Seniorkurser

Danmarks Lærerforening afholder hvert år fire kurser for foreningens pensionister og efterlønsmodtagere.

På seniorkurserne vil du møde et stærk professionsfagligt fællesskab, når pensionerede lærere og efterlønsmodtagere fra hele landet mødes i naturskønne omgivelser. 

 

Oplæg og dialog

Alle kurser indeholder oplæg og dialog om Danmarks Lærerforenings politik og seniorpolitik. På kurserne lægger vi vægt på socialt samvær samt kulturelle aktiviteter.

 

Det er gratis for medlemmer af fraktion 4 at deltage og foreningen dækker dine transportudgifter til og fra kurset efter gældende regler.
Kurserne afholdes på vores Sinatur-hoteller rundt om i landet.

Datoer for seniorkurser 2026

  1. 1

    28.-30. april 2026

    Tema: Kunst og kultur

    Sted: Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference 

  2. 2

    11.-13. maj 2026

    Tema: Kunst og kultur
    Sted: Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference 

  3. 3

    27.-29. maj 2026

    Tema: Politik og Christiansborg
    Sted: Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference 

  4. 4

    10.-12. juni 2026

    Tema: Film og filmmusik
    Sted: Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference 

Fordelingen af pladserne sker efter ansøgningsfristen d. 1. marts 2026 og du kan forvente svar på din ansøgning senest d. 20. marts 2026.

 

Vilkår for at ansøge

  • For at komme i betragtning til kurserne, skal medlemmer, som er ægtefælle/samboende par, begge ansøge om deltagelse på kurset via "Min side".
  • Du må kun ansøge om optag på ét seniorkursus årligt.
  • Har du deltaget på et seniorkursus inden for de seneste to år (2024 og 2025), vil du desværre ikke få mulighed for at ansøge, og du vil ikke komme i betragtning til kurserne.

Sådan ansøger du:

  • Log på Min Side med MitID
  • Første gang du logger på, skal du verificere med CPR-nr.
  • Brug menuen i venstre side og klik på menupunktet "Arrangementer".
  • Find det ønskede arrangement på listen (arrangementerne står efter dato) og klik på "Læs mere". Brug knappen "Tilmeld kursus". Følg anvisningerne og udfyld felterne.

 

Alle medlemmer skal ansøge særskilt. Husk at logge ud og lukke internetvinduet ned inden en evt. ægtefællen ansøger.

 

Når du har ansøgt om optagelse vil du modtage en bekræftelse herom pr. e-mail.

 

Særlige grupper

Medlemmer af Skolelederforeningen

Er du medlem af Skolelederforeningen, skal du tage kontakt til Skolelederforeningen, som vil tage imod din ansøgning.

For ikke-medlemmer

Ledsagere, dvs. ægtefælle eller samlever, der ikke er medlem af Danmarks Lærerforening, kan også deltage på kurserne. Prisen for ikke-medlemmer er 3000 kr.

Kontakt din lokale kreds

Har du brug for hjælp til ansøgning, kan du kontakte din lokale kreds.

Svar på diverse spørgsmål