Nye fagplaner skal give større frihed til den gode undervisning

Regeringen har præsenteret første skridt på vejen mod en fornyelse og forenkling af folkeskolens læreplaner. Forventningen er, at de nuværende Fælles Mål skal erstattes af nye fagplaner fra skoleåret 2027/2028. 

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, glæder sig over, at arbejdet med nye, forenklede læreplaner nu kan gå i gang.

”Læreplanerne har været en klods om benet på lærerne i årevis, og derfor har vi længe arbejdet for at gøre op med de mange og detaljerede mål, der styrer undervisningen. Jeg er meget glad for, at arbejdet nu for alvor kan gå i gang, så lærerne kan få større frihed til at skabe god undervisning,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF.

Samtidig med, at de nye læreplaner skal tage et livtag med de mange detaljerede mål, skal de se på både undervisningsmidler, prøvetryk og prøveformer. Det, understreger DLF-formanden, vil gøre en stor forskel for lærernes forudsætninger for at kunne lykkes med at skabe god, varieret undervisning for alle elever.

”Prøver og eksaminer har fået lov at fylde alt for meget. Prøverne bliver styrende for undervisningen, og de lægger et unødigt pres på elever og lærere, der skal bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på test og prøver, der ikke har et pædagogisk sigte. Derfor glæder jeg mig til, at vi skal se på bedre måder at afslutte fagene på,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Ekspertgruppe skal komme med anbefalinger

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe bestående af fagfolk og forskere, der inden udgangen af 2024 skal komme med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen, herunder et udviklingsprogram, der igangsættes som en del af processen.

Ekspertgruppen skal tage udgangspunkt i en række politiske pejlemærker, der blandt andet lægger op til, at mindst 9 ud af 10 mål skal fjernes, og at de nye planer skal udvikles med ”omfattende inddragelse” af folkeskolens parter og praktikere.

DLF-formand Gordon Ørskov Madsen mener, inddragelsen af lærerne og skolerne er helt nødvendig, men understreger, at det kræver, at der er en økonomisk ramme, der gør det muligt at bidrage til udviklingsarbejdet.

”Det er helt afgørende, at alle skoler og lærere får mulighed for at bidrage til udviklingen af nye fagplaner. Men hvis det ikke skal ende som et eliteprojekt for de få, er der nødt til at følge ressourcer med. Det har en samlet kreds af parter i Sammen om Skolen også understreget over for ministeren,” siger Gordon Ørskov Madsen.