Debat: Bland ikke skærmdebatten sammen med behovet for teknologiforståelse

Indlægget er skrevet af aktørerne i Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse, som Danmarks Lærerforening er en del af. 

Hen over det forgangne år har der raset en heftig debat om børn og unges skærmbrug og digital afhængighed. Som reaktion på debatten offentliggjorde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i december en stribe anbefalinger for brug af skærme i gymnasiet, på erhvervsuddannelserne og på FGU.

Vi mener, at det er vigtigt at undgå, at den verserende skærmdebat bliver blandet sammen med opgaven med at styrke undervisningen i teknologiforståelse.

Skærme er ikke enten eller

Set i lyset af, at nogle tech-virksomheder udvikler mere og mere afhængighedsskabende mekanismer på vores digitale enheder og den øgede viden om teknologiens konsekvenser for vores trivsel, mener vi, at der kan være et behov for at styre brugen af skærme og give mulighed for rum uden digital teknologi.

Men samtidig oplever vi et voksende behov for, at børn og unge undervises i teknologiforståelse, så de lærer at forstå og bruge teknologien og stille kritiske spørgsmål til, hvordan den bruges – og ikke bruges.

På den måde klæder vi vores børn og unge på til at tage magten over teknologien, i stedet for at den tager magten over dem. Det er helt afgørende, at vi får givet alle – uanset køn, postnummer og alder – de bedste muligheder for at kunne begå sig i et digitaliseret samfund. Og her spiller uddannelsessystemet en helt afgørende rolle.

At vi i højere grad skal styre brugen af skærme, betyder ikke, at vi kan undvære undervisning i teknologiforståelse. Snarere tværtimod. Undervisning i teknologiforståelse er en forudsætning for, at børn og unge lærer at tage kritisk stilling til digitale teknologier, og at de lærer om, hvordan algoritmerne bag sociale medier fungerer og påvirker samfundet og os som mennesker.

Kalder på teknologiforståelse

Der er behov for at skelne knivskarpt mellem behovet for undervisning i teknologiforståelse på den ene side og det løbende arbejde med at justere tilstedeværelsen og brugen af digitale teknologier i skolens og klassens hverdag på den anden. Det første beskriver læring OM digitale teknologier, mens det andet beskriver læring MED (eller uden) digitale teknologier.

Der er næppe nogen tvivl om, at vi som samfund – også i uddannelsessektoren – for år tilbage lidt for ivrigt og hovedkulds kastede os ud i digitaliseringens fagre nye verden.

Men vi skal nødig ende i den modsatte grøft, hvor vi i skræk over de negative konsekvenser ved det digitale forkaster teknologien og går tilbage til undervisning udelukkende med blyant og papir, og prøver at lade som om, den digitale verden ikke eksisterer.

I stedet skal vi bruge vores erfaringer og fortsætte med at drøfte og udvikle, hvordan børn og unge bedst lærer at bruge de teknologiske muligheder klogt og kritisk. Desuden skal vi videreudvikle vores fag og vores eksamensformer, så de inddrager teknologien dér, hvor det giver mening – på lige fod med lommeregneren og stavekontrollen – til at udvikle problemforståelse og opgaveløsning til det højest mulige niveau, samtidig med at vi fastholder fokus på viden og færdigheder, der ikke er afhængige af teknologi.

Alliancen for teknologiforståelse opfordrer regeringen til at lave en plan for, hvordan teknologiforståelse kan blive en mere solid faglighed i hele uddannelsessystemet. Det kræver blandt andet, at der opbygges og udvikles kompetencer hos underviserne.

Indlægget er bragt i Altinget den 17. januar 2024.