Bevar 10. klasse

Regeringen vil med sit udspil til ny uddannelsesreform nedlægge de kommunale 10. klasser. Det er en stor fejl, mener DLF.

Gordon Ørskov Madsen

”10. klasse lykkes rigtig godt med mange ting: De unge har tid og rum til at udvikle sig fagligt og socialt, og finder deres egen uddannelsesvej. De, der har brug for at tænke sig om, skal have muligheden for det." Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Halvdelen af en ungdomsårgang vælger at gå i 10. klasse. De tager ikke fejl, og det må regeringen heller ikke gøre. Her er de vigtigste grunde til, at nedlæggelsen af 10. klasse er en dårlig ide:

 

  1. Nedlæggelsen vil ramme socialt skævt
    Chancerne for at blive mønsterbryder er 82 procent større, hvis man har gået i 10. klasse.

  2. Beregningsgrundlaget bag reformen er usikkert
    Udspillet forholder sig ikke til 10. klasses store evne til at løfte udsatte unge i dag.

  3. Det vil få konsekvenser for den nye EPX
    Vi forudser, at der vil være et større frafald fra EPX end fra øvrige gymnasier.

  4. Sikkerhedsnettet under de unge forsvinder 
    10. klasse fungerer som et opsamlingstilbud for unge med massivt fravær eller som er droppet ud af en ungdomsuddannelse.

  5. Løfter eleverne fagligt og socialt
    Eleverne er glade for det ekstra år, og 63 procent forbedrer sig fagligt i løbet af det ekstra år.

  6. Sender de unge godt videre
    Næsten halvdelen af de unge, der begynder i 10. klasse, ved ikke, hvad de vil efter skolen, men finder ud af det undervejs.

  7. Mindsker præstationspresset i udskolingen
    10. klasse tager noget af presset fra 7, 8 og 9. klasse,. Det ekstra år sætter tempoet ned.

Analyse af konsekvenserne ved nedlæggelse af 10. klasse

En række organisationer, herunder DLF, har samlet en række gode grunde til, at 10. klasse skal bevares. Se også provenuberegning ved flere unge unden for job eller uddannelse.

Læs mere om 10. klasse