Medlemskonferencer

DLF inviterer hvert år til en række gratis medlemskonference. I efteråret 2024 inviterer DLF medlemmerne til tre gratis konferencer på vores Sinatur-hoteller. Vi dækker også rejseudgifterne.

Danmarks Lærerforening er et stærkt professionsfagligt fællesskab, hvor det er afgørende at medlemmerne engagerer og involverer sig i foreningens arbejde for at sikre det gode arbejdsliv og udviklingen af foreningen.

Vi håber derfor, at du og dine kollegaer vil gribe chancen for nyde en weekend i skønne og inspirerende omgivelser, når vi holder medlemskonferencer i efteråret 2024.

På konferencerne bliver du inspireret af dygtige oplægsholdere og kollegaer fra nær og fjern.

Det er gratis at deltage, og foreningen dækker dine rejseudgifter efter gældende regler.

Datoerne for efterårets medlemskonferencer

  • 5.–6. oktober 2024 på Gl. Avernæs Sinatur Hotel & konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
  • 9.–10. november 2024 på Gl. Avernæs Sinatur Hotel & konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
  • 23.–24. november 2024 på Skarrildhus Sinatur Hotel & konference, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk

Tilmelding

Mulighed for tilmelding kommer her på hjemmesiden og annonceres også i DLF's nyhedsbrev til medlemmer.


Vilkår for deltagelse:  

  • Det er gratis at deltage, og foreningen dækker dine rejseudgifter efter gældende regler. Se DLF's regler for transport

  • Du kan deltage i én af konferencerne, hvis du er medlem af DLF, og hvis du ikke har deltaget på en konference eller et kursus for aktive medlemmer inden for de sidste 2,5 år.

  • Du skal kunne deltage i hele forløbet, og du skal tilmelde dig konferencerne efter en prioriteret rækkefølge.

  • Der kan højst deltage syv medlemmer fra den samme skole/arbejdsplads på den samme konference. 

Husk at tjekke dine kontaktinformationer på Min Side. Optages du på en konference, får du besked på mail.