Udskolingen på dagsordenen

Udskolingen er sat på dagsordenen

Udskolingen er sat på dagsordenen af forligspartierne og andre interessenter. Først og fremmest fordi analyser viser mangel på faglærte i 2025, men ligeledes fordi der er stærk politisk tilslutning til at øge søgningen på erhvervsuddannelserne.

Reformen af erhvervsuddannelserne fra 2013 havde til formål at løfte kvaliteten og øge interessen for erhvervsuddannelserne, men dette er ikke lykkes i det ønskede omfang.

Det er et problem for det danske samfund, men det er ikke mindst et problem for de unge, for hvem en erhvervsuddannelse er det rigtige valg, hvor de både kan gøre brug af deres interesse og evner. Der er desuden fare for, at både bygningshåndværkere, produktions- og servicearbejdere og deres håndværk forsvinder med den nuværende udvikling.

Danmarks Lærerforening mener:

• Erhvervsuddannelsernes fortjener en højere status. Ikke alene på grund af manglen på faglærte, men også fordi alle elever generelt vil have glæde af mere praktisk undervisning og håndværksmæssig kunnen.
  
  Danmarks Lærerforening er derfor kommet med et udskolingsudspil for at byde ind med konkrete ideer og forslag i forhold til forligskredsens overvejelser og forhandlinger om en bedre udskoling  samt hvordan vi kan styrke grundlaget for elevernes uddannelsesvalg.
  
  
• Man kan sige, at vi har fået, hvad vi har bedt om. Flere års fokus på boglige færdigheder, test og prøver giver ikke lærerne et rum for at arbejde med elevernes praksisfaglige kundskaber og færdigheder. Vi har fjernet stort set alle praktiske-musiske fag i udskolingen, hvilket yderligere signalerer boglig viden er vigtigere end praktisk viden.
  
  Vi har de sidste 15 år indrettet skolen efter troen på et videnssamfund i en globaliseret verden. Det har vist sig, at ideen om videnssamfundet ikke holdt stik, men vi har skabt en skole, der har ensidig fokus på det boglige og de teoretiske præstationer.
  
  
• Skab kloge mennesker. Der er brug for at skabe et mere helhedsorienteret syn i skolen med en bedre balance og kobling mellem de boglige og praktiske fag gennem hele skoleforløbet. Det vil være til gavn og glæde for alle elever, hvis skolen har et stærkere kundskabsfundament i de praktiske fag. 
  
  Tidligere var fagene i fagblokkene fordelt således, at de humanistiske, de naturfaglige og de praktisk-musisk fag fyldte en tredjedel hver, men denne balance er for længst tippet på bekostning af de praktisk-musiske fag. Vi kan med fordel gentænke fagrækken og overveje, hvordan vi skaber en bedre balance i udskolingen. En anden mulighed er ved en øget praksis- og anvendelsesorientering i udskolingens fag og prøver.  Når selv hjerneforskere anbefaler at de praktisk-musiske fag gavner elevernes motivation, kreativitet og læringsudbytte, er det værd at overveje, hvordan vi kan sikre eleverne disse muligheder.
  
  
• Understøt elevernes frie valg af uddannelse. Det frie valg af uddannelse har i årtier været et vigtigt princip i Danmark og det skal det vedblive at være. Der er brug elever får adgang til professionel vejledning, der kan udfordre deres valg.
  
  Det er vigtigt at lytte til eleverne, når næsten halvdelen giver udtryk for, at de følger sig presset og usikre i forhold til uddannelsesvalg. Vi skal give eleverne mulighed for at prøve fag og emner af i trygge rammer – uden at det handler om at vælge uddannelsesretning tidligt. 
  
  
• 10. klasse har mange fordele. Man kan med fordel styrke det kommunale 10. klasses tilbud, og vi ved, at elever der har taget 10. klasse har en høj gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne, hvoraf omkring 40 % vælger erhvervsuddannelser.
  
  Der er en stor tilfredshed hos elever og forældre, der har valgt 10. klasse, uanset om formålet er en faglig styrkelse, at kvalificere sit uddannelsesvalg eller et behov for personlig udvikling.