Bliv klogere på overenskomster

En overenskomst er en kollektiv aftale, som fastlægger de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for de ansatte, som arbejder på overenskomstens område. Overenskomsten aftales mellem arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer. Den indeholder bestemmelser om fx løn, pension, arbejdstid, ferie, barsel, opsigelsesbestemmelser mv.

Der er også andre forhold, som har indflydelse på de ansattes arbejdsvilkår, men som ikke er reguleret af overenskomsten. Det er fx den lovgivning, der ligger til grund for arbejdet, de afsatte resurser til området, arbejdspladsens personalepolitik, ledelsesstrukturen mv.

Enkelte arbejdsvilkår reguleres både ved lov og af overenskomsten. Overenskomstens barselsrettigheder bygger således oven på de rettigheder, der er fastlagt ved lov og er forbedringer af de rettigheder, der følger af loven.

De forhold, der ikke forhandles ved overenskomstforhandlingerne, kan der ikke stilles overenskomstkrav til. Her anvender foreningen andre handlemuligheder for at få indflydelse.

Lærere m. fl. i folkeskolen og ved specialundervisningen for voksne er alle omfattet af en overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC), som Danmarks Lærerforening er en del af.

I Danmarks Lærerforening er der desuden medlemmer, der er omfattet af andre overenskomster, bl.a. med staten eller regionerne.

De kollektive overenskomster er omdrejningspunktet i det, der kaldes ”den danske model”. Den danske model er kendetegnet ved, at det er arbejdsmarkedets parter – de overenskomstbærende fagforeninger og arbejdsgiverforeninger – der aftaler løn- og ansættelsesvilkårene for de ansatte ved at indgå og forny kollektive overenskomster.

I overenskomstperioden mellem to overenskomstforhandlinger har parterne fredspligt, og det betyder, at parterne i alle henseender har pligt til at fremme gode og rolige arbejdsforhold. Det vil blandt andet sige, at ingen af parterne må iværksætte kollektive kampskridt som strejke (arbejdstagerne) eller lockout (arbejdsgiverne). Endvidere skal medarbejderne respektere ledelsesretten, og ledelsesrepræsentanterne skal respektere de aftalte indskrænkninger i ledelsesretten.

Formålet med at indgå og forny overenskomster ved overenskomstforhandlingerne er at aftale lønmodtagernes pris for, at arbejdsgiverne får fred i overenskomstperioden. Den aftalte fredspligt er en afgørende forudsætning for gode og rolige arbejdsforhold. Lønmodtagernes pris for den aftalte fredspligt er indskrænkninger i ledelsesretten i de kollektive overenskomster.

Det danske arbejdsmarked kendetegnes i kraft af den danske model som et arbejdsmarked uden ret mange arbejdskampe og ved ordnede og aftalte arbejdsforhold.

Forud for udløbet af overenskomstperioden udveksler parterne krav til den kommende overenskomstfornyelse.

Danmarks Lærerforening har medlemmer på både det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked. Derfor medvirker foreningen gennem sit medlemskab af Lærernes Centralorganisation ved alle forhandlingsbordene, og foreningen opstiller overenskomstkrav til alle disse forhandlinger.

Det er DLF’s højeste myndighed – kongressen – der vedtager foreningens overenskomstkrav. Forud for kongressens behandling af overenskomstkravene foregår der en intern proces i foreningen, hvor forslag til overenskomstkrav behandles i foreningens overenskomstudvalg og hovedstyrelsen, ligesom kredsene typisk har en involverende lokal proces blandt tillidsrepræsentanter og medlemmer.

Foreningens krav sendes til Lærernes Centralorganisation (LC), som koordinerer de indkomne krav mellem alle de organisationer, som også er tilsluttet LC. LC’s medlemsorganisationerne er: Danmarks Lærerforening (DLF), Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uddannelsesforbundet, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), LC-Lederforum, og FOA.

De krav, som vedrører alle kommunalt eller regionalt ansatte, kaldes de generelle krav. De forhandles af Forhandlingsfællesskabet, som er forhandlingsorganisationen for alle de kommunale/regionale lønmodtagerorganisationer. Foruden LC/DLF er det fx HK, FOA, Dansk Sygeplejeråd, BUPL.

