OK26: Kravudveksling på det statslige område
OK26 er nu formelt igangsat, efter der i dag er udvekslet krav på det statslige område mellem arbejdsgiverne, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU og Lærernes Centralorganisation.
Overenskomstforhandlingerne er nu formelt skudt i gang, efter der i dag er udvekslet krav på det statslige område.
Danmarks Lærerforening vil nu læse arbejdsgivernes krav og forberede sig på at mødes ved forhandlingsbordet i januar.
Foreningen har medlemmer på både det kommunale, det regionale og det statslige arbejdsmarked. Derfor medvirker foreningen – gennem sit medlemskab af Lærernes Centralorganisation (LC) – ved alle forhandlingsbordene og opstiller overenskomstkrav til alle disse forhandlinger. De kommunale og regionale krav udveksles tirsdag d. 16. december 2025 kl. 14.00.
Danmarks Lærerforening har forventninger til, at de kommende overenskomstforhandlinger skaber gode resultater på lønnen og på medlemmernes arbejdsvilkår.
Som forberedelse til OK26 har foreningen afholdt medlemsmøder, hvor medlemmernes input er indgået i foreningens proces for opstilling af krav til OK26.