Lærere, elever og forældre: Folkeskolen tørster efter lovede investeringer – men pengene skal bruges klogt

Af: Gordon Ørskov Madsen, Formand, Danmarks Lærerforening, Regitze Spenner Ishøy, Formand, Skole og Forældre og Madicken, Luther, Formand, Danske Skoleelever

Det, eleverne lærer i skolen, følger dem resten af livet. Det, de ikke får lært, gør også.

De nye Pisa-resultater er mildt sagt nedslående og kræver handling.

Alt, alt for mange elever forlader skolen uden den faglige ballast, de har brug for. Det gør vejen til en uddannelse og et godt arbejdsliv sværere. Og det stiller os dårligere som samfund.

Regeringens lovede investeringer i skoleområdet falder derfor på et tørt sted. De er både nødvendige og længe ventede. Det afgørende bliver nu, hvordan vi bruger pengene.

For os står det fuldstændig klart, at pengene skal bruges der, hvor de kan mærkes i klasselokalet.

Lærerne skal have bedre mulighed for at forberede god og varieret undervisning. Der skal være flere uddannede lærere i timerne. Og eleverne skal opleve en skoledag, der giver dem lyst til at lære.

Lad os starte med at sætte tempoet ned.

For mens hverdagen udenfor skolen kører i et højere og højere gear, skal skolen være et sted, hvor man som elev kan fordybe sig, og hvor tiden til at arbejde med fællesskaberne er der.

Det skal være et sted, hvor eleverne forsvinder ind i en bog, undersøger naturen uden for klasselokalet eller bliver klogere gennem samtaler og møder andre synspunkter end deres eget.

Et sted, hvor man ikke alene bliver præsenteret for nyt stof, men får tid til at arbejde med det, forstå det og forholde sig til det.

Fordybelse er en forudsætning for, at man som elev forstår det, man arbejder med, bliver nysgerrige og kan blive grebet af undervisningen.

Dén slags undervisning begynder længe før, at læreren træder ind i klasselokalet.

Det tager tid at finde de rette materialer, planlægge forsøg, skabe sammenhæng i fagene og tilpasse undervisningen ud fra elevernes forskellige forudsætninger.

Det tager tid at få alle elever ind i det faglige såvel som sociale fællesskab.

Forberedelsen er en helt fundamental del af kerneopgaven.

Der er også brug for flere uddannede, faste lærere og tolærertimer i undervisningen, så klassen kan deles op, den enkelte elev kan få hurtigere hjælp, og undervisningen kan tilrettelægges på flere måder.

Det giver lærerne bedre mulighed for både at støtte de elever, der har brug for ekstra hjælp, og udfordre dem, der er klar til mere. Og det giver mere ro, stærkere klassefællesskab og bedre muligheder for, at alle elever bliver en del af undervisningen.

Og så skal eleverne selv høres.

Det er eleverne, der ved, hvornår tråden tabes, hvad der vækker nysgerrigheden, og hvilke arbejdsformer der hjælper med at lære.

Når man som elev forstår meningen med det, man arbejder med, og oplever, at ens erfaringer og virkelighed bliver brugt, styrker det motivationen, lysten til at lære og deltagelsen i fællesskabet.

Forældrene kender en anden del af elevernes hverdag. Et godt samarbejde med forældrene kan derfor give lærerne vigtig viden og skabe større sammenhæng i elevernes hverdag.

Et velfungerende samarbejde begynder med tydelige roller. Lærerne har det faglige ansvar for undervisningen og fællesskabet i skoletiden, mens forældrene har en vigtig viden om deres barn, som kan være afgørende for at kunne lære, udvikle sig og være en del af fællesskabet.

Forældrene skal vide, hvad skolen forventer af dem, og hvad de kan forvente af skolen.

Og så skal der være tid til dialog, så skole og forældre kan handle sammen, før små problemer vokser sig store.

For en tydelig forventningsafstemning og tid til et godt samarbejde er afgørende for, at alle ved, hvad de skal gøre, og hvordan de kan bidrage til barnets skolegang og et godt fællesskab.

Vi er enige om retningen:

Vi vil have en folkeskole, hvor eleverne bliver inddraget og mødt af undervisning, der gør dem nysgerrige og fagligt dygtigere.

Vi vil have en folkeskole, hvor lærerne har tid og arbejdsvilkår til at forberede og gennemføre motiverende og varieret undervisning.

Og vi vil have en folkeskole, hvor forældrene kan have tillid til, at skolen løfter deres barn fagligt og i fællesskabet og ikke mindst handler, når det er nødvendigt.

Investeringerne i regeringsgrundlaget giver os en reel mulighed for at ændre elevernes skoledag. Vi er klar. Og vi tripper faktisk for at komme i gang.

For det, vi beslutter om skolen nu, lægger afgørende spor for eleverne resten af livet.

Indlægget blev bragt i Skolemonitor den 6. oktober 2026