Epx-eleverne kan ikke starte på et fagligt niveau, der svarer til 1.g i gymnasiet

Af Niels Jørgen Jensen, næstformand for Danmarks Lærerforening.

Der er stadig fem år til, at den nye epx slår dørene op, men allerede nu er der mange håb og ønsker til, hvad den nye ungdomsuddannelse skal kunne.

Nogle påpeger, at den skal favne bredt og rumme de alt for mange unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse og ender på kanten af arbejdsmarkedet. Andre understreger, at den skal sikre flere faglærte og professionsuddannede lærere, pædagoger og sosu'er.

Og i sidste uge meldte Danske Gymnasier og Dansk Industri ud, at de ønsker, at epx'en skal svare til det faglige niveau på de øvrige gymnasiale uddannelser. Når de nybagte hpx-studenter får den grønne hue på, skal den kunne det samme, som gymnasiets røde hue eller htx'ens mørkeblå hue.

I Danmarks Lærerforening deler vi sådan set ønsket om, at eleverne skal kunne regne med, at deres hue har samme værdi, uanset farven. Blandt andet skal epx'en i fremtiden adgang til læreruddannelserne, og derfor er det naturligvis afgørende, at det faglige niveau er i orden.

Men hvis epx'en skal lykkes, er vi nødt til ikke bare at se på, hvad vi har af ønsker og drømme for de kommende epx-studenter. Vi er nødt til at forholde os til, hvad det er for nogle unge mennesker, der skal ind på den nye uddannelse.

Og selvom der stadig er mange ubekendte ved epx'en, ved vi allerede nu en del om de unge, der forventes at skulle gå på den.

I Danmarks Lærerforening organiserer vi lærerne i 10. klasse og på grundforløb 1 på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Vores medlemmer har derfor stor erfaring med netop den gruppe unge, politikerne i fremtiden gerne vil have ind på den kommende epx.

Og sandheden er, at det for mange af disse unges vedkommende er helt urealistisk at forvente, at de kan træde direkte ind på et fagligt niveau, der svarer til 1.g i gymnasiet.

10. klasselærerne oplever, at eleverne ofte kommer med skoletrætte blikke, og at de reagerer negativt på for mange og for høje faglige krav. Mange kommer med en tungere rygsæk og har eksempelvis psykiatriske diagnoser, ordblindhed eller tidligere langvarigt skolefravær med i bagagen.

Lærernes arbejde handler i høj grad om at modne de unge mennesker og give dem skoleglæden og troen på, at de kan gennemføre en uddannelse, tilbage.

På grundforløbet til social- og sundhedsassistent er lærerne bevidste om erfaringerne fra den seneste erhvervsskolereform, der indførte krav om undervisning på C-niveau i fagene. Her førte kravene til stort frafald.

De studerende har her undervisning på D, E og F-niveau, og mange er ganske enkelt ikke fagligt rustede til at leve op til kravene på C-niveau.

I den politiske aftale om epx står der, at der i nogle fag også fremover vil være krav om, at underviseren skal have en universitetsuddannelse – mens det i andre fag kan være relevant med undervisere med en anden baggrund, der eksempelvis har erfaring som underviser fra 10. klasse, som sygeplejerske eller som industritekniker.

Jeg tror, det er afgørende, at politikerne holder fast i, at et A-niveau i matematik er et A-niveau i matematik, uanset hvilken ungdomsuddannelse, der er tale om. Men vi er nødt til at være opmærksomme på, at de elever, der er målgruppen for den nye epx, ofte vil have behov for at begynde undervisningen på et andet niveau.

I Danmarks Lærerforening glæder vi os over den nye epx. Men skal den lykkes med at indfri de mange og gode ambitioner, er vi nødt til at basere den på de unge, der rent faktisk skal gå på den – ikke på ren ønsketænkning.

Hvis vi gør den kommende epx til en kopi af det almene gymnasium, vil eleverne komme skævt ind og formentlig forlade den igen i utide.

Det må ikke ske. Derfor skal vi have øje for overgangen mellem folkeskole og epx og sikre, at de faglige krav, de møder, er noget, de kan leve op til og lykkes med.