Medlemstilbud: Åbent for booking af ferieboliger i 2024
Er du interesseret i at leje en af DLFs ferieboliger i 2024? Så kan du som medlem afgive dit ønske nu og frem til midten af januar.
Som medlem af Danmarks Lærerforening har du mulighed for at leje et af de seks feriehuse og fem lejligheder, foreningen disponerer over.
Frem til 15. januar 2024 kl. 12 er bookingsystemet åbent, så interesserede kan afgive ønsker om bolig og periode. Herefter vil der blive trukket lod blandt de medlemmer, der har afgivet ønsker.
Husk at pensionister og andre, der har mulighed for at rejse uden for højsæsonen i skolernes ferier, næsten altid kan få tilbudt et ophold i løbet af året.
Ønsker du at leje en feriebolig, kan du logge ind med dit cpr. nr. på vores feriehus-portal. Ferieboligerne fordeles via lodtrækning. Alle får besked på mail.