En stressfaktor for mange familier: Syge børn kræver fælles løsninger
Det er ikke et moderne velfærdssamfund værdigt, at forældre skal presses til at vælge mellem arbejde og deres syge barn - det er et fælles ansvar at få dét puslespil til at gå op, skriver formændene for DLF, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd i dette fælles debatindlæg.
Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.
Socialrådgivere, sygeplejersker og lærere står alt for ofte op til spørgsmålet: Hvad gør man som forælder, når man har brugt de to barn-syg-dage, som overenskomsten giver mulighed for, hvis forholdene på arbejdspladsen tillader det, men éns barn stadig snøfter og har en temperatur på 39 grader?
Spørgsmålet er velkendt blandt mange danske lønmodtagere, som oplever, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen – og næsten umuligt, når børnene skiftes til at slæbe influenza med hjem.
Det er et problem for mange, men hver enkelt familie forventes at løse det selv. Nogle er afhængige af bedsteforældre, som med den stigende pensionsalder bliver længere på arbejdsmarkedet og derfor ikke kan træde til som i tidligere generationer.
Nogle afleverer et småsygt barn i håb om, at en Panodil kan holde feberen stangen eller melder sig selv syg. Andre bliver allerede på barnets første sygedag bedt om at møde ind i aftenvagten.
Det er altså ikke bare et praktisk problem for den enkelte familie. Det er en stressfaktor for børnefamilier landet over. Og det er især kvinderne, der bliver hjemme med det syge barn, så det er også en ligestillingsudfordring.
Hos vores medlemmer fylder ønsket om bedre muligheder for at passe syge børn. Socialrådgivere, sygeplejersker og lærere brænder for deres arbejde – men de vil også kunne passe deres syge børn, til de er raske.
Derfor er det på tide, at vi finder en løsning, som matcher familiernes behov, så Danmark ikke fortsat sakker bagud efter vores nabolande, hvor man i både Norge, Sverige og Tyskland har en sikret ret til barn syg med kompensation i for eksempel dagpengesystemet.
Og hvorfor har vi så ikke løst det som samfund? Vi ved, at andre er bekymrede for indblanding fra Christiansborg. Men når det gælder muligheden for at passe sine syge børn, er der brug for, at vi finder løsninger i fællesskab, som ikke gør et kollektivt problem til den enkelte families ansvar.
Vi er meget bevidste om, at vi skal passe på den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til gode løsninger. Den har givet os stærke overenskomster, fair løn- og arbejdsvilkår og en høj grad af fleksibilitet. Den danske model handler også om at finde samfundsmæssigt holdbare løsninger, hvor både lovgiverne og arbejdsmarkedets parter tager ansvar, når der er brug for det.
Det har man gjort på barselsområdet, hvor staten betaler barselsdagpenge, og hvor vi i overenskomsterne har bygget oven på, så den enkelte lønmodtager kan gå på barsel med fuld løn.
På den baggrund vil vi gerne bakke op om budskabet fra FOA-formand Mona Striib og gøre det helt klar for politikerne på Christiansborg: Der er et problem, som skal løses, og vi opfordrer politikerne til at involvere sig.
Man kunne for eksempel lade sig inspirere af den eksisterende model for barsel og give forældre ret til dagpengedækning, når deres barn er sygt i længere tid end de to dage, hvor man i dag er sikret fuld løn via overenskomsterne. Så skal vi nok løfte opgaven med at bygge oven på ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne.
På den måde kan vi nemlig give børnefamilierne en håndsrækning og styrke ligestillingen – inden for rammerne af den danske model. Og det vil være tiltrængt, for børnene har brug for deres forældres omsorg, når de er syge. Det er ikke et moderne velfærdssamfund værdigt, at forældre skal presses til at vælge mellem arbejde og deres syge barn. Det er et fælles ansvar at få dét puslespil til at gå op.
Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 29. september 2025.