Skal vores børn og unge mestre AI, må vi investere massivt i lærerne

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Morten Secher, formand for Frie Skolers Lærerforening, og​ Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne.

Kunstig intelligens kan på få sekunder skrive et essay, løse en ligning eller forklare et kompliceret emne. Den kan tilpasse sit svar til den enkelte og med overbevisning give os noget, der ligner et rigtigt svar.

Men teknologien kan også tage fejl. Opfinde oplysninger. Videreføre fordomme. Og frarøve os muligheden for at lære.

Jo mere teknologien kan bruges til, desto vigtigere bliver det derfor, at vi ikke overlader vores tænkning til den. Men at vi kan læse og forstå en tekst, vurdere et argument, gennemskue en påstand og stille de spørgsmål, der afslører, når noget ikke hænger sammen.

Når det kommer til vores børn og unge i skolerne, er det interessante spørgsmål ikke, hvor meget kunstig intelligens de skal lære at bruge - men om vi formår at give dem tilstrækkelig viden, dømmekraft og kritisk sans, så de kan bruge den reflekteret og fornuftigt.

Det er en kæmpe, kæmpe opgave for hele uddannelsessystemet, hvor lærerne spiller en helt afgørende rolle.

Lærerens Dag den 5. oktober er derfor en god anledning til at sætte fokus på netop dette: Hvordan sikrer vi, at vores børn og unge ikke bare bliver passive brugere af AI, men bliver i stand til at mestre teknologien og træffe selvstændige valg om, hvordan den skal bruges?

Her er lærernes kompetencer en absolut nøgle.

Læreren skal ikke konkurrere med kunstig intelligens om at være den hurtigste til at levere et svar. Lærerens opgave er at hjælpe eleverne med at forstå, stille spørgsmål, undersøge, diskutere og vurdere. At skabe undervisning, hvor teknologien bliver et redskab – ikke en erstatning for elevernes egen tænkning.

Lærerne skal her have gode teknologiske løsninger stillet til rådighed. I Estland har man fx udviklet en skole-chatbot, der ikke giver eleverne svar på deres opgaver, men stiller dem nye spørgsmål, som kan udfordre dem til at finde vej til svaret selv. Som understøtter den ’friktion’, der er en katalysator for, at eleverne lærer noget.

Og vigtigst af alt skal lærerne have kompetenceudvikling, så de kan træffe kvalificerede valg om, hvornår og hvordan AI giver mening i undervisningen – og hvornår AI ikke skal være en del af den.

Der er brug for, at vi som samfund afsætter midler til en massiv kapacitetsopbygning på skoler og uddannelsesinstitutioner, så god undervisning med og uden AI ikke er et ildsjæleprojekt.

Vi skal sikre, at AI ikke bliver en produktmaskine for eleverne, men et redskab til at styrke deres læreprocesser. At eleverne forstår og forholder sig til teknologien i relation til fagene – og kan vurdere de resultater, den giver dem.

Jo stærkere elevernes faglighed og kritiske sans er, desto bedre kan de bruge teknologien kreativt og ansvarligt.

Det er netop dét, livsduelighed i en AI-tid handler om.

På Lærerens Dag er vores budskab derfor enkelt: Hvis vi vil have børn og unge, der kan navigere kritisk og selvstændigt i en verden med AI, skal vi investere massivt i lærerne, der skal hjælpe dem på vej.

Vi skal give lærerne tid, rammer og kompetencer til at løfte opgaven i samarbejde med hinanden og en støttende ledelse.

For fremtidens vigtigste AI-kompetence hos vores børn og unge - deres kritiske bevidsthed - kommer absolut ikke af sig selv. Den kræver kvalificeret undervisning.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 5. oktober 2026.