Den første tid på skolen

Mange nyuddannede får rollen som klasselærer. Som klasselærer er du det samlende midtpunkt for klassen. Du har det overordnede blik for klassens arbejde, trivsel, sociale fællesskab og kontakt til hjemmet.
På den måde kommer du også til at være den centrale person, der sikrer sammenhæng og overblik i dine elevers skolegang. At være klasselærer indebærer altså nogle helt særlige opgaver. Derfor er det særligt som ny lærer klart at foretrække, hvis du kan dele rollen med en mere erfaren kollega.

Et par gode råd om at være klasselærer: 

• Selvom du er klasselærer, skal du huske, at du ikke skal løfte alt alene: I er et helt team omkring 
  klassen. Brug dine kolleger, ledelsen og andre ressourcepersoner på skolen.
• Hvis I er flere om klasselærerrollen, så find hurtigst muligt ud af, hvordan I deler ansvaret og opgaven.
• Der er mange både synlige og usynlige opgaver som klasselærer. Afklar med din leder, om der er 
  afsat tid til rollen, og bed eventuelt om en funktionsbeskrivelse for klasselærerrollen, så du ved, hvad der forventes på din skole.

Nogle skoler har udviklet en kommunikationspolitik. Den kan være hjælpsom til at sætte rammer for kommunikationen med elevernes forældre. Her er otte gode råd fra DLF i forhold til kommunikation i forældresamarbejdet.

• Tal i teamet om, hvordan I sammen styrker det gode forældresamarbejde og lav fælles aftaler for kommunikation. Aftal fx om I altid underskriver med jeres team eller som klasselærere/kontaktlærere.
  
  
• Undgå emoji i teksterne, når I skriver til forældrene – vær professionelle og brug ”venlig hilsen”. I har en professionel relation til forældrene – ikke et venskab.
  
  
• Ligesom I ikke skal være venner med elever på sociale medier, fraråder vi også, at I er det med forældre – det kan komplicere.
   
• Husk forældre også har et arbejde ved siden af og måske flere børn i skolen – vær realistisk med de forventninger og den kommunikation I sender til dem. 
  
  
• Aula og det skrevne sprog egner sig bedst til korte beskeder – hvis noget er mere kompliceret, så ring eller inviter til et kort møde på skolen og aftal, hvem der skal deltage. I bør aldrig være alene til møde med forældrene.
  
  
• Ring fra skolens telefon – ikke din private. Hav gerne en kollega ved siden af, hvis samtalen kan blive konfliktfyldt.
   
• Hvis du har fået en besked fra forældre, som kan være konfliktfyldt, så tal med en kollega eller din afdelingsleder, inden du svarer på den. Det er altid godt med ekstra øjne og sparring.
   
• Lav forventningsafstemning med forældrene ift. kommunikation på forældremødet – og undgå at blive sekretær for dem, der ikke møder op ved at tilbyde at sende et langt referat ud til dem.

Som nyuddannet lærer står du med en masse viden fra din uddannelse – men også med en naturlig usikkerhed omkring alt det, man først lærer i praksis. Og det er helt okay. Ingen ved alt - og slet ikke som nyuddannet og nyansat. Faktisk er en af dine vigtigste ressourcer dine kolleger.

Når du træder ind på en skole, bliver du en del af et fællesskab, hvor erfaring deles. Dine kolleger har stået i mange af de situationer, du nu møder for første gang, og de kan være en kæmpe hjælp – hvis du bruger dem aktivt.

Der er mange typer opgaver, du ikke nødvendigvis kan vide, hvordan du håndterer som nyuddannet, eksempelvis:

• Hvordan håndterer du bedst en konflikt mellem to elever, der eskalerer midt i undervisningen?
• Hvordan strukturerer du skole-hjem-samtaler, så de bliver konstruktive – især hvis der er udfordringer?
• Hvilke rutiner gælder på din skole i forhold til fravær, vikardækning eller elevplaner?
• Hvordan tilpasser du undervisningen til en klasse med meget forskellige faglige niveauer?
• Hvad forventes der til møder, dokumentation og samarbejde med fx pædagoger eller ledelse?
• Og hvordan virker printeren egentlig?

Dine kolleger vil helt sikkert gerne hjælpe dig - også selv om de måske selv har glemt hvordan det er at være ny lærer. Jo mere du deler dine overvejelser og udfordringer, jo hurtigere bliver du tryg ved din rolle som lærer. Husk at være ny lærer handler ikke om at have alle svarene – men om at turde stille spørgsmålene og reflektere over egen praksis.

Som lærer har du en skærpet underretningspligt. Det betyder, at du skal reagere, hvis du får kendskab til eller mistanke om, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv., eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. I så fald har du pligt til at lave en indberetning til kommunen.

Husk, at det for dig som lærer ikke handler om at bevise, at noget er galt, men om at reagere på din bekymring. Noter dine observationer ned løbende:

• Hvad har du konkret set, hørt eller oplevet?
• Hvornår er det sket?
• Hvad gav anledning til bekymring?
  
  

Hold dig til fakta og konkrete observationer frem for fortolkninger. Eksempelvis "eleven fortæller flere gange, at der ikke er nogen voksen hjemme om aftenen", eller "eleven møder ofte uden madpakke".

Drøft altid din bekymringer med din nærmeste kollega og din leder. Ved mistanke om vold eller overgreb, skal du straks kontakte din ledelse.

Et arbejdsliv kan være komplekst, og det er en meget stor opgave at forsøge at huske det hele. Det som ofte fylder, når vi har fri, er det, vi ikke nåede i dag, det vi skal huske i morgen, og det vi ikke har overblik over. 

Et simpelt værktøj til at slippe dagen:

1. Sæt 5 minutter af i slutningen af din dag og reflekter (gerne skriftligt) over:

• I dag: Hvad er det vigtigste jeg nåede i?
• I dag: Hvad mangler jeg, som stadig er aktuelt og vigtigt?
• I dag: Er der noget jeg skal orientere min leder eller kolleger om?
• I morgen: Hvad skal jeg begynde dagen med?
• I morgen: Hvilke opgaver er vigtige?
• I morgen: er der noget, jeg ved, at jeg skal undersøge eller har brug for hjælp til?
   

2. Brug 5 minutter næste morgen til et genbesøg

3. Start det rigtige sted, når dagen begynder