Samarbejde om inklusion - et inspirationsmateriale

Inklusion Model Web
DLF har udarbejdet et materiale, som skal understøtte samarbejdet om inklusion lokalt. Formålet er at sikre, at skolens parter får samarbejdet om de væsentlige faktorer, der skal til for at skabe en skole for alle elever.

Forord

Alle elever i den danske folkeskole skal have gode vilkår for at kunne deltage i en undervisning, der tilgodeser deres behov. Vi lærere har i mange år arbejdet for de nødvendige rammer og ressourcer.

’Samarbejde om inklusion’ er et inspirationsmateriale, der er blevet til i et tæt samarbejde lærere imellem. Det har været en omfattende proces, hvor diskussioner om ansvar, vilkår, pædagogik og didaktik har været i gang på skoler, i kredse, på foreningens pædagogiske møderække, i politiske udvalg og følgegrupper. Den professionelle samtale om inklusion ligger til grund for materialet, der skal fungere som inspiration i de lokale samarbejder om at etablere gode deltagelsesbetingelser for skolens elever.

Materialet er udarbejdet som en række tematiserede spørgsmål, man kan arbejde med på forskellige niveauer. Nogle forhold kan lærerne tale om og finde konkrete løsninger på eller de kan få fokus på, hvad der står i vejen, eller skal løftes andre steder. Andet skal drøftes i andre samarbejdsfora med ledelse eller på kommunalt niveau. Også samtaler her ønsker vi at inspirere.

’Samarbejde om inklusion’ kobles til allerede eksisterende aftalebaserede elementer, herunder i skolebestyrelsens arbejde, i skoleplanen og skoleudviklingssamtalen. Vi håber, at materialet vil blive anvendt i mange forskellige sammenhænge og tilpasset de lokale forhold. Det er sådan, at vi i Danmarks Lærerforening vil understøtte, at arbejdet med inklusion fører til mere holdbare løsninger, hvor problemer håndteres, hvor de kan løses.

Rigtig god fornøjelse med arbejdet og tak for input fra alle parter.

Regitze Flannov, formand for uddannelsesudvalget i Danmarks Lærerforening



Hent materiale

Hent hele inspirationsmaterialet (pdf)

Hent model til print (png)


 

Indledning: Hvorfor et inspirationsmateriale for samarbejdet om inklusion?

Dette materiale skal understøtte samarbejdet om inklusion lokalt, så der fremmes drøftelser og laves aftaler om centrale temaer. Dette skal sikre, at skolens parter får samarbejdet om de væsentlige faktorer, der skal til for at skabe en skole for alle elever. En skole der både sikrer elevernes ret til undervisning og tilgodeser lærernes mulighed for at lykkes med en undervisning, der når den enkelte og fællesskabet.

Materialet er formuleret som en række spørgsmål, der skal føre til handlinger og dermed sikre, at ansvaret placeres på rette niveau. Samtidig skal spørgsmålene understøtte, at man på alle niveauer oplever, at arbejdet med inklusion er et fælles anliggende.

Det er formålet, at spørgsmålene skal føre til mere holdbare forandringer. Beslutninger skal træffes tættest på eleven og derfor drøftes lokalt. Hvis der ikke kan findes holdbare lokale løsninger, skal problemer kunne bringes videre til dem, der kan tage ansvar og har beslutningskompetencen. Dette skal sikre, at ingen; hverken elever, lærere, skoler, kredse eller kommuner, står med en opgave, de ikke kan løse.


 

Hvordan fungerer modellen?

Konkret er modellen opdelt i 3 niveauer: Kollegialt niveau, skoleniveau, kommunalt niveau.

  • Kollegialt niveau: Spørgsmålene henvender sig til lærer-til-lærer drøftelser og drøftelser mellem lærer, TR, støttepersoner, vejledere og PPR
  • Skoleniveau: Spørgsmålene henvender sig til TR, leder, TRIO, MED, AMR og skolebestyrelse
  • Kommunalt niveau: Spørgsmålene henvender sig til kredsen og forvaltningen

Til niveauerne er der følgende temaer:

Kollegialt niveau

  • Organisering
  • Didaktik og pædagogik
  • Deltagelsesbetingelser
  • Klassefælleskabet/forældresamarbejdet

Skoleniveau

  • Organisering
  • Didaktik og pædagogik
  • Sammenhænge i elevens hverdag
  • Forældresamarbejde
  • Arbejdsmiljø

Kommunalt niveau

  • Organisering
  • Sammenhæng mellem ambitioner og ressourcer
  • Lokalt tema

Modellen er opbygget således, at den understøtter det lokale samarbejde om inklusion og adresserer de forskellige niveauer, der skal drøfte og tage stilling til, hvordan det i højere grad kan lykkes at skabe en inkluderende folkeskole.

