DLF lancerer ny hjemmeside

18. juni 2024

Danmarks Lærerforenings nye hjemmeside sætter fokus på en bedre navigation og et brugervenligt design, som fungerer på tværs af platforme.

En ny version af www.dlf.org er i luften. Den nye side er stedet, hvor alle medlemmer og samarbejdspartnere kan møde den digitale udgave af Danmarks Lærerforening. 


DLF’s nye hjemmeside er bygget op fra bunden og medfører en lang række fordele for brugerne: 

  • En bedre navigation og medlemsrejse på tværs af DLF’s sites
  • En optimeret søgeoplevelse
  • Et nyt design, som spejler DLF’s øvrige visuelle identitet

 

Forbedret sikkerhed

Alt indhold på siden er gennemgået og opgraderet, så aktualiteten og formidlingen er i top. 
Ny teknologi sørger for, at hjemmesiden tilgås lige godt på smartphones som på en traditionel computer.


”Den nye, forbedrede hjemmeside er et vigtigt skridt i retning af at sikre medlemmerne nem og hurtig adgang til information fra DLF. Det skal være en god oplevelse at møde sin fagforening digitalt,” siger formand Gordon Ørskov Madsen i forbindelse med lanceringen af DLF’s nye hjemmeside.


Hvert år har www.dlf.org mere end 1 million besøg. 


I efteråret 2024 tager DLF hul på endnu et stort projekt, når mindst 73 af Danmarks Lærerforenings lokale kredse skal have nye hjemmesider i samme tekniske system som dlf.org.