Kommunale 10. klasser

De kommunale 10. klasser giver de unge tid til fordybelse og afklaring af deres uddannelsesvalg, så flere vælger en erhvervsuddannelse.

Det er vigtigt at bevare og styrke de kommunale 10. klasser. Det vil på sigt styrke erhvervsuddannelserne, fordi en stor andel af eleverne i de kommunale 10. klasser vælger en erhvervsuddannelse. 

10. klasse bør være fri af institutionsinteresser og hverken en forskole til erhvervsuddannelserne eller til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen kan være uenig i, at der er behov for flere unge på erhvervsuddannelserne, men det hjælper ikke at presse de unge eller forsøge at manipulere dem ved fx at placere 10. klasse på en erhvervsskole.

Omkring halvdelen af 9. klasseeleverne er gennem de seneste 15-20 år gået videre i 10. klasse. I 2017 var det godt 30.000 unge.

Af de 30.000 valgte to ud af tre - efter at have afsluttet 10. klasse - en gymnasial uddannelse, mens cirka hver fjerde valgte en erhvervsuddannelse. Fra de kommunale 10. klasser alene er det 36 pct. der vælger en erhvervsuddannelse.

Dermed er målet om, at 25 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, faktisk allerede indfriet, når det gælder specifikt for 10. klasser. 

 

Danmarks Lærerforening mener:

  • Det vil indskrænke elevernes valgmulighed, hvis et valg af 10. klasse er ensbetydende med et valg af ungdomsuddannelse. 

  • Den brede almene 10. klasse i de kommunale 10. klassecentre og på efterskoler bør styrkes - blandt andet via et fælles, ensartet og enkelt regelsæt for 10. klasserne.

  • 10. klasse skal klæde eleverne på til at træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg og de skal have ret til vejledning, som er planlagt og udført i et samarbejde mellem vejledere og lærere.

  • Det bør ikke opfattes som et problem, at elever og forældre vælger 10. klasse, hvis der er brug for et ekstra år til faglig, social og personlig afklaring.

Danmarks Lærerforening anerkender behovet for flere faglærte, men ønsker man, at flere elever skal søge mod erhvervsuddannelsen, forudsætter det, at de unge ser den som et attraktivt tilvalg, funderet i et godt studiemiljø og høj faglighed.

I den sammenhæng er det høje frafald på erhvervsuddannelserne et stort problem. Ifølge Altinget viser nye tal fra Danmarks Statistik, at fire ud af ti elever dropper ud af erhvervsuddannelserne, og at kun hver anden gennemfører inden for fem år.

Til top