Debat: Det handler både om løn og arbejdsvilkår, hvis vi skal have flere uddannede lærere i folkeskolen

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte kører netop nu i højeste gear. Vi har forhandlet intensivt i flere måneder, og både lønnen og arbejdsvilkårene er på bordet. 

I skrivende stund er vi blevet enige om de generelle aftaler, der gælder offentligt ansatte i både stat, kommuner og regioner, og vi har blandt andet sikret en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent. Samtidig er vi blevet enige om, at de offentligt ansatte skal have mere i løn, og at lønstigningerne skal ske hurtigt. Derfor får en gennemsnitlig lærer 2300 kroner mere på lønsedlen allerede i år. Og endelig har vi ud over rammen på de 8,8 procent fået en ekstraordinær udmøntning i efteråret 2025, der skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger med udviklingen på det private arbejdsmarked. Det er et godt udgangspunkt og en aftale, vi kan være tilfredse med. Nu forhandler vi videre om de specielle krav, der gælder de enkelte medlemsgrupper. 

Som formand for Danmarks Lærerforening har min klare tilgang til forhandlingerne ved OK24 været, at vi skal have skabt nogle rammer, der gør, at vi kan rekruttere og fastholde uddannede lærere i folkeskolen. Det handler om at få nyuddannede bedst muligt i gang. Om at give seniorerne nogle rammer, der gør det attraktivt at tage nogle ekstra år i folkeskolen. Og om at skabe gode vilkår for alle de lærere og børnehaveklasseledere, der er midt i arbejdslivet. 

I dag ser vi nemlig alt for mange lærere, der vælger arbejdet i folkeskolen fra. Mere end halvdelen af lærerne har i løbet af det seneste år overvejet helt at forlade faget, og når vi spørger til hvorfor, er svaret, at de mangler tid til opgaverne, og at det psykiske arbejdsmiljø er for hårdt. 

Hvis ikke vi gør noget, kommer vi i 2030 til at mangle 13.000 uddannede lærere i folkeskolen. Allerede i dag er mange skoler nødsaget til at ansætte undervisere uden en læreruddannelse. Knap hver femte underviser i folkeskolen er i dag ikke uddannet lærer, og det har selvsagt store konsekvenser for elevernes trivsel og faglige udvikling. 

Samtidig ser alt for få unge mod læreruddannelserne, og vi ved, at arbejdsvilkårene i folkeskolen i høj grad er en faktor, når de unge vælger uddannelsen fra. 

Overenskomsterne spiller en vigtig rolle i at få ændret på det billede. Og det handler både om løn og om arbejdsvilkår. Skal folkeskolen kunne tiltrække og fastholde de uddannede lærere, er det helt afgørende, at vi både sikrer vores medlemmer en lønudvikling, der afspejler det store ansvar, de står med hver eneste dag, og at vi giver dem nogle rammer, der gør, at de kan lykkes med opgaven. At man som lærer eller børnehaveklasseleder kan gå på arbejde med en følelse af, at man gør en forskel. 

Vi har et unikt aftalesystem i Danmark, hvor vi som lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab kan løse nogle af de problemer, vi er enige om, at der skal findes løsninger på. Udfordringerne med at tiltrække og fastholde uddannede lærere i folkeskolen er velkendte, og vi har en tydelig fælles interesse i at løse dem. 

Alligevel møder jeg ved forhandlingsbordet nogle arbejdsgivere, der slår sig i tøjret, hver gang løsningerne kræver noget af dem. 

Det er helt afgørende, at vi får skabt nogle rammer og arbejdsvilkår, der gør det attraktivt at blive og være lærer i folkeskolen. Og det er i den grad på tide, at arbejdsgiverne også melder sig på banen og bidrager til de fælles løsninger på vores fælles udfordringer. 

Indlægget er bragt i Arbejderen den 28. februar 2024.