De generelle krav på statens område – de krav, som vedrører alle de statslige ansatte – forhandles af Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som er forhandlingsorganisationen for alle de statslige lønmodtagerorganisationer.

De generelle krav, som de enkelte organisationer har fremsat, koordineres i hhv. Forhandlingsfællesskabet og CFU, inden forhandlingerne med arbejdsgiverne går i gang.

Arbejdsgiverne på det kommunale/regionale område er KL og Regionernes Lønnings- og TakstNævn (RLTN). Arbejdsgiverne på det statslige område er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen/ Finansministeriet.

De generelle krav forhandles ved de generelle forhandlinger.

Organisationerne koordinerer deres krav, så der er størst mulig opbakning bag kravene i de store forhandlingsfællesskaber, og der indgås en forhandlingsaftale mellem organisationerne, som fastlægger spilleregler, hvis der opstår vanskeligheder mellem organisationerne, eller hvis en eller flere organisationer er i risiko for at blive ’kørt over’ af arbejdsgiverne.

Forud for de generelle forhandlinger aftaler de to parter – lønmodtagernes forhandlere og arbejdsgivernes forhandlere – en såkaldt køreplansaftale. I køreplansaftalen er der bl.a. aftalt frister for, hvornår de generelle forhandlinger og organisationsforhandlingerne skal være afsluttet, og der er fx også aftalt frister for, hvornår alle organisationsforhandlingerne skal være indledt.

Køreplanen fastlægger også, at alle overenskomster og aftaler automatisk opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelsen, medmindre andet er aftalt, og overenskomstkrav udveksles mellem parterne. Hvis der ikke er krav til alle aftaler – det kunne fx være 'Aftale om gruppelivsforsikring' – indgår disse aftaler ikke i forhandlingerne, og aftalen kører uændret videre. Alle aftaler, der er krav til fra LC’s eller arbejdsgivernes side, forhandles.

Elementer i de generelle forhandlinger er typisk:
a) OK-rammen
b) Generelle lønstigninger
c) Reguleringsordning
d) Midler til organisationsforhandlinger
e) Andre generelle ansættelsesvilkår

OK-rammen er udtryk for de samlede varige forbedringer som følge af overenskomstforhandlingerne. Den udtrykkes i procent af den samlede lønsum.

Ved de kommunale OK24-forhandlinger udgjorde den samlede ramme for hele overenskomstperioden 8,8 %. Heraf udgjorde de generelle lønstigninger 6,51 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen, midler til organisationsforhandlingerne udgjorde 2 %. forbedring af andre generelle ansættelsesvilkår udgjorde 0,085 % og reststigningen i perioden udgjorde 0,2 %.

Generelle lønstigninger er de aftalte stigninger, som lønsatserne på løntrin og skalatrin reguleres med.

Reguleringsordningen er den aftalte ordning, der skal sikre den samme lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked som på det private arbejdsmarked, hvor der ofte sker en lønglidning i løbet af overenskomstperioden, fordi lønforhandlingerne sker ude på de enkelte virksomheder i løbet af perioden.

Midler til organisationsforhandlinger er de midler, der bliver afsat som led i aftalen om den økonomiske ramme ved de generelle forhandlinger til at finansiere de specielle krav ved organisationsforhandlingerne.

Andre generelle ansættelsesvilkår er fx: ferie, barsel, seniorpolitik, socialt kapitel, MED og tillidsrepræsentanter, der er indgået aftaler om – de såkaldte generelle aftaler – der henvises til i overenskomsterne.

Reststigning er et skøn over den lokale lønudvikling, personaleforskydninger og ændringer i sammensætningen af de ansattes anciennitet.

I de fleste tilfælde afsluttes de generelle forhandlinger på det statslige område før forhandlingerne på det kommunale og regionale område. På den måde lægger de statslige forhandlinger den økonomiske ramme på hele det offentlige område. Da Lærernes Centralorganisation er repræsenteret ved både de statslige, regionale og de kommunale overenskomstforhandlinger, har LC - og dermed DLF - en central placering i forhandlingsbilledet.

Længden på en overenskomstperiode aftales ved overenskomstforhandlingen som en del af det samlede overenskomstresultat og er typisk 2 eller 3 år.

Foreningen indgår i forhandlinger på alle 3 offentlige forhandlingsområder, både ved de generelle forhandlinger og ved organisationsforhandlingerne.

