DLF og adjunkt: Selvfølgelig kan AI ikke erstatte hver fjerde skolelærer
I en ny rapport påstås det, at næsten hver fjerde lærer i 2040 vil kunne erstattes af kunstig intelligens. Men rapporten minder mest om en smart skrivebordsøvelse, hvor man fuldstændig ser bort fra den virkelighed, der er på skolerne.
Af Regitze Flannov, Forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, og Lucas Cone, adjunkt i pædagogik, Københavns Universitet. Bragt i Politiken den 28. oktober 2024.
Om 16 år kan 9.000 lærere – svarende til knap hver fjerde lærer – erstattes af kunstig intelligens i Danmark.
Sådan lød det opsigtsvækkende budskab for nylig fra Boston Consulting Group, der på vegne af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har regnet på AI’s saliggørende potentiale i den offentlige sektor.
At kunstig intelligens er kommet for at blive er stensikkert. Og nogle lærere vil ganske givet finde meningsfulde måder at bruge teknologien til at understøtte det faglige arbejde. Men kan det virkelig passe, at vi med kunstig intelligens kan reducere behovet for lærere i skolen?
Selvfølgelig ikke. Den nye rapport minder mest af alt om en smart skrivebordsøvelse, hvor man fuldstændig ser bort fra den virkelighed, der er på skolerne – og fra lærernes faglighed.
AI kan aldrig erstatte lærer-elev-relationen
Skulle nogen have glemt coronatiden i skolerne, så kommer her den nok vigtigste erfaring: Undervisning handler i endnu højere grad, end vi måske før anede, om fysiske fællesskaber, nærvær, relationer, fælles oplevelser og klassesammenhold. Alt det er ganske enkelt forudsætningen for, at man kan lære og udvikle sig.
Og netop det at skabe et godt undervisningsmiljø er lærerne lige præcis uddannede til – og det kan en skærm eller en teknologi aldrig erstatte. Undervisning er nemlig i høj grad en menneskelig, relationel proces, og derfor kan lærere motivere og inspirere elever på en måde, som en teknologi aldrig vil kunne.
Under coronatiden så vi, hvordan eleverne kæmpede med at holde motivationen oppe, når den tætte kontakt til læreren og klassefællesskabet forsvandt. Den mistrivsel vil kun blive forstærket, hvis vi får en fremtid med endnu mere platformsundervisning og teknologi som erstatning for mennesker.
Teknologier er en del af alle menneskers liv, og folkeskolen skal vise eleverne, hvordan man kan leve meningsfuldt med dem. Men nye teknologier har altid en slagside og en bestemt måde at organisere menneskets værdi. Det er derfor alt for letkøbt at foreslå, at en lærer bare én til én kan erstattes af en teknologi. At arbejde pædagogisk med teknologier forudsætter at man har et menneske til stede, der kan tolke, kritisere og tilbyde alternative forklaringer på den måde, verden ser ud på i en stor sprogmodel eller anden form for teknologi.
Vi har brug for flere lærere – ikke færre
DA’s rapport er desuden desværre blot brænde på et bål, der i forvejen sender store røgskyer ind i over folkeskolen i dag: Den massive lærermangel på landets skoler.
I dag er næsten hver femte underviser i folkeskolen ikke læreruddannet. Og på ti år er der kommet næsten dobbelt så mange vikarer i folkeskolen. Det har store konsekvenser for elevernes både faglige og sociale udvikling.
Skal den udvikling vendes, kræver det ikke nye smarte teknologier. Det kræver ganske enkelt flere lærere og derfor bedre rammer og arbejdsforhold på skolerne.
Og så kræver det, at flere kommuner begynder at investere i skolerne. Nogle kommuner er allerede i gang. De har indset, at skolerne har brug for flere lærere – ikke færre. De investerer derfor i tolærerordninger, så eleverne har flere uddannede lærere – ikke færre – at læne sig op ad i deres udvikling.
Vi håber, at flere kommuner vil arbejde i samme retning i stedet for at forlade sig på den kunstige intelligens. Både den sunde fornuft, forskningen og corona-erfaringerne fortæller os, at skolerne ikke har brug for færre lærere. De har brug for flere.