Medlemmer fik 4,6 millioner kroner tilbage i løntjek
Det kan godt betale sig at få tjekket sin lønseddel igennem, for i efteråret 2022 hentede Danmarks Lærerforening ca. 4.600.000 kroner til medlemmerne, efter kredsene har gennemgået lønsedlerne for fejl.
En lille fejl på lønsedlen kan løbe op i større beløb, hvis de ikke bliver opdaget. Derfor sætter Danmarks Lærerforenings kredse og resten af fagbevægelsen i den nationale ”Er du OK”-kampagne, der finder sted hvert år i uge 46 og 47, fokus på, om medlemmerne får den løn, de har krav på.
I efteråret 2022 hentede Danmarks Lærerforening ca. 4.600.000 kroner til medlemmerne, efter kredsene har gennemgået lønsedlerne for fejl.
Morten Refskov, formand for overenskomstudvalg i DLF, er ikke overrasket over de manglende lønkroner. Han opfordrer medlemmer til at få kigget på lønsedlen:
”Det glæder mig, at mange medlemmer har valgt at få tjekket deres lønseddel, så de nu får den rigtige løn. For der skal være styr på lønnen. Der kan være fx tillæg, som bliver overset. Som medlem kan du altid få hjælp af din kreds eller tillidsrepræsentant, hvis du vil have tjekket din lønseddel.”
Det er ikke kun er i uge 46 og 47, at du kan få tjekket sin lønseddel. Det kan du hele året. Af den årsag opfordres du som medlem til at få tjekket lønsedlen, hvis du er i tvivl.
Vil du selv tjekke din lønseddel?
Hvis du vil vide mere om, hvordan din løn er sammensat, og hvad du som minimum skal have i løn, så kan du som medlem altid henvende dig til din kreds eller tillidsrepræsentant for at få tjekket din lønseddel.