Undervisning er ikke noget, alle kan

Af Regitze Flannov, forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Den seneste tid har debatten om lærere og pædagoger fyldt en del – blandt andet med Merete Riisagers indlæg på Facebook og BUPL’s svar i Skolemonitor.

Siden 2010 er antallet af lærerstillinger i folkeskolen faldet med mere end 8.000, mens antallet af pædagoger er steget med næsten 1.000.

Udviklingen er ikke tilfældig – og den er ikke uden konsekvenser. Den afspejler et grundlæggende skift i, hvem der underviser vores børn, og det bør vække alvorlig bekymring.

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 95 procent af pædagogerne i skolen i dag underviser. Hver femte underviser mere end 19 timer om ugen, og 63 procent gennemfører undervisning alene dagligt eller ugentligt.

Fra DLF’s side kan vi se tre forklaringer:

- Manglen på uddannede lærere, særligt omkring de større byer og på Sjælland.

- Økonomien, hvor pædagoger ganske enkelt er billigere at ansætte end lærere.

- De praktiske forhold i en presset hverdag, hvor SFO-personalet bruges til at udfylde huller i skemaet.

Forklaringerne er forståelige – men de kan ikke stå alene som begrundelse for en udvikling, der i praksis udhuler lærerprofessionen.

Vi ser i disse år flere elever, der ikke består dansk og matematik. Vi ser flere elever, der mistrives og har svært ved at fungere inden for skolens rammer.

Samtidig oplever mange lærere og skoleledere mere uro og flere konflikter i undervisningen. Det er udfordringer, der kalder på mere faglighed, mere struktur og mere professionel undervisning – ikke mindre.

Undervisning er ikke noget, alle kan. Det kræver didaktiske kompetencer, solid klasseledelse og dyb faglig viden.

Det er præcis det, lærere er uddannede til. Derfor er det også naturligt, at det skal være lærerne, der har ansvaret for undervisningen i folkeskolen.

Når store dele af undervisningen varetages af vikarer, pædagoger eller andre uden læreruddannelse, går det ud over fagligheden og trivslen. Det skaber støj, uro og usikkerhed for eleverne – og det svækker tilliden til folkeskolen som institution.

Udviklingen skal vendes. Men løsningen kan ikke være at gøre undervisning til en regnearksøvelse.

Hvis vi vil en folkeskole med høj faglig kvalitet, ro i klasserne og elever i trivsel, kræver det politiske prioriteringer og én klar erkendelse: Folkeskolen har brug for flere uddannede lærere – ikke færre.