Til hvert tema er der knyttet forskellige spørgsmål. Man kan således tilgå listen ved at vælge det niveau og det tema man vil drøfte og derefter arbejde med de spørgsmål, der er relevante. Hvert tema afsluttes med spørgsmål, som skal sikre det videre arbejde. Det er vigtigt, at man er opmærksom på at få lavet konkrete aftaler om, hvem der gør hvad.

Modellen skal ligeledes sikre en klar kobling til arbejdet med A20 fx skoleplan, kommunal redegørelse og drøftelse af skolens prioriteringer. Ligeledes er det vigtigt at medtænke de formelle fora som eksempelvis skolebestyrelsen og i forbindelse med skoleudviklingssamtalen.


 

Kollegialt niveau

Det kollegiale niveau er tænkt som drøftelser i teamet, kollega til kollega og kollega til TR og AMR.

Organisering

Spørgsmålene under dette tema omhandler hvilke muligheder, rammer og vilkår teamet har for at organisere undervisning for alle elever i klassen.

  1. Hvordan samarbejder vi om inklusion i klassen?
  2. I hvilke fora drøfter vi, hvordan vi arbejder med inklusion?
  3. Hvilke undervisningsformer fungerer i hverdagen – for den enkelte elev og for klassen?
  4. Hvordan understøtter vi den enkelte elevs deltagelse i klassens undervisningsfællesskab?
  5. Mangler vi tiltag, viden eller redskaber?
  6. Hvordan fungerer samarbejdet med relevante parter – forældre, PPR, vejledere? Skal noget justeres/igangsættes?
  7. Er der forhold for enkelte elever, som med fordel kan ændres?
  8. Er der strukturer fx skemaer, mødemuligheder mv. i hverdagen, der henholdsvis understøtter eller modarbejder vores arbejde med inklusion?
  9. Hvilken viden om vores organisering skal vi handle på, og hvem skal inddrages?

Det videre arbejde med organisering:
Hvis vi oplever, at organiseringen kan forbedres til gavn for inklusionen. Hvem skal så inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os? 

 

Didaktik og pædagogik

Disse spørgsmål omhandler undervisning og de lærerfaglige metoder, vi bruger i arbejdet med at styrke inklusion.

  1. Hvordan fungerer undervisningen i klassen?
  2. Hvordan arbejder vi med, at klassen oplever, at teamet er samstemt i forhold til didaktik og pædagogik?
  3. Har alle elever god mulighed for at bidrage og være med?
  4. Hvilke didaktiske og pædagogiske greb anvender vi med henblik på at skabe inkluderende undervisning?
  5. Hvordan er vores rammer og kompetencer for at lave differentieret undervisning til gavn for alle elever i klassen?
  6. Hvilke didaktiske og/eller pædagogiske tiltag bør igangsættes?
  7. Skal andre, fx vejledere/PPR, inddrages?

Det videre arbejde med didaktik og pædagogik:
Hvis vi oplever, at didaktik og pædagogik kan forbedres til gavn for inklusionen. Hvem skal så inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?

 

Deltagelsesbetingelser

Det handler om, at de rette betingelser til stede, for at eleverne kan få den undervisning, de har krav på.

  1. Hvordan er elevernes muligheder for deltagelse i faglige og sociale fællesskaber?
  2. Hvilken viden om elevernes deltagelse skal vi handle på, og hvad skal vi gøre?
  3. Hvordan lykkes vi i arbejdet med at gennemføre undervisning med en høj grad af deltagelse for alle elever?
  4. Hvordan arbejder vi med kvaliteten af elevernes uformelle fællesskaber, fx frikvarterer?
  5. Hvilke handlemuligheder/pædagogiske og didaktiske greb vurderer vi skal til, for at elevernes deltagelse styrkes?
  6. Hvilke muligheder har vi i den aktuelle situation?
  7. Hvilke kompetencer har eller mangler vi i forhold til at løfte opgaven?
  8. Hvilken viden om elevernes deltagelse skal videre til andre (og hvem)?

