Et nyt skoleår med håb for folkeskolen

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Tusindvis af børn møder i disse dage ind til et nyt skoleår med forventninger, nysgerrighed og måske lidt kriblen i maven. For nogle er det selve begyndelsen på skolelivet. Andre vender tilbage til kendte klassekammerater, lærere og fag.

Folkeskolen er noget af det allervigtigste og mest dyrebare i vores samfund. Her får børn og unge ikke alene faglig viden. De lærer også at samarbejde, tænke kritisk og deltage aktivt i et demokratisk fællesskab. Kvaliteten af folkeskolen har således betydning langt ud over væggene i de enkelte klasselokaler.

Derfor er det positivt, at regeringen har meldt klart ud, at folkeskolen skal prioriteres. Det er et meget vigtigt signal, når politikerne investerer i skolen og sætter ambitionerne højt på elevernes vegne.

Vi må nemlig erkende, at der er brug for at styrke undervisningen. Hver niende elev forlader folkeskolen uden de nødvendige kundskaber i dansk og matematik. Samtidig vokser de faglige forskelle mellem eleverne. Det er en udvikling, vi er nødt til at reagere på.

Men hvis ambitionerne skal omsættes til bedre undervisning og stærkere faglige resultater, kræver det, at investeringerne målrettes det, der gør den største forskel for eleverne.

Først og fremmest er der brug for flere uddannede lærere. Forskningen peger entydigt på, at når elever undervises af dygtige, uddannede lærere, øges deres muligheder for at lykkes. Når eleverne i et helt år af deres skoleliv har vikarer, sker det modsatte.

Derfor er det afgørende, at vi skaber bedre arbejdsforhold, så flere lærere vælger at blive i professionen. Alt for mange lærere ser sig i dag nødsaget til at se en anden vej end folkeskolen - rammerne gør simpelthen, at de ikke kan være den lærer, de gerne vil være. Det er den helt afgørende udfordring, som skal løses, hvis vi vil løfte elevernes faglige niveau.

Samtidig er der brug for flere timer med to lærere i undervisningen. Mange lærere oplever hver dag klasser med store faglige spænd, forskellige behov og elever, som har brug for ekstra støtte for at kunne følge med.

Når der er to lærere til stede i undervisningen, bliver det lettere at løfte de elever, der kæmper fagligt - samtidig med at de elever, der er klar til flere udfordringer, også bliver udfordret tilstrækkeligt. Det giver bedre muligheder for undervisningsdifferentiering, fordybelse, nysgerrighed og stærkere faglige fællesskaber. Og ni ud af ti lærere siger samtidig, at to lærere i alle dansk- og matematiktimer ville øge deres lyst til at arbejde i folkeskolen.

Folkeskolen er fuld af dygtige lærere, engagerede skoleledere og elever med lyst til at lære. Potentialet er der helt utvivlsomt.

Og politikerne synes heldigvis at have forstået alvoren i forhold til de problemer, som folkeskolen står med. Derfor er der også særlig grund til optimisme ved starten på dette skoleår.

Hvis vi som samfund holder fast i ambitionen om en stærk folkeskole og skruer på de rigtige håndtag, kan vi løfte elevernes faglige niveau og sikre, at endnu flere børn og unge får de kundskaber og kompetencer, de har brug for i livet.

Det er en investering, der rækker langt ud over det skoleår, vi nu går ind i.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 10. august 2026.