Debat: Danske elevers faglige niveau er i alarmerende tilbagegang

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Claus Holm, institutleder ved DPU, Christian Christrup Kjeldsen, leder for Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet, og Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

Vi kender alle den om frøen, der springer op, hvis den kastes i kogende vand, men bliver siddende, hvis vandet varmes langsomt op. Som biologisk påstand er sprogbilledet tvivlsomt, men som beskrivelse af den danske folkeskole er det præcist.

Vi har vænnet os til små fald i elevernes kundskaber, små forskydninger i statistikkerne og små ikkestatistisk signifikante ændringer fra den ene måling til den næste. En karakter ned her, en international score ned dér. Drengene sakker agterud, gruppen af svage læsere bliver lidt større.

Hver for sig kan udviklingerne forklares, bortforklares eller overses, men de er der og fortjener politisk handling.

For tilsammen og over længere tid peger disse negative forandringer i skolesystemet på noget alvorligt – nemlig, at vi står med et kæmpe fald i elevernes kundskaber. En kundskabskrise, om man vil.

Det kan være nødvendigt at genanvende det forslidte kriseudtryk, for de seneste år har trivselskrisen fået lov til at dominere samtalen om skolen. Det er ikke forkert, at elevernes trivsel er vigtig, men det store fokus har været på bekostning af skolens hovedformål: At lære eleverne noget, at give dem en oplevelse af faglig mestring, at klæde dem på til videre uddannelse.

Det er, som om man har glemt, at faglighed også er trivsel. Den trivsel, der opstår, når en elev opdager, at noget svært kan læres. Når en tekst, der før var lukket, åbner sig. Når et uigennemtrængeligt matematisk problem pludselig kan løses.

Og den form for trivsel kommer ikke altid let. Den kan kræve anstrengelse, gentagelse, modstand og frustration, men netop derfor er den vigtig. For uden de basale kundskaber efterlader vi eleverne med en afhængighed af andres fortolkninger, andres tal, andres argumenter og andres tilgang til verden. De bliver nemme ofre for misinformation.

Derfor må læsning og matematik forstås som mere end skolefag. De er basale fagligheder, der giver adgang til omfattende viden, kunnen og dømmekraft.

Men statistikkerne peger på en tydelig tilbagegang i elevernes faglige kundskaber. Karaktererne ved folkeskolens afgangsprøver viser fald i både dansk læsning og matematik, og udviklingen ses også i de internationale skoleundersøgelser, som DPU gennemfører for Børne- & Undervisningsministeriet.

Krisen rammer især den store andel af elever, der er dobbelt kundskabsudfordrede. I TIMSS 2023 scorer de ti procent svageste elever i matematik 400,7 point, mens de øvrige elever scorer 537,4. Det svarer til omtrent 3,7 skoleår. I PIRLS 2021 scorer de ti procent svageste læsere 404,8 point, mens de øvrige scorer 553,9. Det svarer til omtrent 3,4 skoleår. Blandt 15-årige i PISA-undersøgelsen er der 6,2 procent af eleverne, der både er blandt de ti procent svageste i læsning og i matematik. For dem er afstanden til de øvrige elever, hold godt fast, omkring 5,7 års læring i læsning og 4,9 i matematik.

Samlet dokumenterer de nævnte undersøgelser et billede af en længerevarende faglig tilbagegang for særligt de svageste elever. Og for at gøre ondt værre har Danmarks Lærerforening gennemført en undersøgelse, der peger på, at lærerne ikke oplever at kunne hjælpe de fagligt udfordrede elever og samtidigt udfordre de fagligt stærke.

Med andre ord mestrer folkeskolen ikke længere at løfte alle elever fagligt. Derfor er der tale om en reel kundskabskrise, der i et samfundsmæssigt perspektiv er lige så udfordrende som geopolitikken og den globale opvarmning.

For 30 år siden begik den nu afdøde debattør Henning Fonsmark debatbogen »Kampen mod kundskaber«. Han placerede hovedansvaret for kundskabskrisen hos reformpædagogikken, der fra 1920erne og frem praktiserede sit ideal om, at børns uspolerede væsen skulle skærmes fra videns- og færdighedsskolen. Hvem ved, om Fonsmark havde ret.

Men at påpege elevernes faldende faglige niveau handler ikke om en nostalgisk længsel efter en gammeldags skole. Hvis læsning og matematik ikke sikres som basale fagligheder, svækker vi elevernes muligheder for uddannelse, arbejdsliv, demokratisk deltagelse og forståelse af de store samfundsproblemer, der tordner om ørerne på dem. Og os.

Vi må analysere årsagerne i al deres kompleksitet for at nå til de rigtige løsninger: Hvilken betydning har det, at eleverne i stort omfang undervises af undervisere uden læreruddannelse? Hvordan hænger dårlige skolepræstationer sammen med fravær, træthed, sult, mobning og social baggrund? Hvilke elever, lærere og forældre har brug for hvilken støtte? Og hvordan kan man hjælpe unge og voksne, der har forladt folkeskolen med læringslakuner svarende til fire, fem, seks års skolegang? Og så må en ny regering på med arbejdstøjet og handle målrettet for at vende udviklingen.

Det er med kundskabskrisen som den globale opvarmning og frøen, der langsomt koges – det er katastrofer, der får lov at udvikle sig i slowmotion. Det er på høje tid at standse ulykken og sætte ind, før flere generationer af elever forlader skolen uden den adgang til viden, dømmekraft og deltagelse, som de har krav på og samfundet brug for.