Medlemskonferencer
Danmarks Lærerforening holder hvert år en række gratis medlemskonferencer, hvor alle medlemmer er velkomne. I efteråret 2023 holdes to konferencer på Gl. Avernæs på Fyn.Kom til gratis medlemskonference med Danmarks Lærerforening. Du kan deltage i en af konferencerne, hvis du er medlem af DLF.
Indhold og oplægsholdere
Oplægsholderne er bl.a. Anders Fogh Jensen og Mads Strarup. Programmet handler om, hvordan vi bevarer meningen i en tid i forandring og om bæredygtighed, dannelse, natursyn og folkeskolens muligheder.
Konferenceværterne er hovedstyrelsesmedlemmer fra DLF, som præsenterer foreningens politik, inviterer til debat om temaet og andre aktuelle fagpolitiske emner.
Konferencerne skaber rum for refleksion og debat, så din hverdag kan bringes i spil, og du vil blive inspireret til, hvordan du selv kan være med til at påvirke din arbejdsplads sammen med dine kolleger.
Medlemskonferencerne foregår i en vekselvirkning mellem oplæg, refleksion, gruppedrøftelser og workshop, hvor der lægges vægt på dialog og meningsudveksling og din deltagelse. Der deltager ca. 70 personer på en konference.
Tid og sted
- 30. september - 1. oktober 2023
Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
- 11. - 12. november 2023
Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Tilmelding
Arrangementerne er lukket for tilmeldinger.
Vilkår for deltagelse:
- Det er gratis at deltage, og foreningen dækker dine rejseudgifter efter gældende regler. Se DLF's regler for transport
- Du kan deltage i én af konferencerne, hvis du er medlem af DLF, og hvis du ikke har deltaget på en konference eller et kursus for aktive medlemmer inden for de sidste 2,5 år.
- Du skal kunne deltage i hele forløbet, og du skal tilmelde dig konferencerne efter en prioriteret rækkefølge.
- Der kan højst deltage syv medlemmer fra den samme skole/arbejdsplads på den samme konference.
Husk at tjekke dine kontaktinformationer på Min Side. Optages du på en konference, får du besked på mail.
- Publiceringsdato: 7. juni 2023
- Ændringsdato: 24. august 2023