Ambitionerne er de helt rigtige i Socialdemokratiets skoleudspil

Af Niels Jørgen Jensen, næstformand for Danmarks Lærerforening.

Socialdemokratiet er kommet med et skoleudspil, der giver fem milliarder kroner ekstra til folkeskolen hvert år.

Flere uddannede lærere, mindre klasser og bedre mulighed for holddeling - det er noget, der vækker begejstring hos de fleste lærere. Og i Danmarks Lærerforening er vi begejstrede for den store politiske interesse for at investere i folkeskolen. Forbedre den, så der skabes lige uddannelsesmuligheder for alle elever.

Socialdemokraternes forslag er på mange måder markant og opsigtvækkende. For os lærere er det et kærkomment signal om, at nu er det slut med småjusteringer på de virkelig store udfordringer folkeskolen står med. Slagretningen er den helt rigtige både for elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø, når Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye siger, at tiden er kommet til at sætte ambitiøst ind og styrke vores folkeskole ved at indføre et markant lavere klasseloft for de yngste og dermed sikre flere lærere.

Hvad kan klasser med 14 elever i de yngste klasser egentlig?

Når eleverne starter i skolen, hvor de skal lære at læse og at regne, men også begå sig i en ny virkelighed, så er det afgørende for oplevelsen af en god skole, at eleven oplever at blive set og hørt.

F.eks. er det at lære at læse ikke kun et spørgsmål om teknik, et spørgsmål om at sætte bogstavtegn og lyd sammen. Læsning er kommunikation og behovet for at tale om det, man læser, er stort og vigtigt. Og eleven skal kunne tale med klassekammerater og læreren om det, der læses, som grundlag for meningsdannelse, identitetsdannelse og videreudvikling af læsekundskaberne.

Børnehaveklasselederne og lærerne oplever, at elevgruppen har ændret sig i forhold til tidligere. De er mere opmærksomhedssøgende, sensitive og flere har individuelle udfordringer. Man skal derfor som lærer arbejde med dem på en anden måde, end hvad man skulle for 10 eller 20 år siden.

Der er derfor væsentlig større mulighed for at lykkes med læseundervisningen i en klasse med 14 elever frem for en klasse med 26. Overskuelige klassestørrelser for de yngste er dermed ikke en overdreven luksus, men en forudsætning for at læreren kan løfte sit ansvar og være i stand til at skabe et stærkt fundament for eleven i skolen.

Med mindre klassestørrelser vil eleverne som en yderligere del af dette fundament bedre kunne lære at gå i en klasse med andre jævnaldrende. Lære at vente efter tur, da der ikke er så mange at vente på, lære at lytte til andre og dermed lære at begå sig blandt andre.

Eleverne vil kunne lære af hinanden - at det andre siger er sjovt og interessant, for i en klasse med færre elever vil der være mere ro og en langt større chance for at alle bliver hørt.

Eleverne vil dermed bedre kunne opleve værdien i fællesskabet, og respekten for klassekammeraterne og klasselæreren vil vokse og igen vise sig som et stærkt fundament, der understøtter et rigtig godt undervisningsmiljø for eleverne og et godt arbejdsmiljø for lærerne. Kort sagt vil lysten til at gå i skole øges.

I Danmarks Lærerforening har vi længe argumenteret for, at med de ambitioner vi som samfund har for folkeskolen, så er der behov for en kraftig økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Der er behov for tidlige og forebyggende indsatser, der kan vende de negative udviklinger vi har set igennem de senere år, som f.eks. det markant øgede behov for specialundervisning, stigende skolefravær og de alt for mange lærere, der søger væk fra folkeskolen.

Derfor er vi begejstrede for så markante forslag til investeringer i skolen, som vi ser lige nu. Investeringer der skaber grundlaget for at eleverne f.eks. lærer at læse og regne - og som skaber fundamentet for videre uddannelse, der giver alle børn og unge muligheder.