Det videre arbejde med deltagelsesbetingelser:
Hvis vi oplever, at organiseringen kan forbedres til gavn for inklusionen. Hvem skal så inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?

 

Klassefælleskabet/forældresamarbejde

Et stærkt klassefælleskab er et godt fundament for at kunne lykkes med inklusion. Her spiller forældresamarbejdet en vigtig rolle for at understøtte klassen fællesskab.

  1. Hvordan fungerer klassefællesskabet?
  2. Hvordan er stemningen i klassen?
  3. Hvad kendetegner klassens fælles kultur?
  4. Hvordan er trygheden i klassen?
  5. Hvordan arbejder vi med at styrke klassefællesskabet?
  6. Er der viden om klassefællesskabet, som kræver vores opmærksomhed?
  7. Hvordan fungerer vores forældresamarbejde?
  8. Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet med klassefællesskabet?
  9. Er der viden om klassens dynamikker, der skal videre til andre – forældrene, ledelsen, PPR?

Det videre arbejde med klassefællesskabet
Hvis vi oplever, at klassefællesskabet kan forbedres til gavn for inklusionen. Hvem skal så inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?


 

Skoleniveau

På skoleniveauet henvender spørgsmålene sig til samarbejdet mellem ledelse, TR, AMR og skolebestyrelsen.

  • Organisering
  • Didaktik og pædagogik
  • Forældresamarbejde
  • Arbejdsmiljø

Organisering

Skolens organisering omhandler blandt andet lærernes arbejdstid, fagfordeling, elevernes skemaer, brugen af to-lærer-ordninger, adgangen til kollegial sparring, adgangen til støttesystemer, adgangen til ledelsesmæssig sparring mv. Tydelig og meningsfuld organisering fremmer et inkluderende undervisningsmiljø. Det er derfor vigtigt, at skolen er bedst muligt organiseret i forhold til at sikre, at inklusion kan lykkes.

Spørgsmål til organisering:

  1. Hvordan bruger vi skolens vejledere?
  2. Kan vi organisere elevernes skoledag, således at der opstår færre konflikter i timerne og i frikvartererne?
  3. Hvordan arbejder vi med, at opgaverne er ligeligt fordelt og at procedurerne for fordelingen er kendt af alle?
  4. Hvordan understøtter den fysiske indretning af skolen arbejdet med inkluderende undervisning?
  5. Laver vi skemalægning, der tilgodeser inklusion? Fx få-lærer/klasselærer/forskudte frikvarterer/lektionslængde osv.?
  6. Hvordan og efter hvilke principper er vores undervisning organiseret fx skolens to-lærer-ordning?

Det videre arbejde med organisering
Hvis vi oplever, at organiseringen af skolen kan forbedres til gavn for inklusionen, hvem skal så inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?

 

Didaktik og pædagogik

God og motiverende undervisning er altafgørende for, at alle elever trives fagligt og socialt. Nedenstående spørgsmål skal understøtte, at alle relevante parter på skolen får drøftet arbejdet med didaktik og pædagogik.

Spørgsmål til Didaktik og pædagogik:

  1. Hvem på skolen har særlig viden og kompetencer om specialpædagogik og inkluderende undervisning?
  2. Hvordan sikrer vi, at den viden, som man har på skolen, er tilgængelig for alle?
  3. Hvilke beredskaber har vi, hvis lærere oplever, at de ikke kan lykkes med inklusion? Har vi en kompetenceudviklingsplan?
  4. Hvordan sikrer vi, at vi har en fælles kultur og tilgang til eleverne på skolen?
  5. Hvordan skaber vi rum for, at der på skolen er god mulighed for at drøfte pædagogik og didaktik, der tilgodeser alle elever?
  6. Hvordan spiller skolens værdiregelsæt og ordensregler sammen med vores undervisningspraksis?
  7. Hvordan sikrer vi, at skolebestyrelsens arbejde understøtter lærernes undervisningspraksis?
  8. Hvordan kobler vi specialpædagogisk viden og kompetencer til almenundervisningen?

Det videre arbejde med didaktik og pædagogik:
Hvis vi oplever, at didaktik og pædagogik kan forbedres til gavn for inklusion, Hvem skal så inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?

 

Forældresamarbejde

Et stærkt skolehjemsamarbejde er en betydelig faktor for at kunne lykkes med inklusion. De næste spørgsmål er rettet mod skolens drøftelser af, hvordan forældresamarbejdet fungerer.

