Del din viden med DLF – deltag i årets store medlemsundersøgelse
Som medlem har du unik viden om netop dit arbejdsliv. Nu har du chancen for at berige Danmarks Lærerforening med dit input på vigtige emner som arbejdsmiljø og din tilfredshed med DLF. Samtidig deltager du i lodtrækningen om et hotelophold.
Danmarks Lærerforenings årlige medlemsundersøgelse gennemføres fra d. 7. januar til d. 6. februar 2026 og er basis for vigtig viden, som foreningen står på i blandt andet samfundsdebatten om medlemmernes arbejdsvilkår.
Resultaterne bruges som indspil til beslutningstagere og til at underbygge foreningens politik. Tal for DLF’s medlemsundersøgelser er blevet brugt i bl.a. Statsministerens åbningstale og i DR-dokumentaren Skolens Tabte Børn.
Deltag i lodtrækning om hotelophold
Danmarks Lærerforening ønsker en høj svarprocent og opfordrer alle medlemmer i målgruppen til at deltage i undersøgelsen. Et højt antal svar giver troværdighed og mulighed for gode data helt ned på kommune-niveau.
Alle medlemmer, som deltager i undersøgelsen, deltager i lodtrækningen om ét ud af tre weekendophold med overnatning og middag på et af Sinaturs seks lækre hoteller.
Hvem modtager spørgeskemaet?
Medlemmerne inviteres til undersøgelsen via e-mail.
Spørgeskemaet udsendes i to versioner:
- Et til medlemmer, som er ansat på en kommunal folkeskole eller en kommunal/regional specialskole for børn.
- En til medlemmer blandt de øvrige medlemsgrupper på arbejdsmarkedet, fx statsansatte og undervisere på SOSU-skoler.
Kontakt
Er du medlem, og har du ikke modtaget en invitation til spørgeskemaet, kan du skrive til dlf-survey@dlf.org