Lysten til at være folkeskolelærer hele livet er der – men vi holder ikke til det

Debat
22. oktober 2026

Lysten og dedikationen til at arbejde i folkeskolen er der helt entydigt - det er rammerne, der er problemet, skriver DLF's formand i dette debatindlæg.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

”Jeg vil gerne arbejde i folkeskolen hele mit arbejdsliv, men jeg kan ikke holde til det.”

Det udsagn er der desværre rigtig mange lærere og børnehaveklasseledere, der kunne være ophavsmand til.

En ny medlemsundersøgelse, vi har lavet i Danmarks Lærerforening, viser nemlig, at over 8 ud af 10 egentlig gerne vil arbejde i folkeskolen hele arbejdslivet.

Men over halvdelen siger samtidig, at de med de nuværende vilkår ikke kan holde til et langt arbejdsliv i folkeskolen.

Det er et mismatch, som vi er nødt til at tage alvorligt.

For lysten og dedikationen til lærerjobbet er der altså helt entydigt. Det er rammerne i folkeskolen, der er problemet.

Lærerne peger især på færre undervisningstimer, bedre støtte til elever med særlige behov, mere tid til forberedelse og flere tolærertimer som de ting, der kan gøre en positiv forskel.

Det er ikke urimelige ønsker. Det er helt grundlæggende forudsætninger for at kunne lykkes med sin undervisning og samtidig holde til jobbet år efter år.

Og vi har brug for, at lærerne holder fast. Mere end nogensinde.

De seneste PISA-resultater har gjort det tydeligt for enhver, at den danske folkeskole står med alvorlige faglige udfordringer hos eleverne. Hvis vi vil vende udviklingen, er der ingen vej uden om at få flere uddannede lærere ind i klasseværelserne.

Det kræver, at vi gør lærerjobbet mere attraktivt og bæredygtigt.

Vi skal tage bedre imod de nyuddannede lærere. Skabe rammer, der gør, at de erfarne lærere bliver. Og vi skal have nogle af de omkring 40.000 uddannede lærere, som i dag arbejder uden for folkeskolen, tilbage.

Det er entydigt positivt, at regeringen har signaleret vilje til at investere massivt i folkeskolen og vil samle parterne om en trepart om skolen, så vi sammen forpligter os på at tage hånd om de problemer, som lærerne oplever hver eneste dag. For problemerne kan løses.

Men alle tal og vidnesbyrd fra skolerne viser også klart, at det haster med at skabe de konkrete forbedringer, der kan mærkes i klasseværelserne.

Hvis vi mener det alvorligt, når vi som samfund siger, at vi vil løfte folkeskolen og elevernes faglighed, skal vi også investere i de mennesker, der skal gøre det muligt.

For der er ikke nogen stærk folkeskole uden stærke lærerkræfter. Og lige nu fortæller lærerne meget klart, hvad der skal til. Det skylder vi som samfund at lytte til.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 22. oktober 2026.