DLF og DI: Alt for mange børn forlader skolen uden at indfri deres potentiale

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri

Vi ser verden fra forskellige vinkler. Men vi ser det samme problem. Alt for mange børn og unge forlader skolen uden at blive så dygtige, som de kan.

Hver gang vi ikke formår at løfte et barns potentiale, er der et liv, som bliver mindre, end det burde. Og samfundet mister et potentiale, som ikke folder sig ud.

For få uger siden fik vi endnu et alvorligt varsel. De nye PISA-resultater viste, at danske elever aldrig har præsteret dårligere. Færre hører til blandt de dygtigste, mens flere kæmper med det mest grundlæggende. Danmark ligger nu under OECD-gennemsnittet i både læsning og naturfag.

Det er alvorligt.

Ikke kun fordi resultaterne fortæller noget om folkeskolens faglige udvikling. Men fordi de fortæller noget om de muligheder, børn og unge får med sig videre i livet.

Det handler om at give børn og unge et solidt fundament at bygge deres liv på. Om at give dem den nødvendige ballast for at gennemføre en uddannelse, få et arbejde, indgå i fællesskaber og forfølge de drømme, de har for fremtiden.

Fundamentet lægges i skolen. Og når fundamentet slår revner, kan det mærkes længe efter, at skoletiden er slut.

Derfor kalder PISA-resultaterne på handling. Ikke på panik. Ikke på endnu en reformjagt. Men på, at vi styrker de forudsætninger, der gør god undervisning mulig. Derfor vil vi sammen sende tre budskaber til Folketinget og regeringen, som vi mener er afgørende for at styrke skolen.

To lærere i dansk og matematik

For det første skal flere elever møde uddannede lærere.

Det burde være en selvfølge, at børn undervises af lærere med den faglige og pædagogiske uddannelse til opgaven. Lærere, der kan vække nysgerrighed, skabe engagement og løfte elever med forskellige behov.

Alligevel har knap hver femte underviser i folkeskolen ikke en læreruddannelse – det er dobbelt så højt som OECD-gennemsnittet. Og brugen af vikarer er fordoblet på ti år.

Det er ikke bare et problem på et regneark. Det er noget, eleverne mærker.

Samtidig bør flere elever møde to lærere i undervisningen - særligt i dansk og matematik.

To lærere giver bedre mulighed for at hjælpe dem, der har brug for ekstra støtte, og udfordre dem, der er klar til mere. Det giver mere tid til den enkelte elev og bedre mulighed for, at alle bliver set.

Det er vigtigt i en tid, hvor tempoet konstant skrues op.

Skolen skal nemlig ikke ligne resten af verden.

Skolen skal være stedet, hvor man lærer at fordybe sig i stedet for konstant at skifte spor. Hvor man lærer at tænke kritisk i stedet for blot at reagere. Hvor man lærer at samarbejde, koncentrere sig og blive klogere sammen.

Nogle gange er den hurtigste vej til mere læring faktisk at sætte farten ned.

AI er ikke bare AI

Samtidig skal vi passe på med at gøre AI til enten skurk eller frelser.

Når elever får en chatbot til at skrive deres opgave for sig, lærer de naturligvis ikke noget.

Men brugt rigtigt kan AI både hjælpe lærere med at udvikle og tilpasse undervisningen og være en værdifuld ressource for eleverne. For eksempel for en elev, der øver fremmedsprog med en digital samtalepartner, som giver feedback og tilpasser sig elevens niveau. Altid inden for en pædagogisk ramme fastsat af læreren.

Teknologien skal ikke styre undervisningen. Undervisningen skal styre teknologien.

Derfor skal både lærere og elever rustes til at bruge AI kritisk, ansvarligt og klogt.

I et moderne samfund er teknologiforståelse ikke forbeholdt de få, men en grundlæggende kompetence for alle.

Folkeskolen er et fælles ansvar

For det tredje må vi huske, at den enkelte skole ikke kan løfte opgaven alene. Folkeskolen er et fælles projekt, som kræver, at alle tager ansvar.

Kommunerne har selvsagt en afgørende rolle i at gennemføre de nødvendige prioriteringer og tiltag, der løfter elevernes faglighed lokalt.

Ligesom der er brug for stærk faglig skoleledelse, der er tæt på skolens kerneopgave: undervisningen.

Samtidig har også forældrene et ansvar.

Skolen kan ikke skabe gode resultater alene mellem klokken otte og tre. Børn formes også af det, der sker derhjemme. Af de forventninger, de møder. Af de vaner, de lærer.

Skolen skal levere undervisning af høj kvalitet og stærke fællesskaber. Forældrene skal møde skolen med tillid, engagement og børn, der er klar til at lære.

Det er vi også meget glade for, at statsministeren understregede i sin åbningstale til Folketinget, hvor hun appellerede til forældrene om at bakke op om lærernes vigtige arbejde.

Vi har med andre ord brug for en tydeligere forventningsafstemning mellem skole og hjem. Hvad er skolens opgave? Hvad er forældrenes?

Alle ønsker det bedste for deres børn. Men det kræver også en erkendelse af, at hensynet til fællesskabet nogle gange må veje tungere end ønsket om individuelle særordninger.

Folkeskolen er en af vores vigtigste samfundsinstitutioner.

Derfor skal alle ansvarlige parter nu møde de dårlige PISA-resultater med både stor alvor, ansvar og handlekraft.

Indlægget er bragt i Børsen d. 26. oktober 2026.