Digitalisering

Danmarks Lærerforening har vedtaget et politikpapir om aspekter af digitaliseringens betydning for undervisningen og lærerprofessionen

Digitaliseringen er et vilkår, der indebærer en række muligheder og udfordringer for undervisningen. Foreningen er hverken maskinstormer eller ukritisk teknologioptimistisk. Lærere skal sikres de fornødne rammer og kompetencer til med professionel dømmekraft at veksle mellem analoge og digitale undervisningsmetoder, -materialer og -teknologier, så det bidrager til kvalitet i undervisningen.

Det er foreningens holdning, at anvendelsen af digitale teknologier kan bidrage til at gøre undervisningen mere varieret, praksisnær, samarbejdsorienteret og elevinddragende. Men digitalisering er ikke en kvalitet i sig selv. Kvaliteten opstår når en uddannet lærer med sine faglige og didaktiske kompetencer anvender digitale teknologier og vurderer, at det giver mening i den konkrete kontekst og i forhold til undervisningens formål.

Digitale teknologier kan fx bidrage til variation i undervisningen, når eleverne samarbejder om at producere film eller podcasts som et produkt til formidling af fagligt stof, når de skal anvende blokprogrammering til opgaveløsningen eller arbejder med digitale simulationer til visualisering af naturfaglige fænomener eller når der i undervisningen sker inddragelse af AR (augmented reality) eller VR (virtual reality) osv.

 

Klasseledelse

Elever helt ned i de mindste klasser har i dag adgang til internettet, sociale medier, apps osv. via deres mobiltelefoner og computere, som de som regel har med i skole. Det giver mange muligheder for at indhente viden, digital produktion, samarbejde online osv. Det udvider elevernes forståelse af fællesskaber, interaktion og tilstedeværelse. Samtidig udfordrer denne udvikling med konstant distraktion elevernes mulighed for fordybelse og koncentration.

Alle lærere kender til digitale forstyrrelser i undervisningen. Det er foreningens holdning, at der på den enkelte skole og i de enkelte teams er behov for, at der i samarbejde med eleverne og i dialog med forældrene sættes klare rammer for brugen af digital teknologi i undervisningen og i skolens såvel som klassens sociale fællesskab, herunder fx mobiltelefoner og sociale medier. Med digitale teknologier rækker klassens fællesskab ud over det fysiske rum. Og elevernes brug af digitale teknologier og adfærd på nettet i og udenfor skoletiden kan spille negativt ind i skolens hverdag og undervisningen, fx i forbindelse med digital mobning.

It-didaktik i og på tværs af fagene

Skolen er organiseret i fag, og det er foreningens holdning, at der skal sikres mulighed for, at der lokalt på den enkelte skole udvikles en målrettet, opdateret fagdidaktik i relation til it og digitalisering i de enkelte fag og på tværs af fagene. Det kræver, at der på alle skoler er lærere, der med deres fag i hånden har kompetencerne til at understøtte samtænkningen mellem it-didaktik og de enkelte fag.

Teknologiforståelse – en ny faglighed

Det tværgående tema It og medier har fokus på elevernes anvendelse af digital teknologi, deres færden online og deres digitale dannelse – fx informationssøgning, kildekritik og kildebrug, analyse af afsender-modtager-forhold, produktion af fx film og digitale præsentationer samt etisk adfærd online. Men digital teknologi er ikke bare et redskab, vi benytter; det er en integreret del af den måde, vores liv og vores samfund er indrettet på. Som nævnt i det indledende afsnit er det foreningens holdning, at eleverne igennem folkeskolen skal forberedes til, at de med kritisk tænkning og demokratisk handleevne kan virke som myndige samfundsborgere.

Foreningen har udarbejdet en selvstændig politik om teknologiforståelse, som fastslår, at teknologiforståelse er en ny faglighed i folkeskolen, som skal opbygges. Det er en meget stor opgave, som kræver midler, viden og tid. Der er behov for grundig forberedelse før teknologiforståelse kan implementeres, og det bør ske med inddragelse af alle vidensniveauer i uddannelsessystemet.

