DI, Dansk Metal og DLF: Løft fagligheden i folkeskolen

Af Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal, og Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Folkeskolen var her, der og allevegne i folketingsvalgkampen – måske mere end nogensinde før i en dansk valgkamp. 

Som arbejdsgivere, arbejdstagere og fagpersoner i folkeskolen insisterer vi på, at politikerne, der lige nu forhandler om folkeskolens fremtid, forenes om særligt én ting: 

Folkeskolens rolle er først og fremmest at lære eleverne noget. 

Det lyder måske indlysende. Men folkeskolens mange forskellige udfordringer har det med at stjæle fokus fra det allervigtigste: 

At folkeskolen befinder sig i en faglighedskrise, og at eleverne ikke lærer nok. Nye initiativer rettet mod folkeskolen skal derfor først og fremmest bidrage til at løfte elevernes faglighed. 

Hver ottende elev forlader i dag folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik – det højeste niveau siden 2012. 

Der er samtidig store geografiske forskelle, som blot er vokset de seneste ti år. I Lolland Kommune består 27,9 pct. af eleverne ikke afgangsprøven, mens det i Allerød Kommune gælder 3,3 pct. af eleverne. I dag er der næsten et helt karakterpoint til forskel mellem hovedstads- og landkommuner i de bunde afgangsprøver.

En ikke-bestået afgangseksamen er en alvorlig sag. Både for den enkelte elev og for samfundet. Den gør det svært at komme videre i uddannelsessystemet og øger risikoen for at ende som en del af den gruppe af unge på 44.600 personer, der hverken er i job eller uddannelse. 

Et lige så stort problem er det, at andelen af dygtige elever er faldende. Ifølge PISA er andelen af danske elever, der er dygtige til matematik, faldet fra 14 pct. i 2006 til 8 pct. i 2022. Det betyder, at Danmark mister de talenter, der skal drive samfundet frem med innovative løsninger.

En vigtig forklaring på faglighedskrisen er, at andelen af lærere i folkeskolen falder. Knap hver femte, der arbejder som lærer i folkeskolen, har ikke en læreruddannelse, og vikartallet er fordoblet på 10 år. Næsten hver femte nyuddannede lærer forlader folkeskolen inden for tre år. 

Det er et problem, for dygtige lærere kan løfte elevernes karakterer og sociale trivsel markant – også mere end mindre klasser og flere undervisningstimer. At sikre flere lærere bør derfor være en hovedprioritet for en ny regering.  

En anden del af løsningen er en mere praktisk og virkelighedsnær undervisning. Vi ved, at flere elever oplever undervisningen som god og spændende, når den rummer praktiske aktiviteter. Det kan både styrke interessen for erhvervsuddannelser og løfte det faglige niveau i grundskolen.

Endelig er der brug for, at vi for alvor får forløst generativ AI’s potentiale for at styrke fagligheden i folkeskolen. Debatten om brugen af AI i folkeskolen har overvejende handlet om snyd og tab af grundlæggende færdigheder. Men AI rummer – når det anvendes ud fra en professionel didaktisk vurdering – et stort potentiale for at styrke læring og undervisning til gavn for alle. 

For eleverne åbner en god skolegang op for flere livsmuligheder. For virksomhederne, der konkurrerer i en global virkelighed, er folkeskolen en forudsætning for fremtidig succes. Og for vores demokrati er den et værn mod misinformation og autoritære kræfter. 

Når folkeskolen ikke leverer på sin kerneopgave, rammer det ikke kun den enkelte elev, men hele samfundet. Derfor må en ny regering tage faglighedskrisen på sig som sin vigtigste skolepolitiske opgave, og den må allerede i regeringsgrundlaget sætte ambitionerne højt. Vi har ikke råd til at lade være.

Indlægget er bragt i Børsen d. 13. maj 2026.