Hvorfor accepterer vi, at hver femte skolelærer ikke er læreruddannet?

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

En kirurg uden lægeuddannelse. En pilot uden pilotuddannelse. En forsvarsadvokat uden advokatuddannelse.

Scenariet er svært at forestille sig og har nærmest et komisk skær over sig.

At det ikke bare skulle være en enlig svale men hver femte kirurg, hver femte pilot og hver femte forsvarsadvokat, der var uden uddannelse, er endnu mere utænkeligt.

Det er ikke desto mindre hverdagen i en af vores vigtigste samfundsbærende institutioner: Folkeskolen. Og her bliver det komiske hurtigt tragikomisk.

For faktum er, at hver femte underviser i folkeskolen ikke har en læreruddannelse . Eleverne får flere og flere vikarer, der højst kommer med en studentereksamen i rygsækken. De gør ofte deres bedste, men i et samfund som vores er det ganske enkelt ikke godt nok.

Vi ved fra forskningen, at en dygtig lærer kan løfte eleverne både fagligt og socialt. Og med alle de udfordringer, folkeskolen står over for - og med tanke på den store ressource, eleverne er for Danmarks fremtid - er det helt utroligt, at vi accepterer denne tilstand.

De sidste to år er der rundt regnet forsvundet én lærer på hver folkeskole. Et fald, der overstiger faldet i elevtallet.

Og mens den gode nyhed er, at Danmark faktisk har masser af læreruddannede, så er den dårlige, at de i stigende grad vælger folkeskolen fra. Der findes 84.400 læreruddannede , men kun 44.000 arbejder i folkeskolen - og mange forlader den efter ganske få år

Det, der kan få dem tilbage til klasseværelserne, er et arbejdsmiljø, hvor man kan holde til at være - ikke kun som nyuddannet, men gennem et helt arbejdsliv. Det kræver rammer, hvor man kan løse sin opgave og kan bruge sin faglighed.

Vi skal have lærerstartsordninger i alle kommuner, hvor vi hjælper de nye lærere godt i gang. Få flere til at blive meritlærere. Give lærerne mere indflydelse på egen arbejdstid. Lave vikarkorps, der består af uddannede lærere, på alle skoler. Få langt mere co-teaching og faglig og specialpædagogisk støtte til elever, der har behovet i almenklasserne.

Og så skal de kommuner, der efter mange års besparelser er begyndt at investere i folkeskolen, holde øje med, om de rent faktisk også får flere lærere ud på skolerne.

En patient på operationsbordet, en passager i et fly og en anklaget i en retssal har krav på at være i gode hænder - hos én med uddannelsen i orden. Det har eleverne i den danske folkeskole også.

 Indlægget blev bragt i Berlingske den 30. november 2025.