Lærerformand i Berlingske: Stress-tal er dybt alvorlige

20. oktober 2026

Hver tredje lærer har været sygemeldt med stress. Stresssygemeldinger blandt lærere betyder, at folkeskolen går glip af cirka 800 lærerårsværk svarende til en lønudgift på godt en halv milliard kroner årligt.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Det nytter ikke at uddanne og rekruttere flere lærere, hvis arbejdsmiljøet samtidig gør erfarne lærere syge eller får dem til at forlade folkeskolen.

Når politikerne efterlyser et større arbejdsudbud, handler diskussionen ofte om dem, vi gerne vil have ind på arbejdsmarkedet og for sjældent om dem, der er på vej til at søge væk. 

Her tænker jeg på alle de lønmodtagere, der mærker en stresssygemelding nærme sig, fordi de har været belastede for længe. Og på den medarbejder, der måske på ottende uge stadig kæmper for at kunne vende tilbage til det arbejde og den hverdag, som sygdommen har sat på pause. 

Arbejdsrelateret stress er et kæmpestort samfundsproblem. Det koster os milliarder hvert år.

Men først og fremmest har det store menneskelige konsekvenser for dem, der bliver syge, og for deres familier. Og det gælder desværre også i folkeskolen.

En helt ny medlemsundersøgelse, vi har lavet i Danmarks Lærerforening, viser, at hver tredje lærer har været sygemeldt med stress. Heraf var tre ud af fire sygemeldt i mere end en måned. 

Stresssygemeldinger blandt lærere betyder, at folkeskolen går glip af ca. 800 lærerårsværk svarende til en lønudgift på godt en halv milliard kroner årligt. 

Det er dybt alvorlige tal.

For vi har brug for flere uddannede lærere. Men det nytter ikke at hæve ambitionerne for, hvor mange vi uddanner, hvis arbejdsmiljøet ender med at gøre lærere syge, få dem til at skifte arbejdsplads eller i værste fald få dem til helt at forlade folkeskolen. 

Mange lærere forlader i dag folkeskolen, selvom de brænder for lærergerningen. Og hovedårsagen er arbejdsvilkårene.

Omkring 40.000 læreruddannede arbejder andre steder end i folkeskolen. Samtidig fortæller mange af de lærere, der står i klasselokalerne, at de har svært ved at se, hvordan de skal kunne holde til arbejdet gennem et helt arbejdsliv. 

Det er et problem for den enkelte lærer og for eleverne. Og så er det et arbejdsudbudsproblem.

Skal vi kunne tiltrække og fastholde dygtige, uddannede lærere, kræver det et ordentligt arbejdsmiljø. Der skal være tydelige rammer om arbejdet og en reel balance mellem opgaverne og den tid, der er til at løse dem. 

De nye tal viser, at vi er alt for langt fra den balance. 

Arbejdsrelateret stress presser lærere ud i lange sygemeldinger. Undersøgelsen viser, at knap hver tredje af de sygemeldte lærere var væk i mere end fire måneder. Samtidig vendte næsten hver femte ikke tilbage til den samme arbejdsplads. 

Det vender op og ned på hverdagen for både skolen, eleverne og lærerne, når en kollega er syg.

For den sygemeldte lærer kan det føles som et stort nederlag. For eleverne kan det betyde måneder med skiftende vikarer i stedet for den lærer, der kender deres faglige udvikling. For kollegerne betyder det, at undervisningen og de øvrige opgaver skal løses, selv om en kollega mangler.

Skolen mister erfaring og relationer. Eleverne skal lære en ny lærer at kende. Ledelsen skal bruge tid og ressourcer på at finde og oplære en afløser - hvis det overhovedet lykkes at finde en.

Og for samfundet betyder det, at der mangler uddannet arbejdskraft i en folkeskole, der allerede efterlyser uddannede lærere.

Hvis vi skal lykkes med at løfte folkeskolen, skal lærerne have langt bedre mulighed for at skabe den gode undervisning, de er uddannet til og gerne vil levere.

Det kræver, at vi forbedrer arbejdsmiljøet markant.

At der er balance mellem den tid, lærerne underviser, og tiden de har til at forberede og følge op på undervisningen. Der skal være flere uddannede kolleger på skolerne. Og der skal være flere lærere omkring eleverne, så den enkelte lærer ikke står alene med mange elever og forskellige behov i en klasse. 

For det er afgørende vigtigt, at skolens rammer følger med den opgave, lærerne skal løse, og de elever, der sidder i klasseværelset i dag.

Hvis ressourcerne følger med, skal lærerne nok gennemføre den undervisning, der skal til for at løfte elevernes faglige og sociale udvikling.

Et bedre arbejdsmiljø vil styrke undervisningen og samtidig være med til at forebygge stress og sygefravær, så det bliver muligt for flere lærere at blive i folkeskolen gennem et helt arbejdsliv.

Folkeskolen må og skal være et attraktivt valg for lærerne. Også for de mange læreruddannede, der allerede har valgt folkeskolen fra.

Politikerne diskuterer med god grund, hvordan vi får flere i arbejde. Men den diskussion er ikke på sin plads, hvis de ikke samtidig spørger, hvordan vi undgår, at så mange bliver syge af det arbejde, de i dag møder ind til.

Indlægget blev bragt i Berlingske den 20. oktober 2026.