DLF: Fem kurver truer folkeskolen - investeringer kan knække dem

Kronikken blev bragt i Jyllands-Posten den 7. marts 2026.

 

Katastrofekurs. Dødsspiral. Dommedagsscenarie.

 

De sidste par år har det ikke skortet på alvorlige ord om folkeskolens tilstand.

 

Nogle vil finde beskrivelser som disse overgjorte, men faktum er, at der under de dramatiske betegnelser

ligger en ganske dramatisk virkelighed.

 

De nuværende udfordringer kan illustreres gennem fem kurver, der lige nu bevæger sig i den forkerte retning, og som det er afgørende at knække – hurtigst muligt.

 

Flere politiske partier har i valgkampen meldt sig på banen med forskellige gode forslag. Det er rigtigt positivt, og i Danmarks Lærerforening mener vi, at der er mange veje til en bedre folkeskole. Omfattende økonomiske investeringer er dog den grundlæggende fællesnævner, der skal være på plads, hvis kurverne skal knækkes – og hvis folkeskolen skal ind i en ny positiv udvikling. 

 

Flere skal bestå afgangsprøven

Den første udfordring er, at færre elever består folkeskolens afgangsprøve. Hver ottende elev forlader i dag folkeskolen uden at bestå enten dansk og matematik – det højeste niveau siden 2012. Det er et stort problem på flere niveauer.

 

Dels afslører det, at folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad lykkes med at give eleverne de grundlæggende livsfærdigheder, de får brug for som voksne, og som vores samfund har brug for. Elever, der ikke består folkeskolen, må alt andet lige antages som voksne at have vanskeligere ved at deltage i og videreudvikle det sociale fællesskab, vores demokratiske samfund er.

 

Og dels betyder en ikke-bestået afgangsprøve, at man som elev – lidt mere firkantet og formelt – ikke bliver udstyret med den nøgle, der giver adgang til videre udvikling på ungdomsuddannelserne. Det er der ellers rigeligt brug for. Antallet af unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejde, nærmer sig 45.000, og antallet af unge på førtidspension er rekordhøjt. Kunne vi få bare 1 pct. flere i job eller uddannelse som 25-årige, ville det generere 13,7 mia. kroner årligt til samfundsøkonomien. Derfor er vi ganske enkelt nødt til at sikre, at flere elever består dansk og matematik i folkeskolen.

 

Flere elever skal i skole hver dag 

En anden meget vigtig kurve vi skal knække, er kurven over elevernes fravær, som har været støt stigende i mange år. Omkring hver femte elev i folkeskolen har mere end 10 procent fravær, og på 10 år er der sket en fordobling i antallet af elever, der har mere end 50 og 75 procents fravær.

 

Tallene er væsentligt højere end før corona-pandemien, der måske nok kan føles langt væk for os voksne – men som stadig trækker tydelige spor efter sig i klasseværelserne. 

 

Det stigende fravær er et stort problem for eleverne – både på et fagligt og socialt plan – og for deres familier. Derudover er der en stor samfundsøkonomisk gevinst at hente ved at afhjælpe skolefraværet. Både på grund af det bedre livsforløb for den enkelte elev på sigt, men også fordi kommunerne i dag udbetaler rekordhøje summer til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der må blive hjemme med deres børn. I 2024 lå tallet på 2,5 mia. kr. – og det er én milliard kroner mere end i 2019.

 

Flere undervisere i folkeskolen skal være læreruddannede 

Flere lærere vinker i disse år farvel til folkeskolen – både de nyuddannede og de erfarne lærere. Næsten hver femte nyuddannede lærer forlader den igen inden for tre år, og et stigende antal erfarne lærere oplever, at de ikke kan lykkes med opgaven, hvilket for manges vedkommende betyder et farvel til folkeskolen.

Resultatet er, at næsten hver femte underviser i folkeskolen ikke har en læreruddannelse, og at vikartallet er fordoblet på 10 år.

 

Det Økonomiske Råd har påvist, at lærere har en stor betydning for elevernes faglige og sociale udvikling, og at knække kurven for læreruddannede i folkeskolen er derfor en vital opgave, der har en meget stor effekt på folkeskolens øvrige udfordringer.

 

Flere forældre skal vælge folkeskolen til

En stærk folkeskole er kendetegnet ved, at den er et aktivt tilvalg blandt landets forældre. At flere og flere vælger fri- og privatskolerne til, er særligt et problem, når det er et resultat af et aktivt fravalg af folkeskolen – og det lader i stigende grad til at være tilfældet.

 

I 2009 gik hver syvende elev på en af landets frie skoler, men sidste skoleår var andelen steget til hver femte elev, og flere steder i landet nærmer man sig et punkt, hvor det ikke længere er meningsfuldt at tale om folkeskolen som et samlingspunkt.

 

Derudover er det det i høj grad børn fra mere velstillede hjem, der går i privatskole, og klassekammeraterne ligner i højere grad dem selv, end de gjorde før – og vi ser en trafik mellem folkeskoler og privatskoler, der gør opgaven i folkeskolen tungere og tungere.

 

Knækker vi ikke kurven for andelen af elever i fri- og privatskoler, ender vi med en udhulet folkeskole, der kun vanskeligt ligner den samfundsbærende søjle, vi har kendt den som hidtil.

 

Flere elever skal kunne lære og trives i den almene skole

Den pressede folkeskole viser sig også ved, at flere og flere elever har brug for specialundervisning. Det har skabt en situation, hvor specialundervisningen sluger en større og større del af folkeskolens samlede økonomi. I dag bliver mere end hver fjerde krone brugt på de 7,1 procent af eleverne, der modtager specialundervisning.

 

Det er vigtigt at understrege, at alle elever har ret til god undervisning, der passer til dem. Men det står helt klart, at stigningen i udgifter til specialundervisning har skabt en negativ spiral.

 

Udviklingen udhuler nemlig folkeskolens almene område så kraftigt, at det får sværere og sværere ved at rumme de elever, der med de rette indsatser kan blive i en almindelig klasse – men som i en svækket folkeskole alt for ofte ender med at må få specialundervisning, fordi de forebyggende indsatser og den tidlige hjælp ikke er til stede. 

 

Det er en fastlåst situation, som ikke kan løses inden for folkeskolens nuværende rammer, men som folkeskolen har brug for ekstern hjælp til at komme ud af gennem investeringer i folkeskolens almendel. 

 

Det kræver massive investeringer at knække de fem kurver

Folkeskolen er lige nu udfordret på så mange forskellige parametre, at det hverken er et tilfælde eller er sket over en nat. Udfordringerne har bygget sig op over tid og er i dag både store og strukturelle – og derfor er der også brug for store og strukturelle løsninger, der indeholder økonomi.

 

Det økonomiske løft skal være så stort, at alle fem kurver på samme tid bliver knækket og begynder at påvirke hinanden positivt. Så flere elever bliver glade for at være i skolen. Så de lærer mere – både de dygtigste, de svageste og den store midtergruppe. Så færre forældre vælger folkeskolen fra. Og så flere lærere har lyst til at arbejde i den.

 

Sker det ikke, vil folkeskolen om ganske få år nå et kritisk punkt, hvorfra det vil blive endnu dyrere at få den på ret køl – hvis det overhovedet vil kunne lade sig gøre. Det lyder højtravende, men er der ikke politisk vilje til at investere i folkeskolen, så vil der blive brug for at genforhandle samfundskontrakten om folkeskolen. For så vil den ganske enkelt ikke kunne levere det, hele Danmark forventer af den.