærere, som er centrale meduddannere af de studerende.

Derfor foreslår vi, at der indføres et krav om, at alle praktiklærere skal være uddannede til vejledningsopgaven. Det er samtidig nødvendigt, at der afsættes en national pulje til uddannelse af praktiklærere i hele Danmark, så prioriteringen af praktiklæreruddannelsen ikke er afhængig af de pressede kommunale budgetter. En kommunalt forankret løsning som den, vi har i dag, skaber forskellige prioriteringer fra kommune til kommune. En sådan prioritering kan betyde store forskelle i læreruddannelsens kvalitet på tværs af landet. Det bliver vi nødt til at tage hånd om. For både lærerstuderendes, læreres, folkeskolens og samfundets skyld.

Det bør ligge lige til højrebenet for politikerne at investere i bedre praktik, når de inden længe går til forhandlingsbordet for at reformere professionsuddannelserne.

Vi mener, at regeringen bør tage en større del af provenuet fra efterårets SU-reform med til forhandlingsbordet. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er det samlede provenu for SU-reformen på 1,6 milliarder. Alligevel vælger ministeren og regeringen kun at øremærke ca. 400 millioner til børn, unge og uddannelse. Det er uambitiøst. Selvfølgelig skal alle de 1,6 milliarder reinvesteres i børn, unge og uddannelse.

I Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds VIL vi lykkes med at skabe en endnu bedre folkeskole. Det kræver både, at vi fastholder flere uddannede lærere i folkeskolen og en læreruddannelse med praktik af høj kvalitet og uddannede praktiklærere. De kriterier kommer vi ikke i mål med uden investeringer. Derfor opfordrer vi til, at praktik og vejledning i kroner og ører prioriteres meget højt og mere ambitiøst, når regeringen inden længe kommer med sit reformudspil og politikerne skal mødes om forhandlingsbordet.

Indlægget er bragt i Altinget den 10. april 2024.