Mød DLF i Lærernes Hus på Folkemødet

Skal du på folkemøde i år? Så kom forbi Lærernes Hus. Her kan du møde nogle af de største navne på skoleområdet og synge morgensang med Katrine Muff. Fredag er der grillfest for alle medlemmer af DLF.
Danmarks Lærerforening er tilbage på Folkemødet. På de to scener bag Lærernes Hus (G26) på Havnegade 21 er der en lang række spændende og vigtige emner på programmet.
To scener – 29 forskellige arrangementer
Vi glæder os til arrangementer om alt fra lærerens autoritet, folkeskolens afgangsprøver og kunstig intelligens i skolen til den store medlemsfest fredag og morgensang med Katrine Muff lørdag.
På scenerne får vi i løbet af Folkemødet bl.a. besøg af chef for grundskoleområdet på Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff Nielsen, rektor ved Københavns Professionshøjskole Anne Vang Rasmussen, rektor på Niels Steensens Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm og formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer.
Medlemsfest fredag den 13. juni kl. 18.00-21.00
Fredag inviterer Bornholms Lærerforening, Helsingør Lærerforening og Københavns Lærerforening til en hyggelig aften for alle medlemmer af Danmarks Lærerforening, der er på Folkemødet. Kom og vær med fra kl. 18.00, hvor vi tænder op for grillen, musikken og hyggen bag Lærernes Hus på Havnegade 21.
Mød mange andre skoleaktører i Lærernes Hus
Under Folkemødet låner vi løbende vores to scener ud til organisationer, forskere og andre aktører. Det betyder, at vi i år kan glæde os til et spækket program. Se alle de spændende debatter og arrangementer, der er programmet Lærernes Hus herunder.

Du kan finde mere information om hvert enkelt arrangement i Folkemødets online program eller i Folkemødets app.