Kronik: Danske børn og unge forventer ikke at blive politisk aktive – og det er et problem

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, Peter Bendixen, formand for Friskolerne, Toben Vind, formand for Efterskolerne, Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever og Olav Hesseldahl, stifter af Grundlovsfesten.

»De fleste af mine lærere lytter til, hvad jeg har at sige.« Sådan svarer mange danske skolebørn, når man spørger dem. 

Det fremgår af den nyeste ICCS-undersøgelse, hvor mere end 82.000 8.-klasseelever fordelt på 23 lande har deltaget i et komparativt forskningsprojekt, hvor elevernes politiske engagement og demokratiske dannelse kortlægges. 

Unges viden om, indstilling til og deltagelse i demokratiet dechifreres for at få et billede af unges relation til demokratiet. Der er flere glædelige nyheder, herunder at kun Taiwan ligger bedre i forhold til kundskabs- og færdighedstest, mens danske (og svenske) elever opnår det næstbedste resultat – og altså bedst i Europa! 

Derudover oplever danske elever skolen som et åbent og samtalestimulerende miljø både i klasserummet og i relationerne mellem elever og lærere samt indbyrdes eleverne imellem. Det er en succeshistorie for skolen i Danmark! 

Også udenfor skolen er danske elever interesserede i politiske og sociale spørgsmål, når de for eksempel har stor og stigende interesse for at føre politiske samtaler med venner og familie. Disse faktorer skaber et stærkt fundament for at installere børn og unge i vores demokrati, og på den måde leve op til dansk moderne demokratis store nestor Hal Kochs ord: »Demokratiet er aldrig sikret, men et sindelag, som hver ny generation må tilegne sig og gøre til sit eget.«

Engagerede, bare ikke politisk

Men undersøgelsen viser også, hvor bemærkelsesværdigt det er, at vores børn og unge er dem, der i mindst grad af alle 23 lande forventer at blive politisk aktive og dermed har sværest af alle ved at forestille sig selv som politisk aktive borgere. 

Selvom danske elever på den ene side støtter op om det formelle demokrati og for eksempel i høj grad har i sinde at stemme til valg, så forventer de på den anden side i mindre grad end eleverne fra alle de andre lande i undersøgelsen at deltage i politiske aktiviteter. 

Og det gælder både i forhold til lokale forhold såsom i civilsamfundet og foreningslivet, men også i forhold til globale dagsordener, hvor for eksempel deres forventede deltagelse i miljø- og klimaaktiviteter placerer danske unge væsentligt under det europæiske gennemsnit. 

I forhold til skolen kommer det til udtryk ved at eleverne kun i yderst ringe grad oplever, at de har mulighed for at få indflydelse. Årsagerne er helt sikkert mange og meget forskellige, men ifølge undersøgelsen føler danske børn og unge ikke, at de har medindflydelse på deres liv og skolehverdag. Og hvad kan skoleledere, lærere, elever og andre kræfter i civilsamfundet så sammen gøre ved udfordringen?

Vi kan helt sikkert gøre hver vores ting, men sammen kan vi skabe en større forbindelse til demokratiet og en mere vital deltagelse ved at fejre vores fælles grundlov og vores demokrati ved at feste på grundlovsdag for at skabe mere demokratisk selvtillid hos vores børn og unge. Det er ikke nok, at danske elever kender deres rettigheder – rettighederne skal bruges.

Som en af få forfatninger er skolen skrevet direkte ind i den danske grundlov og er dermed så at sige grundlovssikret. Netop i 2024 fylder Grundloven 175 år og 5. juni markerer samtidig fødselsdagen for folkeskolen med formuleringen i paragraf §76 »Alle børn i den undervisningspligtige alder ret til fri undervisning i folkeskolen«. 

Uanset om vi er i freds- eller krigstid vil der altid være brug for at vi kender Grundloven, så vi i fredstid kan bygge bevidsthed, respekt og accept omkring grundloven, så vi i krisetid kan bruge den. 

Viden og følelser 

Men hvis vi skal anerkende, vedkende og erkende Grundlovens væsen i denne forfatningsmæssige fredelige tid vi lever i, skal vi have aktiveret mere end intellektet. Vi skal også have følelserne i spil. 

Uagtet vidensniveauet omkring Grundloven, så er den ikke en hellig bog. Den er et sæt spilleregler for og en ramme omkring, hvordan vores samfund skal udvikle sig og samtidig sikre rettigheder og fred og fordragelighed. Vi skal derfor som befolkning selv besjæle Grundloven og give den liv, fortællinger og skabe fællesskab omkring den. Her kan man kigge misundeligt mod Norge og folkets stærke og brede fejring af deres grundlovsdag 17. maj.

Der er noget i Danmark, der gør, at vores børn og unge ikke ejer lige så stor følelse af involvering som andre steder. De har ikke lyst eller villighed til at deltage. Vi tror, der kan skabes en forbindelse mellem Grundloven, børn og festen i en ny tradition omkring grundlovsdag. Der er nemlig brug for en fest for vores fantastiske land og demokrati, og vi tror, at elever og skolerne, som i Norge for over 100 år siden, har en unik mulighed for at gå forrest og sprede bevægelsen til resten af danskerne.

Coronapandemien, krigen i Ukraine, klimakrisen og senest konflikten i Israel har skabt mange dystopiske historier, der unægtelig gør noget ved børn og unges syn på verden. 

Så måske det er på tide, at vi gør som andre lande: fejrer vores land, vores fællesskab, vores børn og får en nationaldag, der skaber sammenhæng, styrker tilliden og indgyder vores børn med håb for fremtiden. Som nation bør vi stille os spørgsmålet: Hvordan kan vi fejre Grundloven og demokratiet? 

Og hvordan kan vi give børn håb og handlemod? Vi tror, der er en oplagt muligt 5. juni på grundlovsdag. Tænk, hvis vi kunne give medindflydelse hos børn og unge, så de er med til at definere en ny tradition omkring 5. juni?

Kronikken er bragt i Berlingske den 15. januar 2024.