Online og hybridundervisning

Digitaliseringen giver muligheder for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på tværs af tid, sted og rum. Ikke mindst erfaringerne fra covid-19 pandemien har vist den positive betydning af bl.a. en stærk digital infrastruktur som grundlag for deltagelse i undervisningen i en helt særlig situation. Det er foreningens holdning, at der er behov for tydelige retningslinjer, som er kendt af både personale, forældre og elever i forhold til onlineundervisning. Fx at undervisningen ikke bør optages, at ingen andre end klassens elever må deltage i onlineundervisningen, og at læreren skal give samtykke til at ville deltage i online- og hybridundervisningen.

For foreningen er det desuden et vigtigt opmærksomhedspunkt, at skole og undervisning som udgangspunkt er centreret omkring et fysisk fællesskab. Eleverne har brug for at være en del af et stærkt socialt og fagligt fysisk fællesskab til gavn for deres faglige og alsidige udvikling.

Online undervisning eller hybride former har en række potentialer, men det er vigtigt at fastholde, at det er lærerens professionelle vurdering, der i de enkelte tilfælde skal ligge til grund for beslutninger om undervisningens organisering. Der er bl.a. vigtige hensyn i relation til lighed i adgangen til teknologi. Dette gælder også fx forhold som plads og ro i hjemmet og muligheden for at få hjælp uden for uddannelsesinstitutionerne. De forskelle er vanskeligere at adressere i en rent digital undervisning.

Undervisningsdifferentiering og evaluering

Det er foreningens holdning, at lærerne skal sikres nødvendige kompetencer i relation til at udnytte de muligheder, avanceret digital teknologi som kunstig intelligens giver for at evaluere og forbedre undervisningen. Det skal ske som led i opbygningen af en stærk evalueringskultur på den enkelte skole. Det må og skal være læreren, der på et professionelt grundlag og i dialog med kolleger og ledelse træffer de didaktiske og pædagogiske valg omkring undervisningen, der bedst understøtter den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

Digitale teknologier giver en række muligheder for en mere fleksibel og differentieret undervisning til gavn for fællesskabet og den enkelte elevs behov, forudsætninger og ønsker. Men automatisering, digitale assistenter/robotter mv. kan selvfølgelig ikke stå alene og kan aldrig erstatte en lærer. Digitale teknologier skal anvendes til at give viden og indsigter til brug for lærerens faglige vurdering med henblik på undervisningsdifferentiering indenfor rammerne af klassens (fysiske) fællesskab.

Digitale teknologier gør det muligt, at lærere og elever kan kommunikere med hinanden i samme system på tværs af tid og rum. Det åbner for nye muligheder for at give eleverne respons undervejs. Elevernes arbejdsprocesser kan blive mere gennemsigtige for læreren, når de bruger digitale teknologier, og det kan understøtte evalueringen af den enkelte elev.

Med digitaliseringen genereres store mængder af data om eleverne. Lærerne skal sikres evalueringsmetodiske kompetencer til fortolkningen af data, så de kan indgå i lærerens og skolens samlede evalueringssystem og -praksis.

Undervisningsmidler, digital infrastruktur og udstyr

Jævnfør § 19 i folkeskoleloven skal folkeskolen vederlagsfrit stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for eleverne.

Digitalisering og internet har generelt udvidet de ressourcer, læreren kan anvende i sin undervisning. Og der findes et væld af digitale undervisningsmidler i form af fagportaler, film, spil, apps mv. Men adgangen er selvfølgelig sjældent gratis. Af især økonomiske grunde sker indkøb af digitale undervisningsmidler i form af fx fagportaler ofte på kommunalt niveau, hvor der eksempelvis blot købes adgang til et enkelt forlags undervisningsmidler. På den enkelte skole overlades kun meget begrænset økonomi til at købe adgang til supplerende materialer. Det hæmmer den professionelle dømmekraft og indskrænker læreres mulighed for at udnytte digitale muligheder til at gøre undervisningen mere mangfoldig, varieret og motiverende. Foreningen arbejder for, at fagportaler og distribution bliver opbygget mere fleksibelt med adgang til et bredere udbud, og mulighed for at købe enkelte dele af forløb.  

Det er selvfølgelig en forudsætning, at det tekniske virker. Det indbefatter bl.a., at skolernes trådløse netværk er stabilt, at der er tilstrækkeligt med udstyr (computere, ipads osv.) til rådighed, som er vedligeholdt og opdateret, og at der er mulighed for hurtig teknisk support.

