Det vigtigste folkeskolen har brug for, er økonomi

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Vores folkeskole fylder meget i debatten lige nu, og står til at blive et centralt tema i den kommende folketingsvalgkamp. Fx er Socialdemokratiet kommet med et skoleudspil om ”Lilleskolen” med 5 mia. kr. årligt til folkeskolen, klasseloft på 14 elever i indskolingen, 4.000 flere lærere og børnehaveklasseledere samt flere timer med to lærere i de ældste klasser

Det er entydigt positivt og helt nødvendigt, at politikerne på den måde stempler ind, for folkeskolen står for alvor over for nogle store udfordringer. Med elever, der har stigende fravær og faldende faglighed. Med forældre, der i stigende grad vælger folkeskolen fra. Og med lærere, der forlader den – ikke fordi de har lyst, men fordi folkeskolen ikke giver dem mulighed for at være den lærer, de drømmer om at være.

Slagretningen i Socialdemokratiets forslag er helt rigtig – både for elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø.

Der er væsentlig større mulighed for at lykkes med læseundervisningen i de mindste klassetrin med 14 elever frem for 26. Der vil være mere ro og en langt større chance for at eleverne oplever at blive hørt – og at de lytter mere til hinanden. Det vil både være en gevinst i indskolingen og også i forhold til at forbedre elevernes faglige og sociale udvikling på mellemtrinnet og i udskolingen. På det stærke fundament – maksimum 14 elever per lærer – skal vi naturligvis bygge fleksibiliteten ind. Der vil være undervisningsforløb, hvor man slår to klasser sammen og to lærere gennemfører undervisningen sammen. Men klasseloftet forhindrer, at man sparer den ene lærer væk!

Der er ingen tvivl om, at det er ambitiøse forslag som dette, der kan være med til at trække nogle af de 40.000 læreruddannede, der i dag arbejder uden for folkeskolen, tilbage.

Der kan sagtens være andre løsninger til at forbedre folkeskolen. Derfor er det kun godt, hvis øvrige partier nu også kommer på banen med deres visioner for folkeskolen.

Det vigtigste er, at investeringer i folkeskolen er markante, og det lader der til at være konsensus om både blandt skolens parter og hos de politiske partier Det er helt nødvendigt, at vi har en bred og fælles erkendelse om dette.

Og så er det afgørende, at der kommer bindinger på investeringerne. Alt for ofte forsvinder midler, der ellers var målrettet skolerne. Vi har set det med den såkaldte lærermilliard, der blev aftalt med finansloven for 2020. Den førte kortvarigt til flere lærere i forhold til elevtallet, men pengene blev siden kanaliseret over i andre velfærdsområder, da lærermilliarden overgik til bloktilskuddet og bindingerne forsvandt.

Det sker, fordi man i kommunerne ofte står i en rigtig svær økonomisk situation i forhold til de mange opgaver, de skal løse. Og det er politikerne på Christiansborg nødt til at forholde sig til, når de investerer i folkeskolen – at lave nogle hegnspæle om folkeskolens økonomi, der gør den bæredygtig og modstandsdygtig. Her er den form for normering med 14 elever pr. lærer, som Socialdemokratiet har foreslået, et godt bud.

Der er mange veje til Rom. Og der skal mange forskellige tiltag til for at forbedre folkeskole. Vi skal udvikle undervisningen og skabe større variation, styrke samarbejdet med forældrene, skabe tydeligere rammer for eleverne og meget mere. Men vi kommer ikke derhen uden at betale for det. Vi skal selvfølgelig diskutere detaljerne og løsningerne, men det må ikke overskygge det vigtigste: Der skal investeres i folkeskolen. Vi har ikke råd til at lade være.