Øget fleksibilitet vil få flere erfarne lærere til at blive længere i folkeskolen
Halvdelen af de 60-årige folkeskolelærere planlægger at gå på pension før tid – men tre ud af fire angiver omvendt, at bedre seniorvilkår kan få dem til at forlænge deres arbejdsliv. Det understreger behovet for øget fleksibilitet for seniorerne, lyder det fra lærerformand.
Regeringen ser pensionerede lærere som en del af løsningen, når der skal skaffes flere uddannede lærere i folkeskolen.
Men hvis flere lærere skal arbejde helt frem til pensionsalderen – og gerne også efter – kræver det øget fleksibilitet. Det viser en ny medlemsundersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer på 60 år.
70 procent oplever i kun mindre grad eller slet ikke, at der på deres skole er opmærksomhed på, om seniormedarbejdere har behov for ændrede arbejdsforhold såsom nye arbejdsopgaver eller nedsat tid.
Halvdelen planlægger desuden at gå på pension før deres pensionsalder, hvilket langt hen ad vejen skyldes et for højt arbejdspres. Af disse lærere svarer tre ud af fire dog, at et lavere timetal ville øge deres lyst til at blive i jobbet frem til pensionsalderen.
De tal fortæller os noget vigtigt, lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
”Det er positivt, at regeringen har fokus på, at de mest erfarne lærere er en vigtig del af løsningen for at forbedre elevernes faglighed. Men hvis vi vil have flere til at blive længere, skal vi også gøre det muligt via øget fleksibilitet. Vi kan ikke forvente, at alle skal arbejde på præcis samme måde fra de er 25 til de er 67 år. Og det må virkelig give stof til eftertanke for arbejdsgiverne og politikerne, at halvdelen af de 60-årige lærere faktisk planlægger at gå på pension før tid,” siger han.
Undersøgelsen viser desuden et stort potentiale for at få lærere til at fortsætte efter pensionsalderen. Halvdelen af de lærere, der planlægger at gå på pension ved deres pensionsalder, siger nemlig, at de gerne vil fortsætte som folkeskolelærer efter pensionen, hvis de selv kan designe deres arbejdsuge.
Når lærerne bliver spurgt til de tiltag, der ville øge deres lyst til at arbejde efter pensionsalderen, peger de primært på færre undervisningstimer, mere tid til forberedelse, mulighed for deltid, mere fleksible arbejdstider og flere tolærertimer.
Samlet set svarer tre ud af fire af de 60-årige lærere, at bedre seniorvilkår kan få dem til at forlænge deres arbejdsliv. Og en udregning fra Danmarks Lærerforening viser, at øget fleksibilitet også vil styrke arbejdsudbuddet.
Lykkes det fx at få lærerne til at blive to år længere på arbejdsmarkedet, end de ellers havde planlagt, øges arbejdsudbuddet med 1.000 lærerårsværk – selv om læreren kun er ansat på 60 procents arbejdstid i disse to år.
Gitte Mailand Jensen, der har de pensionerede læreres faste plads i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, mener, at der er brug for et opgør med tanken om, at pensionering nødvendigvis skal være et brat skifte fra fuldtidsarbejde til slet ikke at arbejde.
”Der er mange lærere, som stadig har lyst til at bruge deres faglighed og erfaring, men ikke nødvendigvis på fuld tid. Det skal vi være meget bedre til at rumme. Hvis en lærer gerne vil arbejde to eller tre dage om ugen, have færre undervisningstimer eller agere mentor, skal det være muligt. Det er langtfra altid mangel på lyst til folkeskolen, der får folk til at stoppe. Det kan også være måden, arbejdet er skruet sammen på,” siger hun.
Danmarks Lærerforening opfordrer derfor til at gøre det muligt og attraktivt for seniorerne at blive længere på arbejdsmarkedet – og det kræver også, at vi indretter skolerne bedre til det.
”Vi står med en stor gruppe meget erfarne lærere, som folkeskolen og eleverne virkelig har brug for. Hvis vi vil have glæde af deres kompetencer så længe som muligt, skal vi ikke først spørge dem, hvordan de vil arbejde, når de har besluttet sig for at stoppe. Vi skal tage dialogen i god tid og skabe nogle bedre og mere reelle muligheder for fleksibilitet,” siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:
”På en skole, hvor der gennem årene er blevet færre lærere, kan det være en svær logistisk opgave at løfte, fordi nedsat tid og fleksibilitet for den ene potentielt kan medføre besværlighed for den anden. Skal det lykkes at fastholde flere seniorer, kræver det derfor også, at der investeres i betydeligt flere lærere på skolerne.”
Tal fra undersøgelsen
70 pct. oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at der på deres skole er opmærksomhed på, om medarbejdere over 60 år har behov for ændrede arbejdsforhold (fx nye arbejdsopgaver, efteruddannelse/kompetenceudvikling, nedsat tid).
75 pct. angiver, at bedre seniorvilkår kan få dem til at forlænge deres arbejdsliv.
51 pct. planlægger at gå på pension før deres pensionsalder.
Af de lærere, der planlægger at gå på pension før deres pensionsalder, siger 73 pct., at nedsættelse af timetal ville øge deres lyst til at blive i jobbet som lærer frem til deres pensionsalder.
Af de lærere, der planlægger at gå på pension ved deres pensionsalder, siger halvdelen, at hvis de kunne designe deres arbejdsuge, ville de gerne blive ved med at arbejde som folkeskolelærer efter pensionen.
Når lærerne spørges til, hvilke forhold der ville have størst positiv betydning for deres lyst til at arbejde efter pensionsalderen, svarer de primært:
færre undervisningstimer - 54 pct.
mulighed for deltid - 46 pct.
mere tid til forberedelse - 45 pct.
mere fleksible arbejdstider - 36 pct.
flere tolærertimer - 36 pct.
Lykkes det at få lærerne til at blive to år længere på arbejdsmarkedet, end de ellers havde planlagt, øges arbejdsudbuddet med 1.000 lærerårsværk – selv om læreren kun er ansat på 60 procents arbejdstid i disse to år.