Danmark og klimaet har brug for højere ambitioner

Se alle indlæggets underskrivere nederst på siden.

 

Selv om der er flere store kriser i øjeblikket, må vi ikke glemme klimaet. Lige nu har verden kurs mod cirka tre graders global opvarmning i 2100. En sådan temperaturstigning vil forandre vores klode afgørende. Tab fra ismasserne, især i polarområderne, vil føre til større havstigninger og hyppigere oversvømmelser. Vi skal gøre en stor indsats for kysttilpasning og klimatilpasning, men det løser ikke problemet på sigt og må ikke skygge for initiativer til at reducere udledningerne.

 

Længe før tre graders opvarmning er der stor risiko for, at vi overskrider såkaldte tipping points, dvs. uafvendelige processer, som vil fortsætte, uanset om vi sidenhen får stoppet udledningerne af drivhusgasser. 

 

Danmark vil også blive indirekte påvirket, når den øvrige verden rammes af ekstremt vejr som tørke, hedebølger og oversvømmelser. Milliarder af mennesker bor i dag i klimasårbare områder, og jo værre klimaforandringerne bliver, jo flere vil blive tvunget væk. Hvis ikke vi får tøjlet klimaforandringerne, vil lande og forsyningskæder blive destabiliseret. Derfor er klimapolitik også sikkerhedspolitik.

 

Samtidig er en offensiv klimapolitik afgørende for at sikre Danmarks og Europas langsigtede konkurrenceevne og dermed videreudvikling af vores velfærdssamfund.

 

Det er afgørende, at den globale temperaturstigning holdes så tæt som muligt på de 1,5 grader, som er det internationale mål. Det er desværre for sent at undgå overskridelse af de 1,5. Men stigningen skal toppe hurtigst muligt og dernæst nedbringes ved hjælp af negative udledninger, dvs. at et stop for fossile brændsler følges af lagring af kulstof.

 

Det skal sikres, at Danmark når 70-procent-målet i 2030. Selv om der er en plan for at nå målet, bygger den i for høj grad på usikre teknologier. Klimarådet har i sin seneste rapport sagt, at vi ikke ser ud til at nå 2030-målet. Der skal skrues mere op for de sikre virkemidler. Den gode nyhed er, at vi i dag i meget høj grad kender de løsninger, der skal til for at nå målene, f.eks.:

 

• Fossile brændsler erstattes af vedvarende energi
• naturgas til opvarmning kan hurtigt udfases, og transportens overgang til el kan speedes op
• Investeringer i lagring af el og varme, så forsyningssikkerheden fortsat vil være i top.
• Øget elektrificering af tung industri, transport samt varmeforsyning.
• Elnettet i Danmark og Europa udbygges, så energi lettere kan transporteres over større afstande.
• Energibesparelser fremmes, f.eks. med økonomiske incitamenter til at energirenovere og ombygge den eksisterende bygningsmasse og dermed undgå nybyggeri.
• Støtte til det europæiske kvotehandelssystem og brug af afgifter, så det koster at belaste klimaet. Øgede afgifter på flyrejser, særligt lange og hyppige rejser, samtidig med at alternativerne gøres mere attraktive.
• Kostomlægning til mindre animalsk og mere plantebaseret, bl.a. via afgiftsomlægning samt omstilling af offentlige køkkener - og samtidig omstilling af dansk landbrug til at producere mere plantebaseret mad.
• En cirkulær økonomi opbygges ved at satse mere på design for bæredygtighed, holdbare varer og ved at gøre det attraktivt at reparere frem for at smide væk og købe nyt.
• Der skal investeres langt mere i at efteruddanne personale i alle sektorer til den grønne omstilling

 

En række indsatser rækker ud over 2030. Det gælder bl.a. et stop for investeringer i nye olie- og gasfelter samt en udfasning af langt hovedparten af den træbaserede biomasse i energisektoren. Også her skal vi i gang hurtigt.

 

Vores nationale klimamål bør suppleres af mål for reduktion af den klimabelastning uden for vores grænser, som vores import af varer medfører.

 

Sigtet med denne indsats er EU-regler, men der er også felter, hvor Danmark bør gøre en særlig indsats, f.eks. import af soja til dyrefoder. Endelig skal vi leve op til vores internationale forpligtelser til at yde klimabistand til udviklingslande.

 

Danmark er i dag et foregangsland på enkelte områder som vindkraft.

 

Men på andre områder er vi bagud. Danmark har f.eks. Europa-rekord i affaldsproduktion og er beregnet til at være 4 pct. cirkulært, hvor EUgennemsnittet er 12 pct. Derfor har tanken om, at vi kan stoppe op og vente på de andre, ingen relevans.

 

Danmarks økonomi er bomstærk, og der er mange danske arbejdspladser i en ambitiøs international klimapolitik. For at sikre opbakning til grøn omstilling skal den være retfærdig. Lavindkomstfamilier skal kompenseres. Lokalsamfund skal inddrages og have konkrete fordele af vind- og solparker.

 

Selv om Danmark er et lille land, har vi en vigtig rolle at spille i at trække EU og resten af verden i den retning. Og ved at frigøre os fra fossile brændsler og levere vedvarende energi til nabolande bidrager vi også til at frigøre Europa fra afhængighed af olie og gas fra Rusland og andre upålidelige regimer, hvilket er afgørende for vores sikkerhed. Vi fremmer også folkesundheden, idet f.eks. elektrificering fjerner luftforurening. Og i dag er grøn energi lig med billig energi. Også derfor skal vi skærpe klimaambitionerne. Det vil ikke hindre os i at varetage andre vigtige dagsordener.

 

Indlægget er bragt i Politiken d. 24. marts 2026.

 

Af:

Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening

Connie Hedegaard, fhv. klimakommissær

Jesper Theilgaard, meteorolog

Kathrine Richardson, professor, KU

Sebastian Mernild, professor, SDU

Eigil Kaas, professor, KU

Jens Friis Lund, professor, KU

Harpa Birgisdottir, professor, AAU

Tommy Ahlers, iværksætter

Lars Bonderup Bjørn, EWII

Mathias Aarup Berg, European Energy

Asbjørn Haugstrup, Innargi

Jacob Jelsing, Gubra

Sylvester Rishøj, Arkaia Fonden

Ulrik Kern-Hansen, Organic Plant Protein

Jan Ove Petersen, FAOD

Laura Klitgaard, IDA

Anders Frikke, GL

Niels Bertelsen, Prosa

Maria Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening

Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke

Lars Koch, Oxfam Danmark

Jeppe Juul, Rådet for Grøn Omstilling

Stine Bardeleben Helles, Klimabevægelsen

Knud Vilby, forfatter

Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift

Jonas Nøddekær, Folkekirkens Nødhjælp

Christian Balslev-Olesen, tidl. leder af Folkekirkens Nødhjælp