Lærerformand i Politiken: Vi har sagt det højt igen og igen

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

I årevis har vi set det gå den gale vej. Vi har advaret. Nu står vi med historisk dårlige PISA-resultater.

Elevernes faglige niveau falder markant over hele linjen. I læsning alene svarer tilbagegangen til et helt skoleår.

Det er dybt alvorligt. Og jeg er i den grad bekymret. Men desværre ikke overrasket.

For det er som om, at vi har været vidne til et trafikuheld i slowmotion. Vi har set udviklingen. Vi har sagt det højt igen og igen. Og alligevel er det ikke lykkedes at gribe ind i tide.

Hver niende elev består ikke dansk og matematik i 9. klasse. Det er elever, som forlader folkeskolen med markant dårligere muligheder for at få en uddannelse og et godt arbejdsliv. Og det er et samfundsproblem, som kun bliver større, hvis vi ikke handler nu.

Folkeskolens opgave har ændret sig langt hurtigere end skolens vilkår. Rammerne skal følge med tiden og udviklingen.

Her må vi konstatere, at skolerne i dag står med nogle helt andre børn og unge sammenlignet med for 20 år siden. Flere elever har særlige behov. Flere har svært ved at finde deres plads i klassens fællesskab. Og flere har svært ved at koncentrere sig og fordybe sig ret længe ad gangen.

Det er ikke så mærkeligt. I dag vokser unge op i en verden, der konstant kalder på deres opmærksomhed. Ny information, nye beskeder og nye videoer på mobilen. Døgnet rundt. Og det stiller nye krav til undervisningen og rammerne for den.

Så skal vi have vendt den her udvikling – og det skal vi – så er der tre ting, som bliver fuldstændig afgørende.

For det første skal eleverne undervises af dygtige, uddannede lærere, der kender klassen. En lærer, som ved, hvad eleverne kan, hvad der interesserer dem, og hvordan de lærer bedst.

Den viden kan ikke erstattes af skiftende vikarer eller nye ansigter gennem skoleåret. God undervisning bygger på faglighed, relationer og stabilitet.

For det andet skal der være to lærere i klassen. Helst i alle fag, men som minimum i dansk og matematik.

To lærere har langt bedre mulighed for at nå hele vejen rundt. De kan holdedele, give de dygtigste elever større udfordringer og hjælpe dem, der er ved at miste grebet. Og de kan gribe uro og konflikter i opløbet, så hele klassen får mere ro til at lære.

For det tredje skal lærerne have tid til at forberede mere af det, som jeg kalder den spektakulære undervisning.

Den undervisning, hvor eleverne bliver opslugt. Hvor de glemmer tiden, fordyber sig og fortæller om det ved spisebordet om aftenen. Det er den undervisning, lærere brænder for at skabe, men alt for ofte mangler tiden til at forberede.

I dag kører elevernes verden i sjette gear. Og her mener jeg, at skolen skal kunne det modsatte. Vi skal have tid til at sætte tempoet ned.

Skolen skal være et sted, hvor eleverne fordyber sig. Hvor de læser bøger, kommer ud i naturen, tænker kritisk og taler sammen. Hvor de ikke bare scroller videre til det næste, men bliver ved et emne længe nok til faktisk at forstå det og forholde sig til det.

Skolen skal ikke konkurrere med 30 sekunders videoer i høj hastighed. Det kan den ikke, og det skal den ikke.

Vi har brug for en skole, hvor eleverne lærer lidt langsommere - men meget grundigere.

Det kræver politiske prioriteringer.

Derfor gentager jeg gerne, at jeg er meget tilfreds med den retning, regeringen har sat for folkeskolen.

For man kan ikke kræve højere faglighed uden at finansiere de rammer, der skal skabe den.

Det milliardløft, de fire regeringspartier har fremlagt, er godt - og fuldstændig nødvendigt.

Men lad mig også gentage, at det løft ikke kan gå for langsomt.

Investeringerne skal hurtigst muligt ud af aftaleteksterne og helt ind i undervisningen. Til flere uddannede lærere. Til to lærere i timerne.

Og til et bedre arbejdsmiljø og mere tid til at forberede god undervisning.

De skal kunne mærkes i klasseværelset. Gerne allerede fra næste skoleår.

Vi behøver ikke vente på endnu en PISA-måling for at se, tallene falde endnu. Vi ved, hvad problemerne er. Vi ved også, hvad der skal til for at løse det. Og regeringen er på rette vej. Nu skal der handles.

Bragt i Politiken den 10. september 2026