Folkeskolen skal have økonomisk løft nu

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

“Vi har aldrig brugt flere penge på folkeskolen, end vi gør lige nu.”

Sådan lyder det ofte fra politisk hold - senest fra statsminister Mette Frederiksen (S) og LA-formand Alex Vanopslagh i TV2's partilederdebat op til kommunalvalget.

Udsagnet er korrekt. Men det er afgørende at forstå hvorfor. Vi har nemlig aldrig brugt pengene mere ineffektivt og forkert, end vi gør i dag. Dyre lappeløsninger, når børn allerede er meget hårdt ramt, mere og mere specialundervisning, tabt arbejdsfortjeneste i milliardstørrelsen, når forældre må blive hjemme, og særligt landkommuner, der kæmper med skolelukninger, færre beståede afgangsprøver og flere unge under 25 uden job og uddannelse.

Virkeligheden er, at mere end hver fjerde krone i folkeskolen går til de 7 pct. af eleverne, der modtager specialundervisning. Mange af dem kunne være blevet i almenområdet, hvis vi investerede forebyggende i de almindelige skoler i stedet for at vente, til problemerne havde vokset sig store.

Stigningen i udgifter til specialundervisning betyder, at de 93 pct. af eleverne - dem, der går i en almindelig klasse - ikke mærker noget til, at gennemsnitsudgiften er steget, tværtimod. De får et mere og mere udhulet skoletilbud. Og den udvikling vil fortsætte, hvis der ikke sker noget.

Langsigtet handler det ikke om at hælde mange flere penge i systemet. Men på kort sigt bør vi give almenområdet et økonomisk løft med overgangsinvesteringer, så vi kan lave gode, forebyggende indsatser, der vil mindske behovet for specialundervisning, få flere til at bestå deres afgangsprøver og reducere andelen af unge i restgruppen.

Det vil betale sig både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Det vil få os et sted hen, hvor vi bruger pengene klogere. Og det vil hjælpe os med at skabe en folkeskole, der også er en samfundsbærende institution om 30 år.