Den inkluderende folkeskole

Mangfoldigheden og diversiteten i folkeskolen skal afspejle det omkringliggende samfund. Folkeskolen er et vigtigt fundament for det enkelte barns mulighed for at skabe sin egen identitet og være en del af samfundet og fællesskabet. Dermed er en folkeskole for alle elever vigtig for sammenhængskraften i et demokratisk samfund. Undervisningspligten skal kunne opfyldes i en folkeskole, der favner såvel almenklassen i distriktskolen som de mest specialiserede skoler

En folkeskole for alle kræver investering

I Danmarks Lærerforening arbejder vi for en folkeskole, hvor alle elever modtager god, varieret og motiverende undervisning, udvikles fagligt, socialt og personligt samt oplever at være en del af klassefællesskabet.

På samme måde arbejder vi for, at lærerne, børnehaveklasselederne og PPR har rammer og vilkår, så de kan leve op til folkeskolens formål - og lovgivningen. Vi ønsker således en folkeskole, der er kendetegnet ved, at veluddannede lærere arbejder under gode forhold og derfor kan skabe en relevant og meningsfuld undervisning for alle elever.

Foreningens politik på området er derfor et bud på, hvordan vi på nationalt og lokalt plan kan tage fat om centrale udfordringer på området.

I dag er der elever, som ikke modtager en undervisning, der tilgodeser deres behov. Elever, som senere har svært ved at finde fodfæste i skolen og undervisningen - og senere i en ungdomsuddannelse og på arbejdsmarkedet. Det har store konsekvenser, både for den enkeltes livskvalitet og set i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Det er et fælles ansvar, at skolen lever op til, at alle børn kan deltage i og få udbytte af undervisningen. Folkeskolens pædagogiske, didaktiske, strukturelle, kompetence- og ressourcemæssige kapacitet bør opbygges. Det kræver investering og et forpligtende samarbejde på alle niveauer - hos kommune, skoleledelse, lærere, forældre og elever.

Danmarks Lærerforening arbejder for

En folkeskole, hvor lærere og børnehaveklasseledere har god mulighed for at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevens og klassens behov. Det betyder:

• tilstrækkelig tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen
• gode muligheder for at etablere undervisningsdifferentiering  
• gode muligheder for kollegialt samarbejde, herunder tilstrækkeligt tid (fx i forhold til co-teaching)
• fleksible rammer i hverdagen
• fysiske rammer og undervisningsmaterialer, der understøtter inkluderende undervisning
• et stort professionelt råderum
• færre regler, der spænder ben for undervisningens tilrettelæggelse og kvalitet
• adgang til efter- og videreuddannelse, kompetenceudvikling, herunder inden for det specialpædagogiske felt.
• flere lærere i undervisningen

En folkeskole, hvor eleverne er i et trygt og motiverende undervisningsmiljø med fagligt kompetente lærere og børnehaveklasseledere. Det betyder:

• alle elever har ret til uddannede lærere
• alle elever skal have en klasselærer
• alle elever har ret til at være en del af undervisningsfællesskabet
• der er rum og tid til at etablere tætte lærer-elev- og elev-elev-relationer
• der er mulighed for et godt skole/hjem samarbejde
• skoledagens længde er hensigtsmæssig i forhold til elevernes behov og undervisningens indhold.
• ressourcer til målrettet holddannelse og etablering af mindre grupper, der tilgodeser lokale behov
• alle elever er i det skoletilbud, som passer til dem
• alle elever modtager god og motiverende undervisning
• sammenhænge i overgange fx mellem børnehave og skole

En folkeskole, hvor det lærerfaglige arbejde er understøttet af ledelse, vejledere, PPR mv. Støttestrukturerne rundt om undervisningen skal være tilgængelige og af høj kvalitet. Det betyder:

• praksisnær PPR og mulighed for samarbejde
• vejledere er tilgængelige og uddannede
• tilstrækkelig tid til tværprofessionelt samarbejde tæt på undervisningen
• etablering af en uddannelse til skolepsykolog
• gode muligheder for lærere til at efteruddanne sig videre ind i skolens praksis