Nyheder

Mød DLF i Lærernes Hus på Folkemødet

Fm22
Skal du på folkemøde i år? Så kom forbi Lærernes Hus i Havnegade, hvor vi har fuldt program på vores to scener. Her kan du på scenerne møde nogle af de største navne på skoleområdet og være kreativ med Broderisten. Fredag er der grillfest for alle medlemmer af DLF.

Danmarks Lærerforening er tilbage på Folkemødet. På de to scener bag Lærernes Hus (G25) på Havnegade 21 er der en lang række spændende og vigtige emner på programmet.

To scener – 30 forskellige arrangementer
Vi glæder os til arrangementer om alt fra fonde i folkeskolen, nye fagplaner og visioner for fremtidens fagbevægelse til den store medlemsfest fredag og jubilæumsarrangementet lørdag, hvor vi skal brodere med Broderisten.

På scenerne får vi i løbet af Folkemødet bl.a. besøg af chef for grundskoleområdet på Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff Nielsen, dr.pæd. og rektor ved UC Syd Alexander von Oettingen, adm. direktør LIFE Fonden Stefan Hermann, rektor ved Københavns Professionshøjskole Anne Vang Rasmussen og økonom og professor emeritus i VIVE Jørgen Søndergaard. Vi laver også arrangementer i fællesskab med bl.a. KL, Danske Handicaporganisationer, 3F og Novo Nordisk Fonden.

Medlemsfest fredag den 14. juni kl. 18.00-21.00
Fredag inviterer Helsingør Lærerforening og Bornholms Lærerforening til en hyggelig aften for alle medlemmer af Danmarks Lærerforening, der er på Folkemødet. Kom og vær med fra kl. 18, hvor vi tænder op for grillen, musikken og hyggen bag Lærernes Hus på Havnegade 21.

Mød mange andre skoleaktører i Lærernes Hus
Under Folkemødet låner vi løbende vores to scener ud til organisationer, forskere og andre aktører. Det betyder, at vi i år kan glæde os til et spækket program. Se alle de spændende debatter og arrangementer, der er programmet Lærernes Hus herunder.

Program Klippen Gaarden 85X200cmplus102

Program Klippen Gaarden 85X200cmplus10

Du kan finde mere information om hvert enkelt arrangement i Folkemødets online program eller i Folkemødets app.

Gå til Folkemødets online program

Emner

Målgruppe