Uddannelse, kapacitetsopbygning og løbende kompetenceudvikling

Lærernes mulighed for løbende efter-/videreuddannelse i relation til digitaliseringens pædagogiske og didaktiske implikationer skal styrkes. Lærerstuderende bør som en integreret del af deres uddannelse på sammen måde udvikle grundlæggende digital teknologiforståelse og tidssvarende it-didaktisk kompetence.

Det er foreningens holdning, at der i den kommunale forvaltning og i den enkelte skoles ledelse ligger et stort ansvar for at opbygge, vedligeholde og udbygge kapacitet og sikre den nødvendige, kontinuerlige kompetenceudvikling for lærerne i relation til digitalisering. Lokalt på skolerne har vejlederne i det pædagogiske læringscenter en vigtig rolle i at understøtte udviklingen af et fælles sprog og en fælles kultur, så der udvikler sig en arbejdspladskultur, hvor man gør brug af hinandens ekspertise omkring digital teknologi i undervisningen. Lærerne skal sikres mulighed for at analysere de konkrete situationer, som teknologierne bringer dem i, og herved opnå et repertoire af faglige muligheder til at udvikle undervisningen. Vejlederne kan bl.a. samarbejde med lærerne om at styrke deres forståelse af og evne til at anvende digital teknologi i undervisningen.

Ophavsret og GDPR

Digitaliseringen, herunder bl.a. læringsplatformene har åbnet nye muligheder for deling af undervisningsforløb. Når læreren har stået for udviklingen af ny teknologi eller digitale undervisningsforløb, skal der tages stilling til ophavsret til dette. Som udgangspunkt er det læreren selv, der har ophavsretten og deler brugsretten med dem, hun sædvanligvis deler materialer med.

De digitale muligheder for at kopiere og dele kan give udfordringer i forhold til læreres og elevers brug af materiale, som andre har ophavsret til (fx forlag eller kunstnere). Der bør derfor lokalt være en opmærksomhed på, at skolens ledelse sikrer, at medarbejderne er bekendt med gældende regler på området.

Digitaliseringen har fundamentalt ændret den måde, skolerne fx genererer, opbevarer og deler viden om eleverne. GDPR-reglerne har betydning for håndtering af data om eleverne, deling af billeder med klassen, dokumentmapper med teamets noter forud for skole-hjemsamtaler, deling af testsvar med forældre mm. Det er derfor et vigtigt arbejdsgiveransvar, at der fra centralt hold er lavet de fornødne risikoanalyser/vurdering af de systemer, der stilles til rådighed, og det er samtidig en vigtig opmærksomhed, at lærerne sikres den fornødne viden til at overholde reglerne, og at lærerne gives redskaber og software, der understøtter undervisningsopgaven.

Arbejdsmiljø

Digitaliseringen har mange implikationer for arbejdsmiljøet fx i relation til faglighed og relationer. Digitaliseringen udvider klasserummet og det giver risiko for at læreren oplever sig som eksponeret på nye måder, der måske giver adgang til at følge lærerens arbejde på en anden måde; eksempelvis ved at lærerens undervisnings bliver filmet uden at der er givet samtykke.

I foreningens pjece: ”Krænkelser. Verbale og digitale – hvad stiller vi op?” gøres der rede for, hvordan man kan arbejde med at forebygge og håndtere digitale krænkelser fx i form af videooptagelser og/eller uhensigtsmæssige opslag på de sociale medier.

Også Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration har samlet en række opmærksomhedspunkter i branchevejledningen Digitalisering på uddannelsesinstitutioner.

I publikationen fremhæves det bl.a., at digitalisering kan lette arbejdet og åbne nye muligheder, men samtidig også kan presse den faglige selvforståelse, påvirke det individuelle råderum og ofte kræver nye kompetencer.

Digitalisering har potentiale for at styrke videndeling og samarbejde, men kan samtidig svække den uformelle kommunikation, ”gøre eleverne til data” og komplicere relationen til nogle forældre.  

Jf. indledningen er det derfor foreningens holdning, at lærerne skal sikres de rammer og kompetencer, der giver dem mulighed for at udøve professionel dømmekraft i forhold til de pædagogiske og didaktiske udfordringer og potentialer, som digitaliseringen medfører.

 

Kilder