Kernen i folkeskolen er god undervisning – lad os derfor begynde dér

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Forestil dig et helt almindeligt klasseværelse en tirsdag formiddag på en dansk folkeskole. 26 elever i 6.b har netop fået gennemgået dagens opgaver.

Eleverne skal arbejde med en tekst, diskutere den i grupper og skrive deres egne analyser. Men planen må hurtigt justeres – selv om læreren har struktureret undervisningen ud fra elevernes forskellige forudsætninger. Flere elever kæmper stadig med at forstå teksten. En håndfuld andre er allerede færdige. I en af grupperne udbryder der støj og uro, der forplanter sig.

Læreren står alene og må bruge dyrebar undervisningstid, som ikke knytter sig til arbejdet med det faglige indhold. Ligesom meget af tiden til forberedelse af undervisningen blev spist af andre opgaver.

Scenen er desværre ikke grebet ud af den blå luft, og vi ser i en ny medlemsundersøgelse i Danmarks Lærerforening et bekymrende billede af udviklingen i elevernes faglige niveau.

6 ud af 10 lærere oplever, at eleverne generelt er blevet fagligt svagere de seneste fem år. Samtidig står lærerne i et krydspres i klasseværelset. 9 ud af 10 lærere har elever med faglige udfordringer, som de ikke har mulighed for at give den hjælp, de har brug for. Og 6 ud af 10 har fagligt dygtige elever, som de ikke har mulighed for at udfordre tilstrækkeligt.

Tilbage i 6.b betyder det, at tre af eleverne ender med at afslutte 9. klasse uden at bestå dansk og matematik. Og flere af klassekammeraterne sidder tilbage med et uforløst fagligt potentiale.

Det er et alvorligt problem.

Det handler egentlig ikke så meget om karakterer og testresultater. Det handler om elevernes muligheder senere i livet. Og det handler om Danmarks fremtid. Vi lever af at være en veluddannet befolkning. Men lige nu sender vi hverken de fagligt svageste eller de dygtigste godt nok videre.

Når lærere fortæller om deres hverdag, er der en følelse, der ofte går igen: ikke at kunne gøre det så godt for eleverne, som man gerne ville.

De er blevet lærere, fordi de vil rykke eleverne fagligt, give dem mod på at lære og hjælpe dem til at lykkes. Det er alt sammen noget, som lærerne er rigtig gode til. Så når rammerne betyder, at man må sænke barren i undervisningen, opleves det derfor som et svigt over for eleverne.

Det er svært at være i. Og det er også en del af forklaringen på, at mange lærere føler sig nødsaget til at søge væk fra folkeskolen.

Faldet i elevernes faglige niveau hænger nemlig sammen med andre udviklinger i skolen. Andelen af undervisere uden en læreruddannelse er stigende. Vikartallet er fordoblet på 15 år. Og lærerne oplever, at en for stor del af deres tid går til møder, konflikthåndtering og dokumentation i stedet for at forberede, gennemføre, justere og kvalificere undervisningen.

Det går ud over kernen i folkeskolen: god undervisning. Hvis vi vil løfte elevernes faglige niveau, skal vi derfor begynde dér.

Vi skal skabe større overskud i lærernes hverdag. Sikre mere ro til fordybelse og bedre mulighed for at vække elevernes nysgerrighed. Det kræver flere uddannede lærerkollegaer, flere tolærertimer og bedre tid til at planlægge og udvikle undervisningen.

Lige nu er der faktisk stor grund til håb om forbedringer. Op til folketingsvalget har flere partier præsenteret folkeskoleudspil med investeringer i milliardklassen. Det er entydigt positivt.

Men politikerne bør have de her tal for øje, når de beslutter, hvordan folkeskolen skal styrkes. Vil vi styrke elevernes faglighed, skal vi styrke undervisningen.

Det er ikke barren, der skal sænkes i den danske folkeskole.

Det er rammerne, der skal løftes.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 20. marts 2026.