Nye lærere skal ikke stå alene

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, og Anthon René Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.

Når skolerne nu slår dørene op efter en velfortjent sommerferie, møder tusindvis af spændte elever ind til et nyt skoleår. Og på mange skoler betyder er der også nye lærere, der for første gang træder ind i klasseværelset som færdiguddannede.

De kommer med faglig viden, engagement og et stærkt ønske om at gøre en forskel for eleverne. De nye lærere er en vigtig del af folkeskolens fremtid. Derfor er det afgørende, at vi giver dem den bedst mulige start på arbejdslivet.

Det er heldigvis noget, mange skoler arbejder målrettet med. Rundt om i landet møder nyuddannede lærere engagerede kolleger og ledere, der tager ansvar for en god overgang fra uddannelse til profession. Men vi har stadig et godt stykke vej igen.

En ny undersøgelse blandt lærere, der er uddannet inden for de seneste tre år, viser nemlig, at hver sjette ikke kan se sig selv arbejde i folkeskolen om fem år. Det bør få alarmklokkerne til at ringe.

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af de nyuddannede lærere ikke har en mentor, og at mere end hver tredje ikke har reduceret undervisningstid i starten af arbejdslivet. Det er problematisk. For overgangen fra læreruddannelse til lærerjob er stor. Ingen bliver dygtige lærere alene. Det kræver sparring, hensyn, støtte og tid til at udvikle sig og vokse sundt ind i professionen.

De unge lærere fortæller samtidig meget tydeligt, hvad der skal til for at styrke deres arbejdsliv og lyst til at blive i folkeskolen. De peger på flere tolærertimer, bedre forberedelsestid, bedre støtte til elever med særlige behov, færre undervisningstimer og mere tid til klasselæreropgaven.

Det er ikke urimelige ønsker. Tværtimod handler de om at skabe rammer, hvor nye såvel som mere erfarne lærere kan lykkes med deres arbejde.

Særligt er det vigtigt, at de nyuddannede ikke står alene med alle de opgaver, der ligger rundt om undervisningen. Undervisningen er naturligvis kernen i lærerarbejdet, men der følger også forældresamarbejde, møder, planlægning, koordinering og en række administrative opgaver med jobbet.

For en nyuddannet kan de første møder med disse opgaver skabe usikkerhed og oplevelsen af aldrig helt at være færdig. Derfor er det afgørende, at nye lærere får hjælp til at prioritere opgaverne, støtte til at navigere i forventningerne og tid til at lære jobbet at kende. Ellers risikerer vi, at arbejdsglæden overskygges af stress og følelsen af ikke at slå til – og at de i sidste ende kigger en anden vej end folkeskolen.

Derfor bør alle nyuddannede lærere have adgang til en reel lærerstartsordning af høj kvalitet. Med mentorstøtte, mulighed for sparring med erfarne kolleger, hensyn i opgavefordelingen og tid til at udvikle deres praksis. Det bør ikke afhænge af, hvilken kommune eller skole man bliver ansat på.

Det handler ikke kun om de nyuddannede. Det handler også om eleverne og om folkeskolens fremtid. For når nye lærere får en god start, øger vi chancen for, at de bliver i professionen og fortsætter med at udvikle sig – og dermed styrke den faglige trivsel hos kommende generationer af elever. Det har vi hårdt brug for som samfund.

Til de nyuddannede, der nu for alvor tager hul på det lærerliv, de fik et indblik i under deres praktik, er vores budskab enkelt:

Glæd jer til verdens bedste job!

Husk, at ingen forventer, at I kan alt fra første dag. Brug jeres kolleger, jeres tillidsrepræsentant, ledelse og faglige fællesskaber.

Folkeskolen har brug for jer – og vi har alle et fælles ansvar for, at I får den start, I fortjener.

Indlægget er bragt i Skolemonitor d.  12. august 2026.