Danmarks Lærerforening indgår sammen med andre lærerorganisationer – f.eks. Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening – i samarbejdet Lærernes Centralorganisation (LC), der forhandler vilkårene i lærernes overenskomster med arbejdsgiverne. Det kaldes de ”specielle” forhandlinger” eller ”organisationsforhandlinger.”

De specielle krav er krav, som alene vedrører ansatte inden for LC’s overenskomster. I alt forhandles ved LC’s organisationsborde op mod 40 overenskomster og aftaler.

Eksempler på emner, der stilles krav til og forhandles ved organisationsforhandlingerne: Lønindplacering og tillæg til forskellige stillingsgrupper, pension, fritvalgstillæg, arbejdstid, timelønnede.

Det kommunale og det regionale område:

Når der er opnået et forhandlingsresultat; dvs. at hovedstyrelsen har sagt ja til resultatet, skal foreningens medlemmer også tage stilling til aftalens resultater ved en urafstemning. Et almindeligt flertal af de afgivne stemmer afgør, om forhandlingsresultatet er vedtaget eller forkastet.

Det statslige område:
Der foretages en vejledende afstemning blandt de statsligt ansatte medlemmer, som danner baggrund for hovedstyrelsens endelig vedtagelse/forkastelse af resultatet.

Hvis parterne ikke kan blive enige i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og vælger at varsle kollektiv konflikt, eller hvis et aftaleresultat forkastes ved urafstemning, overdrages forhandlingerne til Forligsmandsinstitutionen, som vil søge at udarbejde et mæglingsforslag.

Forligsmanden kan sammenkæde flere områder i et fælles mæglingsforslag. Ved afstemning om et mæglingsforslag benyttes forligsmandslovens afstemningsregler. Efter forligsmandslovens kræves der følgende for at forkaste et mæglingsforslag: 1) Et flertal af de afgivne stemmer skal være nejstemmer og 2) Hvis mindre end 40 % af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, skal mindst 25 % af samtlige stemmeberettigede have stemt nej. Hvis ikke begge disse to bestemmelser er opfyldt, er mæglingsforslaget vedtaget.

Hvis der ikke kan opnås et forhandlingsresultat ved overenskomstforhandlingerne, fordi medlemmerne stemmer nej til et forslag til forhandlingsresultat, eller fordi medlemmerne stemmer nej til et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, kan det resultere en overenskomstmæssig konflikt i form af blokade og strejke eller boykot og lockout.

Samtidig med vedtagelse af krav til overenskomstforhandlingerne træffer hovedstyrelsen og kongressen derfor også en række beslutninger om konfliktberedskab. Det drejer sig bl.a. om, hvem der skal deltage i en eventuel konflikt.

Det er kun de overenskomstansatte, der har strejkeret. Det vil derfor kun være OK-ansatte, der vil blive udtaget til konflikt.

Da der er tale om en kollektiv konflikt, kan det enkelte medlem ikke selv bestemme, om arbejdet skal nedlægges eller ej. Konfliktstederne udtages efter et sæt principper, som vedtages af kongressen.

De enkelte medlemmer får besked, samtidig med at konfliktvarslerne afsendes til arbejdsgiverparterne. Konfliktvarsler skal afgives senest en måned før, konflikten skal træde i kraft. Hvis arbejdsgiverne varsler lockout, kan det enkelte medlem heller ikke unddrage sig en konflikt.

Konfliktstøtte/konfliktlån

Under konflikt udbetales konfliktstøtte/konfliktlån til medlemmerne fra Særlig Fond. Form og omfang besluttes af hovedstyrelsen forud for en overenskomstforhandling.

Konflikters afslutning
En påbegyndt kollektiv konflikt kan ikke afsluttes ensidigt. En påbegyndt konflikt afsluttes, hvis der indgås en ny overenskomst mellem parterne, hvis et mæglingsforslag fremsat af Forligsinstitutionen ikke forkastes, eller hvis Folketinget foretager lovindgreb.

Konfliktkontingent
Hvis konflikt bliver en realitet, skal alle aktive medlemmer efter konfliktens ophør som udgangspunkt betale konfliktkontingent.

Hovedstyrelsen fastsætter konfliktkontingentets størrelse.