  1. Hvilke principper, retningslinjer og aftaler har vi på skolen med henblik på forældresamarbejde?
  2. Hvordan inddrager vi forældrene? Hvilken rolle har vi som skole?
  3. Hvordan inddrager skolen forældrenes perspektiver på samarbejdet?
  4. Hvordan sikrer vi på skolen, at alle lærere har mulighed for at arbejde professionelt med forældresamarbejde?
  5. Hvilket beredskab har vi, hvis forældresamarbejdet er svært?
  6. Hvordan arbejder vi med forventningsafstemning mellem skole og hjem?

Det videre arbejde med forældresamarbejde:
Hvis vi oplever, at forældresamarbejdet kan forbedres. Hvem skal så inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?

 

Arbejdsmiljø

Hvis lærerne oplever, at undervisningen ikke lykkes pga. af inklusionsudfordringer, vil det påvirke arbejdsmiljøet. Det er derfor helt centralt, at modellen indeholder spørgsmål, der knytter sig til lærernes arbejdsmiljø, således at skolens sikkerhedsgruppe AMR/leder på forhånd har drøftet og tager hånd om arbejdsmiljøet på skolen.

Spørgsmål til arbejdsmiljø:

  1. Hvordan håndterer vi høje følelsesmæssige krav i arbejdet?
  2. Hvordan håndterer vi modstridende krav i arbejdet?
  3. Er skolens værdiregelsæt og ordensregler kendt af alle?
  4. Hvilket beredskab har vi i forhold til forebyggelse, håndtering og opfølgning (psykisk førstehjælp)?
  5. Er alle lærere bekendt med skolens voldspolitik?
  6. Hvordan sikrer vi, at vikarer og andre kender skolens beredskaber?
  7. Hvordan registrerer vi og efterbehandler trusler, vold og magt?
  8. Er alle på skolen klædt på til at arbejde forebyggende med henblik på at undgå vold og trusler?
  9. Har vi de nødvendige kompetencer til at kunne håndtere høje følelsesmæssige krav?

Det videre arbejde med arbejdsmiljø:
Hvilke handlinger har jeres drøftelser givet anledning til? Hvem skal inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?

 

Sammenhænge i elevens hverdag

Det tema handler om, hvordan skolen kan være med til at skabe balancer og sammenhænge i elevens liv, således at indsatser ikke spænder ben for hinanden. Elevernes hverdag foregår på tværs af og i samspil med hjemmet, skolen, fritid mv., og må derfor forstås og fungere sammen. 

Spørgsmål til ”Sammenhænge i elevens hverdag”:

  1. Hvordan arbejder vi med, at skolen og elevens familie- og fritidsliv hænger sammen, så eleven oplever balance?
  2. Hvordan sikrer vi, at de indsatser, der bliver sat i gang, ikke virker modsatrettet?
  3. Hvordan sikrer vi, at børn og forældres perspektiver og viden inddrages?
  4. Hvordan sikrer vi, at lærerens viden om og vurdering af eleven indgår i de relevante sammenhænge?
  5. Hvordan sikres det, at vikarer og nyansatte kender eleverne og de igangværende tiltag/deres behov?
  6. Hvordan understøtter vi den nødvendige vidensdeling?  

Det videre arbejde med Sammenhænge i elevens hverdag:
Hvis vi oplever, at sammenhænge i elevens hverdag kan forbedres, hvem kan så hjælpe os? Hvad gør vi? Hvad skal videre til et andet niveau? 

 

Sammenhænge i elevens hverdag

Det tema handler om, hvordan skolen kan være med til at skabe balancer og sammenhænge i elevens liv, således at indsatser ikke spænder ben for hinanden. Elevernes hverdag foregår på tværs af og i samspil med hjemmet, skolen, fritid mv., og må derfor forstås og fungere sammen.

Spørgsmål til ”Sammenhænge i elevens hverdag”:

  1. Hvordan arbejder vi med, at skolen og elevens familie- og fritidsliv hænger sammen, så eleven oplever balance?
  2. Hvordan sikrer vi, at de indsatser, der bliver sat i gang, ikke virker modsatrettet?
  3. Hvordan sikrer vi, at børn og forældres perspektiver og viden inddrages?
  4. Hvordan sikrer vi, at lærerens viden om og vurdering af eleven indgår i de relevante sammenhænge?
  5. Hvordan sikres det, at vikarer og nyansatte kender eleverne og de igangværende tiltag/deres behov?
  6. Hvordan understøtter vi den nødvendige vidensdeling?

