Kemisk APV

Kravet om udarbejdelse af skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger blev ophævet den 1. juli 2019 og erstattet af kemisk APV, da det tidligere system med Arbejdspladsbrugsanvisninger var for passivt.

I stedet er det erstattet af en mere aktiv vejledning med fokus på sikkerhedsdatablade, kemisk risikovurdering og oplæring/instruktion.

Det betyder øget fokus på den kemiske risikovurdering, som arbejdspladserne skal lave. Den kemiske risikovurdering er en række ekstra forhold, der skal inddrages i APV-arbejdet, når der er farlig kemi på arbejdspladsen.

Samtidig er der øget fokus på oplæring og instruktion, fordi det i mange situationer er arbejdsgiverens manglende instruktion af medarbejderen i den konkrete arbejdssituation, der kan medføre et materielt arbejdsmiljøproblem.

Teksten i bekendtgørelsen er meget tydelig med hensyn til, at oplæring og instruktion skal gennemføres, inden der arbejdes med farlige stoffer og materialer, og at alle ansatte skal have adgang til sikkerhedsdatabladene.

Se AT-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer med supplerende information om den kemiske risikovurdering. 

Arbejde med stoffer og materialer - Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynets fokus ved tilsyn

• Udover at have styr på produkterne, deres sikkerhedsdatablad og den proces produktet anvendes i, skal der være oplæring og instruktion.
• Kender medarbejderne til stoffet og dets farlighed?
• Har de fået instruktion i anvendelse af produktet og ved, hvilke værnemidler de skal bruge, og hvad de skal gøre ved uheld?

Risikovurdering

Når I skal vurdere, om der er risiko for, at medarbejderne kan blive udsat for farlige kemiske stoffer og materialer, skal I tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål:

1. Hvilke farlige stoffer og materialer findes der på jeres arbejdsplads?
   Se på, hvilke produkter, I bruger og lav en liste over dem
2. Hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici er der ved at bruge kemikalierne?
   Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningen til at finde ud af, hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici der er forbundet med at arbejde med produkterne.
3. Hvordan kan medarbejderne blive udsat for de farlige stoffer og materialer? 
   Kan medarbejderne blive udsat for de farlige kemikalier:
   - ved at indånde gasser, dampe, vanddråber (aerosoler) eller støv?
   - ved at få stoffer og materialer på huden, fx ved direkte kontakt med hænderne eller ved stænk? 
   - ved at få stoffer og materialer i øjnene, fx ved stænk?
   - ved at komme til at indtage stoffet, fx fordi man ikke har vasket hænder omhyggeligt inden spisning?

Du kan læse mere på Arbejdstilsynet hjemmeside og følge vejledninger for hvordan I vurderer og stopper risikoen. Det kan være relevant at bruge den årlige arbejdsmiljødrøftelse til løbende at vurdere, om i har tilstrækkelig viden i arbejdet m. kemiske stoffer og materialer.

Sådan håndterer I kemikalier i arbejdsmiljøet - Arbejdstilsynet (at.dk)

Vi kan også henvise til BFA hjemmeside om "kemi og farlige materialer"