Det videre arbejde med Sammenhænge i elevens hverdag:
Hvis vi oplever, at sammenhænge i elevens hverdag kan forbedres, hvem kan så hjælpe os? Hvad gør vi? Hvad skal videre til et andet niveau?


 

Kommuneniveau

På dette niveau er det tanken, at den lokale lærerkreds drøfter spørgsmålene med forvaltningen, kommunalpolitikerne og de øvrige centrale parter om skolen. Det er også på dette niveau, at blandt andet PPR kunne være relevante at drøfte med.

Temaer under kommuneniveau

  • Organisering
  • Sammenhæng mellem ambitioner og resurser
  • Lokalt tema

Organisering

Organisering på kommuneniveau omhandler blandt andet adgangen til støttefunktioner i kommuner, samarbejdet mellem forvaltningerne, samarbejdet mellem skoler og forvaltning og hvordan man har en kommunal opmærksomhed på inklusionsområdet.

Spørgsmål til organisering:

  1. Hvordan arbejder vi med inklusion i skolevæsenet?
  2. I hvilke fora drøfter vi kommunens organisering i forhold til inklusion?
  3. Hvordan sikrer vi, at man på alle skoler har god mulighed for at arbejde med inklusion?
  4. Har vi kendskab til skoler i kommunen, hvor der er forhold som udfordrer inklusionen? Fx høj personaleomsætning, mange ikke uddannede lærere eller mangel på trivsel blandt eleverne.
  5. Hvor kan skolerne få hjælp fra kommunens side, hvis de har brug for sparring eller ændrede vilkår?
  6. Hvordan sikrer vi, at organiseringen bedst muligt understøtter praksis?
  7. Har vi en tydelig organisering for arbejdet med inklusion? Ved alle hvem der gør hvad? Og bekendt med beslutningsprocedurerne?

Det videre arbejde med organisering:
Hvis vi oplever, at organiseringen kan forbedres, hvem kan så inddrages? Hvad gør vi? Hvem kan hjælpe os?

 

Sammenhæng mellem ambitioner og resurser

Som et led i kredsens og forvaltningens arbejde med inklusion drøftes der, med udgangspunkt i temaet ”Sammenhæng mellem ambitioner og resurser”, i hvilket omfang, lærerne i skole har mulighed for at løfte opgaven.

Spørgsmål til sammenhæng mellem ambitioner og resurser

  1. Hvordan sikrer vi, at intentionerne i vores (kommunens) politikker på skoleområdet er mulige at realisere inden for rammerne?
  2. I hvilke fora drøfter vi, hvordan vi skaber sammenhæng mellem ambitioner og resurser om at sikre inklusion i folkeskolen fungerer lokalt?
  3. Hvordan understøtter vi fra kommunalt niveau, at alle børn har god mulighed for at deltage i sociale og faglige fællesskaber?
  4. Hvordan sikrer vi sammenhæng på tværs af institutioner fx børnehave og skole, skole og fritidstilbud?
  5. Hvordan sikrer vi, at børn i vanskeligheder får rettidig og den rette hjælp?
  6. Er PPR og andre støttefunktioner organiseret fornuftigt?
  7. Hvordan understøtter vi de professionelles samarbejde med familierne?
  8. Hvilke barrierer i arbejdet med at etablere rammerne for inklusion kan vi identificere?
  9. Hvordan sikrer vi, at alle børn kan gå i folkeskolen (inkl. specialskole)?

Det videre arbejde med ”Sammenhæng mellem ambitioner og resurser”:
Hvis vi oplever, at sammenhængen mellem ambitioner og resurser kan forbedres, hvem kan inddrages? Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan hjælpe os?

 

Lokalt tema

Dette tema omhandler de fokusområder og temaer, som I lokalt i kommunen er mest optaget af.

Spørgsmål til lokalt tema

  1. Hvad er vi som samlet kommunalt niveau mest optaget af vedrørende inklusion? – og hvorfor?
  2. Hvordan sikrer vi, at vi ved, hvad der fylder mest i organisationen?
  3. I hvilke fora lytter vi til praksis?
  4. Hvad gør vi med den viden, som vi får?